Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30. HITTERØ
305
14. Kjøide. Udt. tøi’da. — Kiødde 1594. Vs. 1600. 1619. 1668.
Kiøde 1723.
* Køy ta f., Sump, nu i Dialekterne Køyta (Kjøta, Køyda) f.: liden
Sump, ogsaa: Vandpyt, Dam (se Aasen og Koss).
14,11. Yaagen. Udt. vajen.
14. 12. Kongshavn. Udt. Jcangshamn.
Kong Christian V opholdt sig paa Festevold i 1685 og Christian VI i
1733. Navnet staar vel i Forbindelse med et af disse Kongebesøg.
15. Kaade. Udt. kå’da. — i Kotum DN. IV 385, 1378 (paat.
vm Kottor). i Kootem DN. IV 653, 1444 (paat. firi Kothom). Kodde
1594.Vi- 1600. 1612. 1619. Kahtte St. S. 40. Kodde 1668. 1723.
K o t a r f., Flt. til kot n., Hytte, lidet Hus. Ordet findes i
Flertals-form ogsaa andensteds som Gaardnavn, i flg. Former: Kaade i Mosterø og
i Fister i Ryfylke, Kaater i Vaaler Sml., Kaata i V. Slidre, Kaate i Fjelberg,
Kottan i Melhus. Desuden har der været Gaarde af dette Navn paa Strinden
og paa Ytterøen. Efter Opgivende skal ogsaa Gaarden Vesthassel i Vanse
(GN. 28) i daglig Tale kaldes Kaade. Om Brugen af Flertalsform og
Forandring af Kjøn se Indl. S. 10—12. Se Bd. I S. 362.
16. Aamland. Udt. ammlann. — Omland 1600. 1612. 1619.
1668. 1723.
* Al ml and; se Halsaa og Hartmark GN. 31. Nu skal den vestre Del
af Øen, hvor denne Gaard ligger, være skovbar (Helland, Norges land og
folk. X, 2 S. 585).
17. Reistad. Udt. rei’sta. — Restad 1619. Reistad 1668.
Reystad 1723.
Mulig *Reiðarsstaðir, af Mandsnavnet Reiðarr (Hreiðarr),
"hvilken Oprindelse Gaardnavnet Keistad i adskillige andre Tilfælde sees
sikkert at have. Kan dog ogsaa være opr. *Reiðulfsstaðir, af Rei
ð-ulfr (Hreiðulfr), da Reistveit i Vikør findes skr. R æ i ð o 1 f s J> u e i t
DN. II 70, 1306. Reiðarr er et i Norge fra de ældste Tider alm. brugt
Navn. Reiðulfr forekommer derimod ikke før ved c. 1200, men var senere
meget alm.; det kan ikke paavises paa Island, men forekommer i Sverige
paa Rokstenen og i andre Runeindskrifter.
18. Yimrevaag. Udt. vimmrevåg. — Wimmeruog 1600. 1612.
1619. Wimbrevoeg 1668. Wimbrevog 1723.
Gaarden ligger inderst inde i Rasvaagen (se under Herredsnavnet).
Maaske kan man tænke paa Sammenhæng med Folkesprogets vimra, vandre
blindt hen, tumle, gaa vild. Dog kan vel det af Aasen fra Sogn anførte Adj.
vimmer (vim’r): vammel, usmagelig, mulig komme i Betragtning; man kan
isaafald sammenligne med Fúlavík, af füll, raadden, stinkende.
19. Eide. Udt. ei’e. — Eie 1594.V2. Eide 1619. Eidde St.
S. 369. Eve 1668. 1723.
* E i ð n.; Formen er Dativ. Ligger paa det låve Eid, som forbinder
den vestlige og den østlige Del af Øen.
19,5. Skaret. Udt. ska’re.
20. Marstad. Udt. marsta. — Merrestad 1594.Vi- 1600. 1619.
Merestad 1612. Mærestad St. S. 369. Merrestad 1668. Meerestad
1723.
Rygh. Gaardnavne IX.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
