Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. LIKNES
321
103. Sunde. Udt. só’nne. — Sunde [ASt. 89. 90]. 1594.Vi.
1612. 1619. 1668. 1723.
•Sund n., i Dativform; opr. om det Sund, som forbinder Flekkefjorden
med den indenfor liggende Grisfjord. En Del af Byen Flekkefjord ligger paa
denne Gaards Grnnd.
103, 16. Drangeid. Udt. drangei.
Kan indeholde Gaardnavnet Drange (GN. 80. 82. 83) ligesom Flikkeid
Gaardnavnet Flikke. Hvis Drang- her er det under GN. 82. 83 anførte
Fælles-ord, synes det at maatte have den af Aasen fra Nordland anførte svage Form
Drange, da man vel ellers skulde vente Gen. Drangs-,
103, 17. Rosnes. Udt. rassnes.
Maaske *ßossanes; se Halsaa og Hartmark GN. 22.
103, 20. Unes. Udt. u’nes.
Kan mulig være *Ulfanes, af Dyrenavnet ulfr; jfr. isaafald Ulgjell
i Vanse (GN. 67) og Usland i Øislebø (GN. 83). Kan ogsaa sammenlignes
med üdal i Vanse (GN. 49).
103,21. Abaldalen. Udt. dbaldalen.
Af Trænavnet Apall, Vildæbletræ.
103,64. Aarnes. Udt. arnes.
Aar- er neppe Gen. af á f., Aa, snarere det under Liknes GN. 69
omtalte a 1 r i n.
103, 71. Lastaden. Udt. lastann.
Ladstad m., Ladeplads. Jfr. Søgne GN. 38, 10.
103,76. Sagodden. Udt. sagådden.
103,91. Gunnarstøl. Udt. gunnarstøl.
103, 102. Dannevigen. Udt. ddnnevija.
Er vel samme Navn som Danevigen i Vanse (GN. 6, 4), Danevigen i Eide
Ned. og maaske Dannevik i Skoger Jb. (skr. D a n a v i k RB. 95). Desuden
findes Danadalr nævnt som Gaardnavn i Bohuslen paa 3 Steder i RB.
(312. 314. 319). Disse Navne se ud, som om de ere sms. med Gen. af
Folkenavnet D a n i r, Danskerne, og saaledes er Navnet Danevigen i Eide
forklaret (Bd. VIII S. 139); ogsaa S. B. har sluttet sig til denne Forklaring.
D a n a v i k maatte da betegne en Vik, hvor Daner pleiede at lægge ind for
at drive Handel. Dette synes dog neppe at være sandsynligt ved Dannevik
i Skoger (jfr. Bd. VI S. 10). Desuden forekommer der i dette Amt nogle
Steds-navne med Forledet Dane-, i hvilke dette sikkerlig ikke kan have noget med
Danernes Navn at gjøre. I Holme og i Kvaas samt ved Grænsen mellem
Bjelland og Grindum Herreder findes Lokaliteter ved Navn Danefald og i Holme
en lav, skovbevoxet Hei Dannefjeld; at lokale Sagn tildels sætte disse Navne
i Forbindelse med Folkenavnet Daner, beviser naturligvis intet. Vistnok ved
man intet om, hvilken Form lste Led i disse Navne kan have havt i MA.;
men det er ialfald ikke usandsynligt, at dette ogsaa her har været Dana-,
Ogsaa i Sverige findes der en hel Del Stedsnavne, som begynde eller have
begyndt med Dana-, og A. Noreen mener (Spridda studier. 2. Saml. S. 140)
om en Del af disse, deriblandt Danviken ved Stockholm og Dannika i
Vester-götland, at de kun vanskelig lade sig forklare af Folkenavnet. Han tillægger
lste Led i disse Navne Betydningen «fast og jævn Mark» og sammenligner
med middelnedertydsk dan, Skov, middelnederlandsk dan, Smaaskov,
Ødemark, aaben Mark, oldsachsisk d e n n i, fast Mark, o. fl. Ord. Om man
antager denne Betydning ved alle de ovfr. nævnte Navne, bliver dog den
hyppige Sammensætning med vik noget paafaldende. — I Matrikelen af 1905
skr. Danneviken.
Rygh. Gaardnavne IX. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
