Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32. BAKKE
331
byder Sporkland, GN. 40 i Bakke. Der er en Bæk, som falder i
Siredals-vandet; her er intet Vandløb.» Sporkland er opført i NE. S. 243, men kau
efter det anførte ikke antages at indeholde noget Elvenavn. Spork-,
Spurke-har S. B. (NE. S. 335) sammenstillet med oldhøitydsk s p o r a h, spurcha,
Ener (juniperus), som er beslægtet med vort Folkesprogs Sprake m., Ener.
Jfr. Bd. XI S. 374.
43. Espetveid. Udt. æsspetveid. — Espethued 1594.
Espe-thuedt 1600. 1612. 1619. Espetued 1668. Espetved 1723.
*Espi|)veit; af espi n., Sted, bevoxet med Aspetræer (Indl. S. 88
under osp), og Jveit i., hvorom se Indl. S. 83. Samme Navn i Tonstad
(GN. 30).
44. Oftedal. Udt. apptedal. — Optedall 1594. 1600. Offtedal
1612. Optedal 1619. Offtedall 1668. Oftedahl 1723.
*Alptardalr. Ligger ved en Elv, som falder i Siredalsvandet fra
Øst. Er samme Navn som Lyngdal GN. 203.
45. Strandeli. Kaldes stranna eller strannéli. — Stranden
1668. 1723.
Ved Siredalsvandet.
46. Skibeli. Udt. sjebéli. — Schibelj 1612. Skibelj, Skebelj
1619. Sckibelie 1668. Schibelie 1723.
Ligger ved en Bæk, som falder i Siredalsvandet fra Østsiden; Navnet er
opført uden nærmere Forklaring i NE. (S. 217). Ser dog ud til at være opr.
•Skipalíð; da skip ogsaa brugtes om Smaafartøier, sigter Navnet maaske
til, at Gaarden engang har eiet saadanne til Brug paa Siredalsvandet. Endnu
i vor Tid er Trafikken i Bygden henvist til Vandveien, da der ikke gaar
nogen Hovedvei langs Vandet. Storaker og Fuglestvedt meddeler (I S. 94):
«Sit Navn har Gaarden deraf, at der udenfor samme ved Nøkhelleren paa
Sirdalsvandet undertiden sees et Skib; men det viser sig kun i Skoddeveir.»
Magnus Olsen tænker paa en ældre Form *Skiparalíð, af skipar i,
Søfarende, brugt som Mandstilnavn.
46,7. Brekkedalen. Skal kaldes mo’lkebaJgJçen.
Verbet «melke» heder i denne Del af Landet: molka.
47. Haughom. Udt. hau kamm Q). — Høughommen 1668.
Heughommen 1723.
*Haughvammr; istedetfor at falde bort (jfr. GN. 35) er g ved
Indflydelse af det flg. h bleven hærdet til k, som saa har opslugt h. Om
h v a m m r se Indl. S. 57.
48. Øksnedal. Udt. ykksnedal. — a Yxnadalæ DN. VII 344,
1404. a Yxnodall DN. IV 565, 1409. Yxnodal DN. X 122, 14’32.
[Øxnedal ASt. 89], Øxnnedall 1594. Øxnedal 1600. St. S. 364.
Øxßendal 1612. Øxenndall 1619. 1668. Øxendal 1723.
Yxnudalr eller ’Yxnardalr; af det ofte forekommende Elvenavn
Y x n a eller dets stærkt bøiede Form Y x n (af u x i m., Flt. y x n, Oxe).
Ligger ved et af Siredalsvandets Tilløb fra Øst. Hos Storaker og Fuglestvedt
(I S. 94) en folkelig Forklaring af Navnet. Samme Navn i Hægebostad (GN.
50). Se NE. S. 304.
48,23. Strandskogen. Udt. stmnnskojen.
49. Listøl. Udt. listøl. — Liestøel 1668. Liestøl 1723.
*Liðarst<jðull; se Aaseral GN. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
