Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
LI STEK OG MANDAL AMT
78. Nuland. Udt. nulann. — Nuland 1594. 1600. Nulland
1612. Nuland 1619. Nuuland St. S. 368. Nuland 1668. Nueland
1723.
Trods den forskjellige Betoning er vel dette Navn det samme som
Nuland i Nes (GN. 101).
79. Voilaas. Udt. våilås. — WaaleaaS 1594. Walleaas 1612.
Wøellaas St. S. 361. Woilaas 1668. Woyláas 1723.
lste Led er Folkesprogets Vodul m.: Vaden, Anstrengelse med at vade,
især i Sne (Aasen), Vodl m. og n.: vandblandet Sne eller Is, hvori man
vader; Søle, hvori man vader (Ross). Ordet udtales nu paa forskjellige
Maader, deriblandt Voyl (Voil) i Indlandsbygderne i Lister; i de ytre Bygder
bruges Hunkjønsformen Voyla, Vøyla. Det er udviklet af oldn. voðull,
Sideform til v a ð i 11, Sted, Strækning, hvor der kan eller maa vades (Fritzner).
Voylen forekommer brugt som Stedsnavn om Vadested med dyndet Bund.
Gaarden ligger paa en Aas nær et Vand, i hvilket der falder en Bæk;
Vadestedet er vel ved dennes Munding.
80. Jellesæ. Udt. jcéddlesé. — Jelleßede 1612. Jelleßedt 1619.
Jelleßøe St. S. 361. Jellesæd 1668. 1723.
•Hjallasetr; af hjallr m., eller af hj a 11 i m., flad Afsats i en
Li, Terrasse (Indl. S. 55). Om Udtalen af sidste Led jfr. GN. 53. 55.
81. Øiestøl. Udt. Øl støl. — Øvstøl 1723.
Synes ikke efter Kartet at ligge saaledes, at man kan opfatte lste Led
paa samme Maade som ved GN. 55. Maaske er den opr. Form
*Øyjars-stQÖull, af det gamle Mandsnavn Øyjarr, der i MA. ikke var sjeldent i
Norge. Øistad i S. Land er skr. i Øyiæstodhum DN. III 381, 1393, og
af det samme Navn forklares i PnSt. S. 287 Øiestad i Heskeslad (udt. øi’sta).
Det er dog maaske et Spørgsmaal, om denne Gaard er saa gammel, at man
tør antage denne Forklaring, da Øyjarr synes at være gaaet temmelig
tidlig af Brug; i NRJ. synes det kun at forekomme én Gang, 1528 i Gran
paa Hadeland (Bd. IV S. 151).
82. Fedaag. Udt. fedag. - Fædogh 1594. 1600. Fedoug
1612. Feddugh 1619. Feddug 1668. Feddog 1723.
•Fitakr; lste Led fit f., frodig Græsmark, især ved Sø eller Elv
(Indl. S. 49). Uagtet -aag her skrives anderledes i de ældre Kilder end ved
GN. 84, er vel 2det Led ogsaa her a k r.
83. Eigeland. Udt. eigjelann. — Egeland 1594. 1600. 1619.
Eigeland 1668. Eegeland 1723.
•Eikiland; se Vennesla GN. 10.
84. Tesaag. Udt. tæsåg. — Teßager 1594. 1600. Tesagger
1619. 1668. Tæsager 1723.
Ligger ved et af de mange Tilløb til Kumlevoldvandet og er anført i
NE. S. 268 uden Forklaring, kun med den Bemærkning: «Synes ikke at
kunne indeholde samme Stamme som Tessa» [som er et opr. • Þ e s s a]. Det
er vel for usikkert at gjette paa, at Navnet er opr. "Telgsakr, sms. med
det Plantenavn, der nu lyder Telg m., Bregne, som maa være et gammelt
Ord, da det forekommer i gamle Stedsnavne, t. Ex. Tælg])uæit (RB. 51),
nu Tagtvet i Hedrum. Telg- kunde faa en Udtale Tæg-, ligesom
Helgaland bliver til Hægeland i dette Amt, og i * Tægsåg kunde det første g
falde bort, da der fulgte et g i næste Stavelse («Dissimilation», Indl. S. 21).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
