Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som allerede tidligere berort, optræder garnieriten på
Ny-Caledonien, under ledsagelse af calcedon, merskumlignende
mag-nesiasilikat, jernokker og serpentinbrudstykker. på uregelmæssige
gange, som sætter gjennem serpentin, og som med fuld sikkerhed
må forklares ved lateralsekretion. I begyndelsen tænkte man
sig muliglieden af, at garnieriten skulde være et
forvitringspro-dukt (»gossan», »outcrops») nær dagen af i dybet
forhåndenværende arsen- eller sulfid-ertser; urigtigheden af denne
formodning er dog i praxis bleven godtgjort derved, at man på dybet
aldrig har påtruffet de sidstnævnte slags ertser; tvertom, gangene
kiler »blindt» ud mod dybet. — Som det i regelen er tilfælde
med sekundærdannelser af den hidhorende natur, moder man i
de ny-caledonske serpentinfelter en talrig vrimmel af
garnierit-gange, som lokalt kan være både meget mægtige (op til 5—
10 rn) og lange, men som samtidig også udmærker sig ved stor
uregelmæssighed eller lunefuldhed. Efter opgaver, som under
Pariserudstillingén 1889 blev mig velvillig meddelte af de
officielle kommissionærer og ingeniorer fra Ny-Caledonien, skulde
man på oen alt—i—alt kjende ikke mindre end 1,200
garnierit-gange (»mines déclairés»), hvoraf dog kun omkring 20—25 havde
været gjenstand for egentlig grubedrift;1 kun en enkelt gang, i
Thio-distriktet, var fulgt ned til 100 ni.s dyb, de fleste gange
tabte sig allerede ved 25 — 30 nis dyb. Hermed stemmer også den
beretning, som du Peloux giver i Génie civil (1885, referat i
»Mineral resources of U.S.», 1885, under nikkel): efter den ved
grubedriften vundne erfaring går gangene ikke længere ned end
til 100—150 m, og selv dette dyb er meget sjeldent.
Serpentinen, som er rigelig udbredt over den hele 6 (se det
geologiske kart2 i J. Garnier’s »Géologie de la
Nouvelle-Calédo-nie», fra 1867), dog særlig i den NQ-stre halvdel, danner på
Ny-Caledonien — noiagtig som tilfældet er fleresteds i Norge, f.ex. i
Roros-distriktet, — nogne, lidet forvitrende kupper, som rager hoit
1 Samtidig kjendte man 300 koboltforckomster, hvoraf grubedrift på 5.
2 Tillæg: Netop er også udkommet >Carte géologique de la
Nouvelle-Calé-donie», af Louis Pelaton, Génie civil, 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
