Anonym — Antikva 27 England er S. Halkett 8 J. Laing: »Dictionary of Anonymous and Pseudonymous English Literature«, New Ed., I—VII, Edinburgh 1926—34. Det medtager ogsaa Bøger af fremmede Forfattere, naar de er skrevet paa eller oversat til Engelsk. Saavel England som Amerika omfattes af W.C ush - ing : »Initials and Pseudonyms«, I—II, London 1886—88, og Samme: »Anonyms«, I— II, London 1890. Begge omhandler væsentlig kun Litteraturen fra Begyndelsen af det 18. Aarhundrede til ca. 1885. For de nordiske Lande findes gode Anonym- og Pseudonymfortegnelser. Den nyeste for Danmark er H. Ehrencron-Miüller: »Anonym- og Pseudonym-Lexikon«, Kbh. 1940, som omhandler den danske og islandske Litteratur til 1920 og den norske til 1814. Indenfor de nævnte Tidsgrænser er medtaget alle selvstændigt udgivne Skrifter, ogsaa Oversættelser, uanset deres Omfang. For Norge findes H. Pettersen : »Norsk anonym- og pseudonymlexikon«, Kria 1924, der foruden norske Skrifter ogsaa medtager Skrifter, som vedrører norske Forhold. Det oplyser ikke blot anonyme og pseudonyme Forfattere, men ogsaa Udgivere og Oversættere og bringer nøjagtige Titelangivelser, tildels med bibliografiske Anmærkninger. Som Supplementer tjener G. E. Raabe: »Anonymer og pseudonymer« i »Ärskatalog over norsk litteratur«, Oslo 1932ff. For Sverige findes L. Bygdén: »Svenskt anonym- och pseudonymlexikon«, I—II, Uppsala 1898—1915, der omfatter ikke blot Skrifter paa Svensk eller trykt i Sverige, men ogsaa Skrifter paa fremmede Sprog, naar de er forfattet af Svenskere eller vedrører svenske Forhold. Det bringer udførlige Titelangivelser, i flere Tilfælde ledsaget af bibliografiske eller litterærhistoriske Anmærkninger samt Kildehenvisninger. I B. AÄhlén: »Svenskt författarlexikon 1900—1940«, Stockh. 1942, fortegnes Pseudonymer med Henvisning til Forfatternes rette Navne, og Registerbindet meddeler med Henvisning fra Titlerne anonyme Skrifter af de i Værket optagne Forfattere. I Registerbindet findes ogsaa en udførlig Pseudonym- og Signaturfortegnelse. Endelig findes for Finlands Vedkommende Fortegnelse over opklarede Pseudonymer og Signaturer i V. J. Kallio: »Signatures et pseudonymes de la litterature finnoise jusqu'en 1885«, Helsingfors 1939. G. Schneider: Handbuch der Bibliographie, 4. Aufl., 1930, S. 4449—67. L. N. Anopistografisk Tryk, Tryk, som kun er udført paa et Blads ene Side. Anpapning. Se Oppapning. Ansteinsson, John (født 1893), norsk bibliotekmann. Ansatt ved Deichmanske bibliotek i Oslo 1912—17, på slutten som katalogsjef; var bibliotekar ved Styret for det industrielle rettsvern (Patentstyret) 1917—20, da han ble sjef for Norges tekniske høgskoles bibliotek i Trondheim. I årene 1940—45 bestyrte han dessuten Det kgl. norske Videnskabers Selskabs bibliotek under bibliotekarens fravær. Har med permisjon fra sine stillinger hatt viktige oppdrag ved utenlandske biblioteker, således ledet han 1928—30 omordningen av katalogarbeidet i Bibliotheca Apostolica Vaticana og var 1931—32 Assistant Librarian i University of Michigan, Main Library, med særskilt oppdrag å omordne katalogarbeidet. Han representerte Norge på den internasjonale bibliograf- og bibliotekkongress i Rom og Venezia 1929. Har utgitt håndboken »Bibliotekstell« (1916 og omarb. utg. 1933), »Bibliotheca Apostolica Vaticana, Norme per il catalogo degli stampati« (1930) og har ellers i norske og utenlandske bibliotektidsskrifter hatt flere faglige arbeider. Var i mange år medlem av styret for Norsk bibliotekforening, formann 1922—23 og 1935—37. H. L. T. Ansætning, den første Befæstelse af Bindpappen til Bogblokken ved Indbinding. Paa dybfalsede Bøger klæbes Heftebindene udvendig paa Pappen, paa lavfalsede Bøger ligger disse mellem Bog og Pap. J. O. Ansætningsfals, en ombøjet Strimmel af Forsatspapiret til Bogbind paa 5—7 cm's Bredde, der anvendes til Bogens Ansætning. Det overflødige fjernes, inden Rygmaterialet paasættes. J. O. Antiktryk Papir, fyldige uglittede Trykpapirsorter med et ribbet Mønster, som tilsigter at imitere Bøttepapir. Bruges hovedsagelig til Skønlitteratur 0.1. Mønstret fremstilles paa Papirmaskinen ved Anvendelse af en- Vandmærkerulle (»Egoutteur«) med Mønster svarende til Ribberne i en Haandform. Engelske Sorter indeholder Esparto og udmærker sig ved gode Trykegenskaber og stor Fyldighed. N.N. Antikva, Betegnelse for de i Typografi almindeligst benyttede Skriftkarakterer, udviklede med den gamle romerske Kapitalskrift