42 Autografsamlinger — Autotypi etc. Hovedparten af disse Samlinger er efterhaanden erhvervet af det kgl. Bibliotek, hvor flere af dem nu udgør særskilte Underafdelinger af Bibliotekets Haandskriftsamling. Blandt disse er Professor N.C. L. Abrahams’ og den → Collinske Samling de betydeligste. I vor Tid har dette særlige Felt som Speciale kun faa Dyrkere, men adskillige Bogelskere »spækker« deres Bøger med Breve og Aktstykker, der har Relation til Bøgerne, disses Forfattere etc. C.S. Petersen: Det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling, 1943. E. D. Finland. Av finska autografsamlingar må nämnas en i Riksarkivet i Helsingfors förvarad, av postexpeditör Mathias Weckström hopbragt kollektion, som omfattar ungefär 4000 finska, svenska och ryska autografer från 1500—1800-talet. En del av Weckströms samling finnes i Annie Edelfelts autografkollektion, som numera förvaras i Universitetsbiblioteket i Helsingfors. Den innehåller ungefär 1500 nummer och omfattar autografer huvudsakligen från 1800-talet. I Riksarkivet finnes även hovmästare J.R. Taubes stora autografsamling. K. E. H. Norge. I Norge finnes ikke noen autografsamlinger av betydning. Sverige. Med stamböckerna uppstod även i Sverige de första autografsamlingarna, och sådana äro kända från slutet av 1500-talet, men något större intresse för denna samlarart kan ej spåras förrän under 1800-talet. Sveriges första autografsamlare i större stil var Carl Gustaf → Brinkman, vars stora samling dock skämdes av många falsifikat, och till de tidiga storsamlarna hörde även Bernhard von Beskow, Ludvig → Manderström, A.I. Arwidson, Chr.→Eichhorn m.fl. Ar 1876 stiftades »Svenska autografsällskapet« (från 1905 »Personhistoriska samfundet«), vilket från 1879 utgav »Svenska autografsällskapets tidskrift«; dess namn förändrades från 1898 till »Personhistorisk tidskrift«, som ännu utkommer. Bland större autografsamlingar förutom de offentliga bibliotekens märkes Bondes på → Eriksberg och Lewenhaupts på → Sjöholm. Det Lewenhauptska arkivet har âr 1946 inköpts av Riksarkivet för 30.000 kr. P. Lindell: Autografier och porträtt af framstående personer, I—IV, 1889—98; O.Wieselgren: Om autografer, autografsamlare och autografförfalskningar (Svensk tidskrift, 1932). B. A. Autogravure, en Reproduktionsmetode, hvormed det er muligt at gengive Farvevirkningen i et Oljemaleri meget nøjagtigt; Kunstnerens Malemaade og Teknik kommer fuldstændig til sin Ret i den grafiske Gengivelse. De tre Hovedfarver (Gul, Rød og Blaa) trykkes i Bogtryk, og desuden trykkes en Plade i Dybtryk, der gengiver de sorte og graa Toner i Billedet. De to forskelligartede Trykprocesser Bogtryk og Dybtryk gør Fremstillingen noget kompliceret og derved dyr, og selv om Resultatet kunstnerisk kan blive meget fint, benyttes Metoden derfor ikke ofte. H.T. Autokromtryk, Fremgangsmaade til Fremstilling af Flerfarvetryk. Et Aftryk af et Autotypi, trykt i Bog- eller Stentryk, danner Grundlaget for de efterfølgende Farver, som litograferes. Benyttedes særlig ved Fremstilling af Postkort o.l., men er nu tildels afløst af Fotografien. P. D. Automatpresse. Ved de første Trykmaskiner maatte Betjeningen selv fratage Arkene og derefter lægge dem paa Plads; det samme var Tilfældet med Arkets Paalægning før Trykningen. Men efterhaanden er begge disse Funktioner i udstrakt Grad afløst af mekaniske Arrangementer. De paagældende Maskiner er altsaa praktisk talt Automater, men Betegnelsen Automatpresse benyttes kun for Maskiner, som fra Fabrikens Side er færdigbygget som helautomatiske, det vil i Realiteten sige Maskiner, som tager forholdsvis smaa Papirformater. P. D. Autotypi. Ved Klichéfremstilling skelnes mellem Autotypi og → Stregætsning. Et Billede skal fremstilles som Autotypi, hvis det fremtræder med nuancerede Graatoneværdier i Lys og Skygge, hvilket f. Eks. er Tilfældet med Fotografier. Blyantstegninger skal ogsaa fremstilles som Autotypier, fordi Blyantsstregens Struktur fremtræder i forskellige graamelerede Styrker. For at faa overført disse forskellige Toneværdier paa Glaspladen og senere paa Metalpladen, maa Originalen (Fotografiet eller Tegningen) fotograferes gennem en Rasterplade. En saadan Rasterplade bestaar af to fint slebne Spejlglas, hvori der med en Diamant er ridset et bestemt Antal nøjagtig ens tykke Streger med det samme Mellemrum. Disse Streger er udfyldt med sort Lak. De to Glasplader bliver lagt saaledes mod hinanden, at Stregerne krydses vinkelret. Pladerne bliver kittet sammen, saa Stregerne ikke forskyder sig. Paa denne Maade opstaar Rasteret som et regelmæssigt Net med lige store Aabnin-