Bibliofili 67 store og kostbare Samlinger; lang er Rækken, der strækker sig fra Jacques Auguste de →Thou over → Richelieu, → Mazarin, + Colbert, → Seguier til Louis de → la Vallière. Efter at fransk Bibliofili i Revolutionens og Napoleonskrigenes Aar havde været gennem en Nedgangsperiode, fulgte en ny Opblomstring i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede med Charles → Nodier og hans Kreds som Foregangsmænd. Indtil Midten af det 18. Aarhundrede havde Bibliofilien sine betydeligste og kyndigste Dyrkere i de romanske Lande, og først derefter begyndte tyske, engelske, amerikanske og nordiske Samleres Virksomhed at gøre sig mærkbart gældende. I Tyskland er der lige siden de bogelskende sachsiske Kurfyrsters Tid i det 16.Aarhundrede skabt mange betydelige og værdifulde Privatsamlinger af videnskabelig og national Litteratur, men kun faa Biblioteker af samme Karakter som de talrige franske, engelske og amerikanske internationalt prægede Pragtsamlinger af Bogtrykkerkunstens største Sjældenheder. Den nyere Tids engelske Bibliofili begynder med Robert Harley og naar et Hoøjdepunkt med Hertugen af → Roxburghe, George John → Spencer, Jarlen af → Ashburnham og senere Henry → Huth, John → Rylands, H.S. Ashbee og andre Rigmænd, der ofrede store Summer paa deres Biblioteker. Ikke mindst i U.S.A. har pengestærke Bogelskere skabt store og værdifulde Privatsamlinger, siden James → Lenox i 1847 hjemførte den første Gutenbergbibel til Amerika for den dengang uhørte Pris af 500 £. I vor Tid har Samlere som Robert → Hoe, John → Morgan og Andrew → Carnegie givet Millionbeløb ud til Bøger. I det 20. Aarhundrede er anglo-amerikansk Bibliofili stadig toneangivende, og de største eksisterende Privatsamlinger er paa engelske og amerikanske Hænder. I England og U.S.A. findes talrige virksomme Bibliofil-Selskaber, og Hovedparten af den nyere Tids bibliofile Litteratur er skrevet paa det engelske Sprog. C. I. & M. A. Elton: The Great Book Collectors, 1893; O. Müh1brecht: Die Bücherliebhaberei in ihrer Entwickelung bis zum Ende des XIX. Jahrh., 1898; W. Y. Fletcher: English Book Collectors, 1902; W. C. Hazlitt: The Book Collector, 1904; J. H. Slater: How to collect Books, 1905; G. A. E. Bogeng: Die grossen Bibliophilen, 1922; S. D ahl: Bibliofiliens Historie (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., I., 1924); Samme: Bogens Historie, 1927. E. D. Danmark. Om danske Bogsamleres Virksomhed før det 16. Aarhundrede vides saa 5* godt som intet. I Middelalderen var de boglige Sysler i Danmark som i de øvrige europæiske Kulturlande knyttet til Gejstlighed og Adel, og først efter Reformationens Indførelse støder man paa svage Spor af Privatbogsamlinger i borgerlige Kredse, men iøvrigt er det de store adelige Bogsamlere, der i de følgende 150—200 Aar præger dansk Bibliofili. I det 16. Aarhundrede er Henrik → Rantzaus 6000 Bind store Bibliotek paa Slottet Breitenburg, Tycho → Brahes og Anders Sørensen → Vedels Bogsamlinger blandt de betydeligste, vi har Kendskab til. Udenlandsk Litteratur, især videnskabelig, udgjorde Hovedbestanddelen i Datidens Bogsamlinger, og det er først i det næste Aarhundrede, at danske Bogsamlere i videre Omfang begynder at interessere sig for Landets Nationallitteratur. I denne Forbindelse fortjener først og fremmest Anne → Gjøe og hendes Broderdatterdatter Karen → Brahe at nævnes, men ogsaa kendte Samlere som Stephan → Stephanius’, Jørgen → Seefelds og navnlig Peder Hansen → Resens Biblioteker rummede større Rækker danske Bøger og Manuskripter. Af det endnu fra Datiden bevarede Katalogmateriale — Biblioteks- og Bogauktionsfortegnelser — kan vi danne os et nogenlunde fyldestgørende Indtryk af Omfanget og Beskaffenheden af Tidens Privatsamlinger. Det 18. Aarhundrede betegner et Højdepunkt i europæisk Bibliofilis Historie, og ogsaa Danmark kan i dette Aarhundrede opvise en lang Række store og kyndige Bogsamlere; blandt de betydeligste er Arne → Magnússon, Frederik → Rostgaard, Otto → Thott — alle Tiders største danske Bogsamler —, J. H. E. → Bernstorff, Henrik → Hielmstierne, Bolle → Luxdorph, P. F. → Suhm og J.F. Classen. Deres Samlinger var ikke alene omfattende — flere talte mellem 50—100,000 Bind, Thotts endda ca. 138,000 —, men de var ogsaa rige paa kostbare og sjældne Bøger og Haandskrifter. Lykkeligvis er de fleste af disse Bogskatte bevaret for Eftertiden, idet store Dele af Samlingerne enten skænkedes til eller købtes af det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket i København. Medens overvejende tysk Indflydelse hidtil havde præget dansk Bibliofili, som den prægede dansk Bogvæsen overhovedet, begyndte fransk Paavirkning at gøre sig mærkbart gældende i det 18. Aarhundrede; den æstetiske Side af Samlervirksomheden træder tyde-