72 Bibliofil-Tidsskrifter — Bibliografi er → »Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen« der vel ikke er noget egentligt Bibliofil-Tidsskrift, men som bringer talrige Artikler og Afhandlinger af bibliofil Interesse. E. D. Danmark. Fra 1925 til 1928 udsendte »Dansk Bogsamler-Forening« et »Medlemsblad«, i 1928 med Titlen »Bogsamleren«. Udsendelsen var uregelmæssig, og der udkom ialt kun 4 Numre. I 1945 paabegyndtes Udsendelsen af »Philobiblon, Nordisk Tidsskrift for Bibliofili, Exlibris og Bogkunst«. Flere periodiske Publikationer bringer regelmæs- sigt Stof af bibliofil Interesse, saaledes + »Bogvennen«, »Bogrevyen« og »Samleren«. E. D. Finland. Sedan 1942 utkommer med några nummer om året en finskspråkig tidskrift, benämnd »Bibliophilos«. I tidskriften har publicerats bl.a. en förteckning över ägarna till exlibris i Finland. H. S. Norge. I Norge finnes ingen specielle bibliofile tidsskrifter, selv om enkelte antikvariater og folkebiblioteker i sine husorganer leilighetsvis har bragt bibliofile artikler. Nevnes må → »Boken om bøker« og → »Bok og bibliotek«, som siden sin reorganisasjon 1934 har viet bibliofili o8 bokpriser større oppmerksomhet. W. M. Sverige. I Sverige har icke utkommit någon bibliofiltidskrift i egentlig mening. Är 1894 utkom i Stockholm 7 nummer av en månadstidning »Bok- och antiqvitetsbazaren, notistidning för samlare«, men även om den innehöll åtskilliga bibliografiska notiser och en del bibliofila och bokhistoriska uppsatser, var dess karaktär av annonsblad för köp, försäljning och byte av böcker alltför uppenbar. Bokkonstnären och bokhistorikern Arthur Sjögren utgav åren 1911—17 »Svensk exlibristidskrift«, där visserligen huvudvikten var lagd på exlibris, men som innehöll många betydelsefulla uppsatser i bokhistoria och bokkonst. B. A. Bibliofil-Udgave, Bog i en særlig fornem Udførelse, f. Eks. paa specielt Papir, evt. trykt med Haandsats og udsendt i et begrænset Oplag sædvanligvis i nummererede (evt. signerede) Eksemplarer. Mange Forlag — især franske og engelske — udgiver en Del af deres Bøger i Bibliofil-Udgaver samtidig med Udsendelsen af det ordinære Salgsoplag. E. D. Bibliografi. Denne Betegnelse dækker forskellige Begreber. I sin mest omfattende Betydning benyttes den om alt, hvad der kommer ind under almindelig Bogkundskab, og i flere — navnlig engelske og amerikanske — Haandbøger i Bibliografi finder man derfor Fremstillinger af Bogtrykkerkunstens Historie, Bogindbinding, Biblioteksteknik o.s.v. Mere afgrænset betyder Bibliografi dels Læren om Udarbejdelse af Bogfortegnelser, dels Bogfortegnelsen selv. Den bibliografiske Litteratur, taget i den sidstnævnte Betydning, kan i store Træk deles i en almindelig og en speciel Del, hvoraf den første omfatter Bibliografier, der indenfor de valgte Omraader fortegner Bøgerne uden Hensyn til Fag, den anden Bibliografier, der kun omhandler Litteratur indenfor bestemte Fag eller Emner. Den almindelige Bibliografi omfatter for det første Bibliografier over Bibliografier, som indholdsmæssigt set er de almindeligste af alle bibliografiske Opslagsværker. Det ældste, endnu brugbare Værk paa dette Omraade er J.Petzholdt: » Bibliotheca bibliographica«, Leipzig 1866, et af den tyske bibliografiske Litteraturs klassiske Værker, som indeholder en systematisk ordnet Fortegnelse. over den samlede bibliografiske Litteratur, forsynet med udførlige kritiske og historiske Anmærkninger. Dette Værk har endnu ikke faaet nogen tidssvarende Afløser. L. V allé e’s »Bibliographie des bibliographies«, Paris 1883 (+ Suppl. 1887) er nærmest et Katalog over Bibliothèque nationale’s ufuldstændige Bestand, og H. Stein’s »Manuel de bibliographie générale«, Paris 1897, er baade unojagtig og mangelfuld. Derimod findes i C.V. Langlois: »Manuel de bibliographie historique«, Paris 1901—04, som Indledning en meget anerkendt, kritisk Fremstilling af den almindelige Bibliografi og dens Hovedværker. Fremhæves bør ligeledes W.P.C o ur tney: »A Register of National Bibliography«, I—III, London 1905—12, en efter Emneord ordnet Fortegnelse over bibliografisk Litteratur over alle mulige Emner. Udpræget international, men indskrænket til almindelig Bibliografi er G. Schneiders fortræffelige »Handbuch der Bibliographie«, 4. Aufl., Leipzig 1930. I den allernyeste Tid er der udkommet to Værker, som hvert for sig vil erstatte Petzholdts Arbejde og skabe en tidssvarende Universalbibliografi over Bibliografier, nemlig T. Besterman: »A World Bibliogra-