Biblioteksadministration — Biblioteksafgift 85 Folkebibliotekernes Ledelse og Personale i Reglen foreligger en formel Instruks, er i de fleste Lande Kravene til de videnskabelige Biblioteker i denne Henseende ikke kodificeret, men beror paa Tradition og Sædvane. I de store Biblioteker er det administrative Arbejde, efterhaanden som Benyttelsen og Kravene fra Publikum er steget, og Bogproduktionen er vokset, blevet stedse mere omfattende og differentieret, og i Biblioteker med Specialsamlinger eller Særopgaver kræver disse tillige særlige administrative Foranstaltninger og Specialister blandt Personalet. Til de vigtigste Opgaver indenfor Administrationen hører den økonomiske Forvaltning (Budgetlægning og Regnskabsførelse) samt alle de Funktioner, der vedrører Boganskaffelsen; Bibliotekets økonomiske Midler maa her udnyttes mest muligt, overensstemmende med dets Opgaver, og al Sagkundskab indenfor dets Personale bør søges inddraget i dette Arbejde. Mange af de til Universiteter og andre Læreanstalter knyttede Biblioteker har en Bogkomité, som efter Ledelsens Forslag træffer Afgørelse om Anskaffelserne, og samme Funktion udøves ved de fleste Folkebiblioteker af Bibliotekets Bestyrelse eller et Udvalg af denne. I Forbindelse med Boganskaffelsen maa for Nationalbibliotekernes Vedkommende nævnes den ved Lov fastsatte Pligtaflevering af de nationale Tryksager og for videnskabelige Biblioteker Etableringen af Bytteforbindelser med andre Landes videnskabelige Institutioner. Til Biblioteksadministrationen hører endvidere hele det interne Arbejde, der gaar ud paa at gøre de erhvervede Bøger og Tidsskrifter modne til Benyttelse; af særlig Betydning er her Katalogiseringen og Indbindingen. En Del Biblioteker, især mange Folkebiblioteker, benytter nu trykte Katalogkort, som udarbejdes af en Centralinstitution, eller udgiver trykte Kataloger i Bogform over hele Bogbestanden eller Dele af den. Indbindingen foregaar i store Biblioteker ofte efter enkelte Standardtyper, og i moderne Biblioteksbygninger er der som Regel indrettet Bogbinderi. Foruden de nævnte interne Dele af Biblioteksadministrationen omfatter denne hele den Virksomhed, som vender ud mod Bibliotekets Publikum, og hvis Opgave det er at organisere Benyttelsen i og udenfor Biblioteket, saaledes som den er fastlagt i det for Benyttelsen gældende Reglement. Den Ser- vice, der ydes Publikum, er i Løbet af den sidste Menneskealder mange Steder blevet stærkt udbygget, saa at den ikke blot omfatter den rene Bogudlevering, men en mere eller mindre vidtgaaende vejledende Virksomhed (jfr. Dokumentation) og ofte ogsaa Foranstaltninger som Telefontjeneste og Udbringning af Bøger ved Transportbiler; især betjener mange store Folkebiblioteker (Centralbiblioteker) deres Distrikt ved Hjælp af Bogbiler. Til Biblioteksadministrationen hører endelig Arbejdet med at gøre Bibliotekets Virksomhed kendt i videre Kredse gennem Bogudstillinger, Udsendelse af Beretninger, periodiske Boglister eller anden Propaganda samt Bibliotekets Samvirken med andre kulturelle Institutioner saasom Skoler, Læreanstalter, Studiekredse etc. Et væsentligt Træk i Nutidens Biblioteksadministration er Bestræbelserne for at lade det enkelte Bibliotek virke som et Led af hele Landets Biblioteksvæsen gennem et organiseret Samarbejde mellem alle dettes Institutioner samt Bestræbelserne for at etablere Kontakt (Laaneforbindelse, fotografisk Service m.m.) med andre Landes Biblioteker. I de nordiske Lande er disse Bestræbelser naaet ret vidt, og alle de nordiske Lande har et administrativt Centralorgan for det paagældende Lands Folkebiblioteker. Danmark har fra 1943 ved Oprettelsen af et Rigsbibliotekarembede faaet en Begyndelse til et tilsvarende Organ for de videnskabelige Biblioteker, medens Sverige allerede længe har haft et saadant Embede, dog med betydeligt mindre vidtgaaende Beføjelser. Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1927; Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933; J. D. Brown: Manual of Library Economy, 5. Ed., 1937. G. Krogh-Jensen: Administration (Lærebog i Biblio- teksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). S. D. Biblioteksafgift. Herved forstaas dels den Afgift, de offentlige Biblioteker afkræver indmeldte Benyttere for Hjemlaan af Bøger, dels det Honorar, som Forfatterne kræver sig kendt berettiget til at oppebære for Bibliotekernes Udlaan af deres Bøger. Danmark. Ifølge den danske Bibliotekslov skal Adgang til Hjemlaan fra et Folkebibliotek gives alle Beboere indenfor Bibliotekets Virkeomraade vederlagsfrit eller mod et mindre aarligt Vederlag. I det ministerielle Cirkulære om Lovens Gennemførelse fastsættes dette Vederlag til højst to Kroner aarlig, idet dog bemærkes, at Laan til Børn