Biblioteksbind — Biblioteksbygninger 87 Bindet anvendes det saakaldte »Engelsk Nigerimitation«, der ogsaa har de gode Egenskaber, at det kan vaskes og ikke binder Snavset. Paa Ryggen trykkes Titel, evt. Signatur og Super-Exlibris. J. O. Biblioteksbladet, organ för Sveriges allmänna biblioteksförening. Grundades 1916. Det vänder sig i första hand till folk- och skolbibliotek och innehåller förutom uppsatser om olika sidor av bok- och biblioteksväsendet en omfattande litteraturavdelning, där den viktigare nyutkomna dlitteraturen (år 1944 c:a 1000 arbeten) anmäles av en stab av fackmän. Redaktionen har haft nära anknytning till skolöverstyrelsens biblioteksavdelning (F. Hjelmqvist och K. Tynell 1916—26, Hjelmqvist, Tynell och H. Küntzel 1927—33, Tynell och Küntzel 1934 —37, Tynell 1938—39, Tynell och B. Hjelmqvist 1940 ff.). B. H. Biblioteksbygninger. Den klassiske Oldtids Biblioteker var i Reglen knyttet til et Tempel og bestod af en lang Søjlehal, der sandsynligvis tjente som en Art Læsesal, og ved Siden af hvilken der fandtes flere Rum med Hylder, hvor de rulleformede Bøger laa eller var anbragt i Krukker. De antike Bygninger var ofte opført af kostbart Materiale og smykket med Statuer af Apollo eller Minerva. Middelalderens Biblioteksrum var, hvad enten det drejede sig om Klosterbiblioteker eller Universitetsbiblioteker, rektangulære Rum med Sidelys og med en Række vinkelret paa Længdeaksen anbragte Pulte, hvor Bøgerne laa eller stod, ofte lænkede med Jernkæder til Pulten. Medens denne Type udvikledes videre i England i Form af den saakaldte Alkovebogsal, blev den efterhaanden forladt paa Kontinentet, hvor Renæssancens Biblioteksrum var store, ofte prægtigt udsmykkede Sale, i hvilke der langs Væggene var anbragt høje Reoler, og som var Arbejdsrum baade for de læsende og Bibliotekaren. Ogsaa Barokkens Biblioteksbygninger tilhører denne Type (se Salsbibliotek), der i det hele vedblev at være den dominerende indtil henimod det 19. Aarhundredes Midte, mange Steder dog forøget med Gallerier. Det afgørende Brud med Sals-Typen kommer med en af Italieneren Leopoldo della Santa 1816 udkastet Plan, der for første Gang viser den moderne Tredeling af Biblioteksbygninger i Bogmagasin, Publikumslokaler og Administrationslokaler. Denne Plan, som C. Molbech anbefaler i sin Afhandling »Om Biblioteker« (1829), fik dog ingen Virkning i Samtiden, og først i den af Henri Labrouste 1843—50 opførte Bygning for Bibliothèque Sainte-Geneviève i Paris er der Tale om særlige Bogmagasiner med tætstillede Reoler, om en Læsesal med over 400 Pladser og om særlige Administrationsrum. Ved de 1854 i British Museum og 1859 i Bibliothèque nationale paabegyndte Byggearbejder blev Bogmagasinerne yderligere udviklet til Optagelse af de størst mulige Bogmasser, og siden da er der i de videnskabelige Biblioteker i Takt med Bogproduktionens rivende Vækst sket stadige Fremskridt i Kapaciteten. Samtidig er Staalkonstruktioner og Jernbeton taget i Brug, og Loftshøjden er bragt ned til ca. 2,25 m, saa at den tidligere Anvendelse af Stiger er bandlyst (se Magasinbibliotek). Publikumslokalerne har efterhaanden erobret en stedse større Del af det samlede Areal (nu ofte mere end en Fjerdedel) og er med Bibliotekernes voksende Tilgængelighed blevet mere og mere uddifferentieret; til Læsesalen føjes nu ofte en Række Speciallæsesale og Studieværelser (Forskerrum) for enkelte Læsere, medens Kataloger og Bibliografier gøres tilgængelige i en Katalogsal. En Række særlige Kontorer for de enkelte Grene af Biblioteksadministrationen har udskilt sig fra det Fælleskontor, som endnu for et Par Menneskealdre siden i Reglen dannede Personalets eneste Arbejdsrum; denne Udvikling hænger naturligt sammen med Biblioteksarbejdets stigende Specialisering og med Forøgelsen af Embedsmændenes Antal. Nutidens Biblioteksbyggeskik er i særlig Grad udformet i Amerika, hvis Arkitekter og Teknikere i Løbet af de sidste 3—4 Aartier gennem Opførelse af talrige Biblioteker af alle Arter og Størrelser har haft rig Lejlighed til at samle Erfaringer. De nuværende nordiske Biblioteksbygninger tilhører alle anden Halvdel af forrige Aarhundrede eller de første tre Aartier af dette og er derfor af Magasintypen. Kun i det 1853—56 opførte Universitetsbibliotek i København findes endnu en Gallerisal beslægtet med Alkovetypen. De øvrige er af meget forskellig Udformning, og de fleste skriver sig fra en Tid, da Kravene til Magasinernes Kapacitet endnu ikke var fuldt udviklet, ligesom Tanken om Katalogsale, Speciallæsesale og Specialkontorer endnu var lidet fremtrædende. I de nyeste Anlæg — Äbo Akademis Bibliotek (taget i Brug 1935)