88 Biblioteksbygninger — Biblioteksforeninger og Universitetsbibliotekets 2. Afdeling i København (1938) — har moderne Principper og Konstruktioner derimod gjort sig gældende; i sidstnævnte er der som en Nydannelse indrettet en særlig Studenterlæsesal. Universitetsbiblioteket i Lund blev 1934—36 udvidet med et Bogmagasin i 6 Etager, og Universitetsbibliotekerne i Uppsala og Oslo er begge i Gang med meget omfattende Udvidelser, der af ældre Bygninger skaber helt moderne Komplekser med Anvendelse af den nyeste Tids Teknik. I Universitetsbiblioteket i Oslo er der efter amerikansk Mønster indrettet Læsepladser i Nicher langs Vinduessiderne i et af Bogmagasinerne (Bokklever), ligesom en stor Tidsskriftssal er givet et mere klubmæssigt Udstyr. Desuden er der Biblioteksseminar, Auditorium og Spisesal for Publikum. Af Fagbiblioteker har de tekniske Biblioteker i Trondheim, Stockholm og København moderne Lokaler som Led af de paagældende tekniske Højskolers Bygningskompleks. For Folkebibliotekernes Vedkommende gælder det i særlig Grad, at Foregangslandet har været Amerika. Komplekser, som de store Public Libraries i Boston, New York, Detroit, Cleveland, Los Angeles, Rochester o. a. skabte i det første Par Aartier af dette Aarhundrede, saavel som en lang Række Filialer og andre mindre Anlæg har i deres Planlægning og tekniske Udformning influeret stærkt paa den nugældende Byggeform for Folkebibliotekerne i andre Lande. Ogsaa de nordiske Landes Bygninger, der paa dette Omraade næsten alle skriver sig fra de sidste to Aartier, har mere eller mindre bevidst søgt deres Forbilleder i den engelsktalende Verden. Som Grundplan har man hyppigst anvendt forskellige Variationer af den saakaldte Sommerfugle-Type, hvor Udlaanssalen udgør Stueetagens Midtparti, medens Læsesalen for Voksne og Børneafdelingen danner Fløje vinkelret paa dette Parti eller er anbragt parallelt dermed paa hver sin Side. Bogmagasin og Kontorer er dels placeret bag Publikumslokalerne, dels i Etagen over dem. Medens Udlaanssalen i de videnskabelige Biblioteker er af mindre Omfang end Læsesalen, er den i det moderne Folkebibliotek med dets »aabne Hylder« Hovedlokalet; Baroktidens Bogsal er her genopstaaet i funktionalistisk Udformning og Udstyrelse. De største moderne Folkebiblioteksbygninger i de nordiske Lande er Stockholms Stadsbibliotek, en særpræget Bygning med en stor cirkelrund Udlaanssal (taget i Brug 1928), Deichmanske Bibliotek i Oslo (1933) og Frederiksberg Kommunebibliotekers Hovedbibliotek (1935), der er blevet Mønstret for flere andre Bygninger. Stadsbiblioteket i Viborg i Finland (1933) var Nordens mest udprægede Funkisbibliotek, men er nu ødelagt. En stor Nybygning er planlagt for Københavns Kommunebibliotekers Hovedbibliotek. Af de nordiske Lande er Danmark det Land, der har de fleste Nybygninger fra de seneste Aar at opvise; ikke blot har mange Købstæder ladet opføre selvstændige Biblioteksbygninger, men ogsaa i flere Stationsbyer og Landsbyer er dette sket, medens Biblioteket i saadanne Kommuner ellers i Reglen er anbragt i Bygninger med andre Formaal, især Skoler. J.W.CIlark: The Care of Books, 2. Ed., 1909; L. Stanley Jast: Planning of a great Library, 1927; W. Munthe: Biblioteksbygninger (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1927); G.L eyh: Das Haus und seine Einrichtung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933); E. Thomsen: Biblioteksbygninger (Arkitekten, XXXIX, 1937); J.L.Wheeler & A.M. Githens: The American Public Library Building, 1941; C. Jørgensen & C.Thomsen: Bygninger og Inventar (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). S. D. Biblioteksforeninger, Sammenslutninger til Biblioteksvæsenets Fremme; Betegnelsen bruges dog ogsaa om lokale Selskaber, hvis Formaal det er at drive eller væsentligt understøtte Driften af et Bibliotek. Et internationalt Samarbejde mellem Biblioteksforeninger fra forskellige Lande har i et vist Omfang fundet Sted i et Par Menneskealdre og har faaet sit formelle Grundlag paa Kongresser i 1927 og 1929. P. B. Danmark. Her stiftedes den første Biblioteksforening, »Danmarks Folkebogsamlinger«, 1905 som en Forening af Folke- og Børnebiblioteker med kun faa personlige Medlemmer. Dens heldige Arbejde for Oprettelse af Folkebiblioteker overalt i Landet, for Opnaaelse af Statsstøtte og Rabat ved Bogindkøb, for Etablering af Uddannelse for Personalet m.m. fik den største Betydning for Folkebibliotekernes Udvikling. Foreningen sammensluttedes 1919 med den i 1916 som en Fortsættelse af »Bibliotekarforeningen« stiftede »Dansk Biblioteksforening«, en Sammenslutning af Biblioteksfolk, hvis Formaal paa flere Omraader var de samme som »Danmarks Folkebogsamlinger«s. Den nye → »Danmarks Biblioteksforening«, som nu er Landets almindelige Biblioteksforening, er