90 Bibliotekshistorie — Bibliotekskataloger Bibliotekshistorie. Det klassiske Værk indenfor den almindelige Bibliotekshistorie er E. Ed wards: »Memoirs of Libraries«, I-II, London 1859, som dog naturligvis nu er forældet. Derefter findes en fortræffelig Oversigt af F. Milkau (»Die Bibliotheken«) i »Kultur der Gegenwart«, I, 2.Aufl., 1912, samt kortfattede Fremstillinger af A. Hessel (»Geschichte der Bibliotheken«, Göttingen 1925) og J. Vorstius (»Grundzüge der Bibliotheksgeschichte«, 2. Aufl., Leipzig 1936). En udførlig Bibliotekshistorie fremkom 1940 som 3. Bind af »Handbuch der Bibliothekswissenschaft«, men den omhandler for den nyere Tids Vedkommende overvejende Tyskland. Af vigtigere Fremstillinger vedrørende enkelte Tidsafsnit skal nævnes W.v. Wyss: »Die Bibliotheken des Altertums und ihre Aufgabe«, Zürich 1923, F. Milkau: »Geschichte der Bibliotheken im alten Orients«, Leipzig 1935, T. Gottlieb: »Über mittelalterliche Bibliotheken«, Leipzig 1890, og J. W. Thompson: »IThe Medieval Library«, Chicago 1939. Indenfor den specielle Bibliotekshistorie findes fra de forskellige Lande talrige Fremstillinger vedrørende enkelte Biblioteker og Mængder af Afhandlinger i Tidsskrifter og Samlingsværker; særlig skal henvises til »Zentralblatt für Bibliothekswesen«, Leipzig 1884 ff., med de dertil hørende »Beihefte«. Af det folkelige Biblioteksvæsens Historie findes endnu ingen større samlet Fremstilling, derimod adskillige mindre Oversigter, især stammende fra England og Amerika. Af de nordiske Lande ejer især Sverige en omfattende bibliotekshistorisk Litteratur. I det der udkommende »Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen«, Uppsala & Stockh. 1914 ff., findes talrige Bidrag til alle de nordiske Landes Bibliotekshistorie, især af Tidsskriftets Redaktør I. Collijn og af O. W alde, der iøvrigt er Forfatter til et af de største herhen hørende Specialværker, »Storhetstidens litterära krigsbyten«, I-II, Uppsala & Stockh. 1916—20. Walde har skrevet en udmærket Oversigt over de svenske Bibliotekers Historie i S.D a h 1s »Bibliotekshandboks«, II, Stockh. 1931, hvori der ligeledes findes en Oversigt over de finske Bibliotekers Historie, forfattet af H.N ohrström. I 2. Bind af den danske Udgave af Haandbogen, Kbh. 1927, findes foruden kortfattede Fremstillinger heraf tilsvarende udførlige Oversigter vedrørende Danmark (af C. S. Petersen) og Norge (af W. Munthe). Det ældste Tidsafsnit er bl.a. behandlet i L. Weibull: »Bibliotek och arkiv i Skåne under medeltiden«, Lund 1901, og E. J ørtgensen: »Studier over danske middelalderlige Bogsamlinger« (»Historisk Tidsskrift«, 8. R. IV, Kbh. 1912—13). Folkebibliotekerne omhandler bl.a.E.Ackerknecht: »Skandinavisches Büchereiwesen«, Stettin 1932, J. B a n k e: »Folkebibliotekernes Historie i Danmark indtil Aar 1920«, Kbh. 1929, og K. Tynell: »Folkbiblioteken i Sverige«, Stockh. 1931. Angaaende Litteratur vedrørende enkelte Biblioteker henvises til Specialartiklerne om disse. L.N. Bibliotekskataloger kendtes allerede i Oldtiden og Middelalderen, men var da nærmest Inventarielister eller Pladskataloger, hvilke næsten altid svarer til systematiske Kataloger. Nutidens Kataloger optager normalt foruden Titel med Trykkested og Trykkeaar Oplysninger om Sidetal, Illustrationer, Format, evt. Mangler, Revisionsantegninger o.l. samt det paagældende Skrifts Signatur 9: dets Plads i Systemet eller i selve Biblioteket, hvad der vil være sammenfaldende, saafremt man har Bøgerne opstillet i den Orden, der svarer til det systematiske Katalog (se Bevægelig Opstilling). Uundværlig for ethvert blot nogenlunde stort Bibliotek er et → alfabetisk Katalog (Nominalkatalog), der først og fremmest benyttes ved Konstateringen af et bestemt Skrifts Tilstedeværelse eller ej. Ønskes der Oplysninger om, hvilken Litteratur Biblioteket har om et bestemt Emne, anvendes det- systematiske Katalog (Realkatalog) eller → Emnekataloget (Slagordskatalog, Subject Catalogue). En Kombination af sidstnævnte og det alfabetiske Katalog foreligger i → Ordbogskataloget (Dictionary Catalogue), hvori Forfatternavne, Anonymer, Titler og Emneord indordnes i eet Alfabet. I de fleste Biblioteker føres et → Accessionskatalog over Nyerhvervelser, ligesom der ofte anlægges et → Pladskatalog, og for Bibliotekernes særlige Samlinger af f.Eks. Haandskrifter, Inkunabler, Musikalier, Kort, Portrætter og Disputatser indrettes særlige Kataloger under Hensyntagen til disse Gruppers specielle Karakter. I flere Tilfælde udarbejdes et → Fælleskatalog over flere Bibliotekers samlede Bogbestand eller over ensartede Dele af flere Bibliotekers Bestand. For de fleste Arter af Bibliotekskataloger gælder, at de kan fremtræde i Form af