Bibliotekskataloger — Bibliotekskundskab 91 -+ Seddelkataloger eller → Bindkataloger, og disse kan igen være trykte eller haand(maskin)skrevne. Trykte Kataloger forældes hurtigt, og kun de færreste større nordiske Biblioteker lader trykke Kataloger over hele deres Bestand (derimod nok over Specialafdelinger og enkelte Grupper). I andre Lande, f. Eks. i England og Frankrig, staar store trykte Kataloger til Publikums Disposition (→ »Catalogue of the Printed Books in the Library of the British Museum«, → »Catalogue général des livres imprimés de la Bibliothèque nationale« o.a.). De store trykte Kataloger faar en videregaaende Betydning, idet de til en vis Grad kommer til at virke som Universalbibliografier. Fælleskataloger vil i særlig Grad vinde i Betydning ved at blive bragt i Trykken, saaledes som det f. Eks. er sket med det ufuldendte → »Gesamtkatalog der deutschen Bibliotheken«. S.Bløndal: Katalogisering og Opstilling (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1927); R.K aiser: Die Katalogisierung (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933); H.R o1ff: Katalogisering, 2. Udg., 1934; K.Löffler: Einführung in die Katalogkunde, 1935; H. A.Sh arp: Cataloguing, 3. Ed., 1944. P. B. Bibliotekskonsulent, Tjenestemand, som udøver tilsynsførende, raadgivende eller anden Konsulentvirksomhed i Folkebiblioteksanliggender. I Danmark ansattes 1920 en Bibliotekskonsulent under Statens Bibliotekstilsyn, hvis Chef er Biblioteksdirektøren. Bibliotekskonsulenten deltager her navnlig i Bibliotekstilsynets Inspektion af Folke- og Børnebibliotekerne og i Agitationsarbejdet for Bibliotekssagen. I Norge knyttedes allerede 1902 en Bibliotekskonsulent til Kirkedepartementet, men først 1921 oprettedes Kirkedepartementets Bibliotekskontor, nu benævnet Kontoret for Folkeoplysningsarbejde, ledet som en selvstændig Afdeling afBibliotekskonsulenten, der siden 1937 har haft Titlen Bureauchef. Denne fungerer som Konsulent i Bibliotekssager saavel overfor Statsmyndighederne som overfor Bibliotekerne, han forestaar Fordelingen af Statens Tilskud til Folke- og Skolebiblioteker samt Inspektion af Bibliotekerne, afholder Bibliotekskursus og virker som Raadgiver og Vejleder i alle Biblioteksspørgsmaal. I Sverige, hvor Bibliotekskonsulenter indførtes 1913, varetager en Første-Bibliotekskonsulent, ansat under Kungl. Skolöverstyrelsen, bistaaet af to andre Bibliotekskonsulenter tilsvarende Opgaver. I Finland udøves paa lignende Maade som i Danmark Konsulentvirksomhed i Forbindelse med Statens Biblioteksbureau, der ledes af en Biblioteksdirektør. Dennes Stilling svarer til Bureauchefens i Norge, Første-Bibliotekskonsulentens i Sverige og Biblioteksdirektørens i Danmark. G. K.-J. Bibliotekskundskab, Betegnelse for det Kundskabsomraade, som den ved et videnskabeligt Bibliotek virkende Bibliotekar maa beherske ved Siden af en almindelig Orientering i Videnskaben, dens Historie og Metode og ved Siden af en dyberegaaende speciel Viden inden for det Fag, i hvilket han har Universitetsuddannelse. I Tyskland kaldes Bibliotekskundskab oftest Bibliothekslehre eller Bibliothekswissenschaft, i Frankrig Bibliothéconomie og i de angelsaksiske Lande Library Science eller Library Economy. I de nordiske Lande har Ordet Biblioteksvidenskab aldrig slaaet Rod; den almindelige danske Betegnelse er nu Bibliotekskundskab, medens man i Sverige oftest anvender Udtrykket Bok- och biblioteksväsen. Følgende Emner falder ind under disse Begreber: Biblioteksadministration og -økonomi, Boganskaffelse, Lokaleforhold, Bøgernes Opstilling, Katalogisering og Indbinding, de forskellige Former for Benyttelsen og den dermed følgende Teknik, endvidere Bibliografi, Bibliotekernes, Bibliofiliens, Bogfremstillingens og Boghandelens Historie samt Bogfremstillingens Teknik. Som det fremgaar heraf, er Bibliotekskundskab ikke nogen selvstændig Videnskab, men et Konglomerat af en Række Emner, som dels er af videnskabelig, dels af teknisk Art. I Tidens Løb er der udgivet Lærebøger i Bibliotekskundskab, de fleste dog kun omfattende en begrænset Del af det hele Omraade; som den ældste regnes Gabriel Naudés »Advis pour dresser une bibliothèque« (1627). Andre kendte Værker er Edw.Edwards’»Memoirs of Libraries« (1859), Arnim Graesels »Grundzüge der Bibliothekslehre« (1890, ny Udg. 1902) og J. D. Browns »Manual of Library Economy« (1907, 5. Udg. 1937). I Danmark fremkom 1828—29 som Tidsskriftafhandling en Oversigt af C. Molbech over forskellige Afsnit af Bibliotekskundskaben, og 1912 udgaves under Redaktion af Svend Dahl en »Haandbog i Bibliotekskundskab» (3. Udg., I-II, 1924—27; svensk Udg. ved Samuel E. Bring, I-II, 1924 —31). Dette Værk, der for Danmark har knæsat Udtrykket Bibliotekskundskab, omfatter i højere Grad end noget tidligere dennes hele vidstrakte Felt og er i denne Henseende ble-