Bibliotekslovgivning — Biblioteksteknik 93 Skara gälla av Kungl. Maj:t särskilt utfärdade instruktioner. O.C r on ebo r g: Universitetsstatuter och andra stadganden rörande akademiska högskolor m.m., 1916; K. Tynell: Biblioteksförfattningar, 1936 (Sveriges allmänna biblioteksförenings handböcker, V). B. À. Biblioteksraadet, dansk raadgivende Institution, oprettet i Henhold til Biblioteksloven af 1920. Biblioteksdirektøren er Formand, iøvrigt bestaar Raadet af 12 Medlemmer repræsenterende Undervisningsministeriet, Statsbibliotekerne, Købstad-, Land- og Amtskommunerne, Københavns Kommune samt Danmarks Biblioteksforening. Raadet skal af Undervisningsministeren høres om Sager af principiel Betydning for Folkebibliotekerne og kan selv gøre Indstilling til Ministeriet om saadanne Spørgsmaal. Det sammenkaldes, saa ofte Undervisningsministeren eller Biblioteksdirektøren finder det nødvendigt, dog mindst to Gange aarlig. G. K.-]. Biblioteksskoler. Se Bibliotekaru ddannelse. Biblioteksstatistik har til Opgave at registrere og udmaale Bibliotekernes Kapacitet, Arbejdsydelser og Økonomi samt Biblioteksbenyttelsen. Dens Hovedemner er: 1. Bogbestanden (Antal Bind, Antal Smaatryk m.m.), 2. Udlaansarbejdet (Antal Laanere, Antal Udlaan m. m.), 3. Læsesalsarbejdet (Antal Besøgende, Antal besvarede Forespørgsler m.m.) og 4. Administrationen (Bibliotekets Indtægter og Udgifter, Personalets Størrelse, Antal Arbejdstimer m. m.). Er et vigtigt Middel for Administrationen til Belysning af Udviklingen fra Aar til Aar, til Vurdering af Arbejdsydelser, Arbejdsvilkaar m. m. samt overfor Offentligheden som Dokumentation for udført Arbejde og som Grundlag for Andragender om Bevillinger. Er efterhaanden blevet stærkt specialiseret, samtidig med at man navnlig indenfor Folkebibliotekerne har søgt at skabe ensartede Statistikregler. En af Norsk Bibliotekforening nedsat Komité har saaledes udarbejdet Regler for norsk Biblioteksstatistik (se »Bok og bibliotek«, 1939, S. 210—153), Danmarks Biblioteksforenings Standardiseringsudvalg udarbejdede Standardstatistik for danske Folkebiblioteker (se »Statens Bibliotekstilsyns Publikationer«, XVI, 1941, S. 21—31), Skolöverstyrelsen for de svenske (se »Biblioteksbladet«, 1942, S. 74—75). For de videnskabelige Biblioteker findes ikke tilsvarende Fællesregler; de Bestræbelser, der før den anden Verdenskrig blev gjort indenfor den internationale Biblioteksforening for at etablere en fælles international Statistik, har endnu ikke ført til noget Resultat. Biblioteksstatistiken fremkommer som Regel i Bibliotekernes Aarberetninger. I Danmark samles den i Danmarks Biblioteksforenings »Biblioteksaarbog« (1940 ff.), der indeholder Statistik fra hvert enkelt Bibliotek, samt i »Statistisk Aarbog», der bringer den samlede Statistik, for de videnskabelige Biblioteker fra 1915 (i udvidet Form fra 1931), for Folkebibliotekerne fra 1905, ført tilbage til Aar 1900. »Statistisk årbok for Norge« bringer fra 1920 Statistik fra saavel de videnskabelige Biblioteker som Folkebibliotekerne i Norge. »Statistisk årsbok för Sverige« indeholder (indtil 1944) ingen Biblioteksstatistik, medens »Blå boken«, udgivet af Godtemplarordenen, i en Aarrække har bragt Statistik fra svenske Folkebiblioteker. »Statistisk årsbok för Finland« bringer fra 1935 Statistik fra de finske Folkebiblioteker, ført tilbage til 1929. Statistiske Oversigter findes desuden hvert Aar for Folkebibliotekernes Vedkommende i Bibliotekstidsskrifterne »Bogens Verden« og »Biblioteksbladet«. Haandbog i Bibliotekskundskab, 3.Udg., II, 1927, S. 368—72 G. K.. Bibliotekssystemer. Se Biblioteks- Væsen. Biblioteksteknik, Fællesbetegnelse for de i den daglige Bibliotekspraksis anvendte Metoder, saaledes Fremgangsmaaderne ved Bygningens og Inventarets Indretning, ved Budgetlægning og Regnskabsførelse, ved Bøgernes Anskaffelse, Katalogisering, Klassifikation og Signering, ved Indbindingskontrollen samt ved Udlaans- og Læsesalsbenyttelsen, Udarbejdelsen af Statistik over denne Benyttelse etc. Indenfor alle Grene af Biblioteksvirksomheden er der i Tidens Løb og især i Løbet af de sidste 2—3 Menneskealdre udviklet særlige Metoder, der stadig søges gjort mere rationelle og effektive. Der hersker betydelig Uensartethed med Hensyn til den i de forskellige Biblioteker, selv indenfor det enkelte Land, anvendte Teknik. Efterhaanden har dog visse Metoder vundet stor Udbredelse, især paa Folkebibliotekernes Omraade; de nordiske Folkebiblioteker følger saaledes nu i alt væsentligt en Række i Amerika standardiserede Metoder, f£.Eks. ved Udlaansnoteringen. I de nordiske Landes videnskabelige Biblioteker spillede tid-