94 Biblioteksteknik — Bibliotekstidsskrifter ligere tyske Forbilleder en stor Rolle, men i de senere Aar er der ogsaa her optaget mange Impulser fra den angelsaksiske Verdens Biblioteker, ligesom man paa visse Felter har indført eller efterlignet almindelig kontorteknisk Praksis og Inventar, f.Eks. ved Anvendelse af Kardeksprincippet. Som den vigtigste Del af Bibliotekstekniken maa nævnes den, der tilsigter at formidle Forbindelsen mellem Bog og Benytter, herunder falder især den Del af Katalogiseringstekniken, som gaar ud paa at gøre Bogbestanden saa let tilgængelig for Benytterne som muligt; endvidere Ekspeditionsordningen, hvis Formaal er at skaffe Benytterne de ønskede Bøger saa hurtigt som muligt, og endelig den for Bibliotekets Sikring af sine Ejendele og af Laanefristens Overholdelse nødvendige Kontrol med Hjemlaan og Læsesalsbenyttelse. Bibliotekstekniken, der udgør en Del af→ Bibliotekskundskaben og behandles i Lærebøgerne i dette Fag, udelukker ingenlunde det personlige Moment i Biblioteksarbejdet; dens Formaal er ikke at automatisere dette, men at lette den rutinemæssige Del deraf og derved frigøre Tid og Kræfter til den Del af Virksomheden, som kræver personlig Evne og Indsats. Haandbog i Bibliotekskundskab, 3.Udg.. II, 1927; Handbuch der Bibliothekswissenschaft, II, 1933; J. D. Brown: Manual of Library Economy, 5. Ed., 1937; Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945. S. D. Bibliotekstekniska klubben. Se Biblioteksforeninger, Sverige. Bibliotekstidsskrifter. De ældste Bibliotekstidsskrifter (»Serapeum« og Petzholdts »Anzeiger für Literatur der Bibliothekwissenschaft«) udgaves i Tyskland 1840ff. Af de vigtigste tildels endnu løbende ikke-nordiske Tidsskrifter kan nævnes »The Library Association Record« (London), »Archives et bibliothéques« (Paris), »Zentralblatt für Bibliothekswesen« (Leipzig), »Die Bücherei« (Leipzig), »The Library Journal« (New York), »The Library Quarterly« (Chicago) og »Bulletin of the American Library Association« (Washington). P. B. Danmark. Danmarks eneste større Bibliotekstidsskrift er → »Bogens Verden«, der er Organ for »Danmarks Biblioteksforening«; dets Udgivelse paabegyndtes 1918 af »Dansk Biblioteksforening«, og 1920 sammensluttedes det med »Bogsamlingsbladet« (fra 1906 udgivet af Foreningen »Danmarks Folkebogsamlinger«). »Danmarks Biblioteksforening« udgiver siden 1940 en »Biblioteksaarbog«, der indeholder statistiske og aktuelle Oplysninger samt Artikler om betydningsfulde Emner indenfor saavel det folkelige som det videnskabelige Biblioteksvæsen. Et af »Bibliotekarsammenslutningen for Folkebibliotekerne« (»Danmarks Biblioteksforening«s Gruppe C) siden 1939 udgivet Tidsskrift »Bibliotekaren« optager kun Bidrag vedkommende det folkelige Biblioteksvæsen. Af flere Folkebiblioteker udgives mere eller mindre regelmæssig periodiske Meddelelser, beregnet paa Laanerne, og siden 1945 som et Fællesforetagende Folkebibliotekernes Publikumsblad »Biblioteksnyt«. P. B. Finland. Sedan 1908 har närmast såsom ett organ för folkbiblioteken utgivits en finskspråkig tidskrift, till 1920 under namnet »Kirjastolehti« (Biblioteksbladet) och därefter under namnet »Kansanvalistusja kirjastolehti« (Folkbildnings- och biblioteksbladet). Förutom denna utkommer sedan 1942 den finskspråkiga tidskriften »Bibliophilos«, som innehåller främst artiklar för boksamlare och -vänner. Under åren 1912—14 utgavs tidskriften »Biblioteksbladet«, en svenskspråkig motsvarighet till ovannämnda »Kirjastolehti«. H. S. Norge. Det første norske bibliotektidsskrift het »For folke- og barneboksamlinger« og redigertes av Karl Fischer og Nordahl Rolfsen. Det begynte i 1907 og fortsattes fra 1916 i »For folkeoplysning« under Karl Fischers redaksjon. Det etterfulgtes i 1934 av → »Bok og bibliotek«, redigert av Arne Kildal og med 6 nummer pr. år. Alle disse tidsskrifter har vært utgitt med offentlig støtte. Enkelte av de større biblioteker utgir egne mindre tidsskrifter eller meddelelsesblad, således Deichmanske biblioteks »Deichmanbladet« (Oslo) og Bergens offentlige biblioteks »Meddelelser og boklister«. A.R. Sverige. Äldst av de svenska bibliotekstidskrifterna är »Folkbiblioteksbladet«, som åren 1903—11 utgavs av Folkbildningsförbundet och — med undantag för de första numren — redigerades av den som social föregångsman bekante Axel Hirsch. Efter Folkbiblioteksbladets upphörande fingo folkbiblioteken ett språkrör i »Tidskrift för det svenska folkbildningsarbetet« (1912—22, redigerad av Johannes Kjellström). De vetenskapliga biblioteken fingo 1914 ett organ i + »Nordisk tidskrift för bok- och biblio-