Bibliotekstidsskrifter — Biblioteksvæsen 95 teksväsen«. Två år senare utkom första häftet av → »Biblioteksbladet«, som redan från början särskilt vände sig till folk- och skolbiblioteken. Som organ för Tekniska litteratursällskapet utkommer sedan 1945 »Teknisk dokumentation«. Tidskrifter avsedda för bibliotekens låntagare ha startats av några större stadsbibliotek, men inte haft någon mera betydande livskraft. De stödjande föreningar, som bildats i anknytning till vissa större bibliotek, utge som regel årliga meddelanden till sina medlemmar. B. H. Biblioteksvidenskab. Se Bibliotekskundskab. Biblioteksvæsen. Oldtidens Biblioteker, der ikke kan adskilles skarpt fra Arkiver, var enten anbragt i Templer eller i Fyrsternes Paladser; det gælder saavel de ægyptiske og assyrisk-babyloniske som mange af de græske og romerske. Det mest berømte Oldtidsbibliotek, det → Aleksandrinske Bibliotek, var saaledes dels anbragt i Ptolemæerkongens Slotskvarter, dels i Serapis-Templet. Medens de ældste Biblioteker væsentlig har tjent enten liturgiske Formaal eller været beregnet paa Undervisning, var det Aleksandrinske Bibliotek den klassiske Oldtids første egentlige videnskabelige Bibliotek, hvor man søgte at samle og bearbejde hele den da eksisterende græske Litteratur, ligesom Assurbanipal i Ninive fire Aarhundreder forud havde søgt at samle hele den assyrisk-babyloniske. Hvorvidt disse Biblioteker har været tilgængelige for andre end Hoffet, Præsteskabet og en Kreds af Lærde, er uvist; derimod er der næppe Tvivl om, at det hellenistiske Fyrstebibliotek baade idémæssigt og i ydre Udformning har dannet Forbilledet for de offentlige Biblioteker i Rom. Det første af disse skabtes (efter en af Cæsar fremsat Plan) af C.Asinius Pollio; lidt senere, i Aaret 28 f. Kr., grundlagde Augustus i Forbindelse med Apollotemplet paa Palatinerhøjen et offentligt Bibliotek, der Aarhundreder igennem vedblev at være Byens største Oog Moønstret for mange andre, bl.a. for det af Augustus selv stiftede Octavianske Bibliotek paa Marsmarken og for det af Trajan i det 2. Aarhundrede e.Kr. grundlagte »Bibliotheca Ulpia«. Medens de her nævnte og mange andre af de romerske Biblioteker udgjorde Dele af Tempelanlæg, er der ogsaa Eksempler paa, at der har været indrettet Biblioteker i Forbindelse med de offentlige Badeanstalter, Termerne. Alle ro- merske Biblioteker synes at have været delt i en græsk og en latinsk Afdeling, og en Del af dem indeholdt tillige Arkivalier. I det 4. Aarhundrede eksisterede der endnu alene i Rom over en halv Snes, men deres Betydning var i stærk Tilbagegang, og den fælles Ledelse af dem, der tidligere havde været betroet videnskabeligt kyndige Bibliotekarer (procuratores), var nu overtaget af Bypræfekterne. Efter den antike Kulturs gradvise Forfald og Folkevandringstidens Ødelæggelser førtes Bibliotekstraditionen videre af den kristne Kirke. En lignende Betydning, som det Aleksandrinske Bibliotek havde for den klassiske Litteratur, fik det af Origenes i Cæsarea midt i det 3. Aarhundrede grundlagte Bibliotek, hvor den ældste kristelige Litteratur samledes i stort Omfang og i omhyggeligt tekstkritisk reviderede Afskrifter førtes videre til Efterverdenen. Et andet Samlingssted for kristelig litterær Overlevering blev det kejserlige, oprindelig af Konstantin den Store grundlagte Bibliotek i Byzans, der ogsaa fik stor Betydning for Bevarelsen af den klassiske Oldtids litterære Arv. Ganske særlig var det dog Munkesamfundene, der blev det middelalderlige Aandslivs Repræsentanter. Indenfor den byzantinske Kulturkreds blev Abbed Theodors Organisation af Klostret Studion (9. Aarhundrede) forbilledlig, medens i Vesten allerede i det 6. Aarhundrede Cassiodor i det syditalienske Kloster Vivarium havde vakt Sansen for en systematisk Indsamling og Afskrivning baade af kirkelig og profan Litteratur. Blandt Munkeordenerne blev det iøvrigt → Benediktinerne, der gik i Spidsen med Hensyn til Lærdom og Biblioteker, og som derfor i særlig Grad har medvirket til at sikre Eftertiden Resterne af den antike Litteratur, der i Klostrene dyrkedes som et Middel til at opøve Kundskab i de antike Sprog, især Latinen (jfr. Klosterbiblioteker). I nær Forbindelse med Klosterbibliotekerne staar en anden af Middelalderens Biblioteksdannelser, Skolebibliotekerne, der tjente Undervisningen i Kloster- og Kirkeskoler, og fra disse nedstammer → Universitetsbibliotekerne. Da de nye Munkeordener, → Dominikanere og → Franciskanere, i den senere Middelalder grundlagde de første Universiteter, indrettedes disses Biblioteker over samme Skabelon som Klosterbibliotekerne, selv om deres Indhold stærkere end disse prægedes af profan videnskabelig Litteratur