Biblioteksvæsen 97 Ydre, og de hæmmedes ofte af slette Lokaleforhold og af den Omstændighed, at Bibliotekarposten var et Bierhverv for en Professor. Ligesom Fyrstebibliotekerne var afhængige af de skiftende Fyrsters Interesse og økonomiske Forhold, afhang Universitetsbibliotekernes Udvikling af Professor-Bibliotekarerne og deres Evne til at skaffe Biblioteket Andel i Universitetets finansielle Midler. I det 17. og især i det 18. Aarhundrede voksede mange Universitetsbiblioteker (ligesom mange af Fyrstebibliotekerne) stærkt ved Gaver fra store private Bogsamiere, og fra det 18. Aarhundredes Slutning vokser ogsaa gradvis Tilgængeligheden, der oprindelig havde været begrænset til Professorerne alene; først fik Studenterne Adgang, lidt efter lidt ogsaa Læsere udenfor den akademiske Verden. En Foregangsinstitution var Universitetsbiblioteket i Göttingen, der efter sin Grundlæggelse 1735 i Løbet af et Par Menneskealdre voksede frem til et af de største og mest praktisk ordnede Biblioteker af denne Art, et virkeligt Brugsbibliotek for videnskabelig Forskning og Undervisning. Men først i Løbet af det 19. Aarhundrede gjorde dette Eksempel sine Virkninger gældende i det øvrige Tyskland og andre Lande. Decennierne omkring Aar 1800 havde iøvrigt været en skæbnesvanger Tid for mange Biblioteker. I Frankrig var under Revolutionen talrige gejstlige og adelige Bogsamlinger blevet beslaglagt som Nationalejendom og samlet i store Depoter i Paris. Lidt senere fulgte Sækularisationen af Klostergodset i Tyskland og Østrig, og endelig bragte Napoleonstiden paany Bevægelse i store Bogmasser. Ligesom de svenske Hære under Trediveaarskrigen bortførte betydelige Bogskatte til Sverige fra tyske og böhmiske Klostre og Kollegier og fra Slottet i Prag, medførte Napoleonskrigene store franske Bogplyndringer baade i Tyskland, Østrig og Italien. Men kan denne urolige Periode end opvise anselige Tal paa det europæiske Biblioteksvæsens Tabskonto, blev den paa den anden Side Indledning til en Epoke, hvor Bibliotekernes Betydning for Offentligheden atter begynder at træde i Forgrunden som det ledende Synspunkt for Udviklingen. I Frankrig gik denne efterhaanden i Retning af en stærk Centralisation, svarende til den gennemførte Koncentration af Landets Bogskatte i de store parisiske Biblioteker; i Italien kom man mere og mere 7. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I ind paa at søge realiseret en administrativ Ensretning af Landets mange store, fra Middelalder og Renæssance stammende litterære Skatkamre. Indenfor andre Lande artede Udviklingen sig mere forskelligt, men overalt var efter Midten af det 19. Aarhundrede baade Universitetsbiblioteker og Nationalbiblioteker nu offentlige Institutioner, som efterhaanden stilledes overfor helt nye Krav til Lokaler, Personale, Bogkøbs- og Indbindings-Annua, og samtidig medførte Videnskabens tiltagende Specialisering en stærk Vækst af den allerede i det 18. Aarhundrede paabegyndte Udvikling af Specialbiblioteker indenfor de enkelte Fag, især de naturvidenskabelige og tekniske. Bogproduktionens stadige Stigen stillede stedse større Krav til Plads, og Bogsalene afløstes af de moderne → Magasinbiblioteker, ligesom den stigende Tilgængelighed og Benyttelse krævede hidtil ukendte Dimensioner for Læsesalene og Indretning af andre Publikumslokaler. Sit Gennembrud fik denne Epoke ved det 19. Aarhundredes Midte med de af Antonio → Panizzi indførte Reformer i Englands store, 1753 grundede Nationalbibliotek → British Museum, og omtrent samtidig opstod i England og Amerika den Bevægelse, der førte til Dannelsen af de moderne → Folkebiblioteker, som i disse Lande ingen egentlige Forgængere havde haft, medens Folkebibliotekerne paa Kontinentet ofte kan føre deres Historie tilbage til Oplysningstiden, om end de ogsaa her først i nyere eller nyeste Tid har naaet deres fulde Blomstring gennem Impulser fra de angelsaksiske Lande. Den her i store Træk skildrede Udvikling, der fik en særegen og storstilet Karakter i det amerikanske Biblioteksvæsen med dets store økonomiske Ressourcer og tekniske Fuldkommenhed, afbrødes af den første Verdenskrig, der dog kun i ret ringe Grad medførte Ødelæggelse eller Bortførelse af Biblioteker, og hæmmedes af den økonomiske Depression i Efterkrigstiden, samtidig med at der i Rusland og i de nyskabte Stater som Czekoslovakiet blev taget Skridt til Dannelse af et moderne Biblioteksvæsen. Den anden Verdenskrig har paany afbrudt Udviklingen og har ødelagt uoverskuelige Mængder af værdifuld gammel Litteratur og uerstattelige Haandskrifter; især gælder det Tyskland, England, Frankrig, Rusland, Polen, Balkanlandene, Italien og i det hele taget de af Bombekrigen særlig ramte Dele af Eu-