98 Biblioteksvæsen ropa, hvortil kommer de Ødelæggelser, som Tyskernes Plyndringer har forvoldt. Et aktuelt Tal for Størrelsen af samtlige Biblioteker i Verden kan under disse Omstændigheder ikke gives. I 1924 ansloges Antallet af Biblioteker med over 50,000 Bind til 1038, deraf 10 med 1 Million Bind eller derover, ialt rummede de 1038 Biblioteker ca. 181 Millioner Bind, hvoraf alene 66 % faldt paa Europa, 30 paa Nordamerika. De Problemer, det moderne Biblioteksvæsen er stillet overfor, samler sig, naar bortses fra Folkebibliotekernes særlige Forhold, om følgende Punkter: 1. Fremskaffelse af Plads til de hastigt voksende Bogmasser, et Problem, der særlig gør sig gældende i de Biblioteker, hvis Opgaver omfatter Opbevaring af den nationale, ved Pligtaflevering indgaaende Tryksagsproduktion. 2. Fremskaffelse af et for Landets videnskabelige Forskning tilstrækkeligt Udvalg af Udlandets enorme videnskabelige Litteratur, ikke mindst af de talrige Tidsskrifter og Serier, i hvilken Forbindelse kan peges paa Udviklingen af Bibliotekernes Bytteforbindelsesvirksomhed. 3. Den lettest mulige Adgang for Bibliotekernes Benyttere til Udnyttelse af Bogbestanden, samtidig med at denne beskyttes mod for stærkt Slid; herhen hører bl.a. de i mange store, traditionsrige Biblioteker meget vanskelige Katalogiseringsproblemer. 4. Koordinationen af de forskellige Bibliotekers Bestræbelser indenfor en Organisation, der omfatter hele Landets Bibliotekssystem og sikrer en effektiv Udnyttelse af samtlige til Raadighed staaende økonomiske Midler; af særlig Betydning er her en Samvirken mellem de store Biblioteker og Specialbibliotekerne samt mellem Universitetsbibliotekerne og de til Universiteterne knyttede Institut- og Laboratoriebiblioteker. Herhen hører ogsaa Organiseringen af Laan mellem det enkelte Lands Biblioteker saavel som af en international Laanevirksomhed, Oprettelse af Oplysningskontorer og Udarbejdelse af Fælleskataloger. I mange Lande har Staten i den nyere Tid fastsat mere eller mindre gennemgribende administrative Bestemmelser for Bibliotekernes indbyrdes Forhold og Virksomhed og for → Bibliotekaruddannelsen, og enkelte Steder har man herigennem gjort Skridt til at samle Landets Biblioteker til et virkeligt Biblioteksvæsen. I England har Staten dog hidtil i det væsentlige overladt Opgaver af denne Art til den i 1877 stiftede Forening → »Library Association of the United Kingdom«, og en lignende Betydning tilkommer den Aaret forud dannede → »American Library Association«. Ogsaa i andre Lande er der i nyere Tid dannet Bibliotekarforeninger, saaledes i 1900 i Tyskland, dog meget forskellige med Hensyn til Program og Indflydelse. De fleste udgiver et Tidsskrift og søger ad denne og andre Veje at fremme Forstaaelsen af Bibliotekargerningen som en selvstændig Opgave. Siden 1876 har der været holdt en Række internationale Bibliotekskongresser, og 1927 dannedes en international Sammenslutning af de eksisterende Bibliotekarforeninger. I den 1945 stiftede internationale Organisation for kulturelt Samarbejde (UNESCO) er Biblioteksvæsenet repræsenteret; blandt dens første Opgaver vil blive Udbedring af de Skader, Bibliotekerne har lidt under den anden Verdenskrig. A. Hessel: Geschichte der Bibliotheken, 1925; Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1., 1927 (især S. 1—36 af H.O.Lange 8 S. 219—71 af S. Dahl); A.Esdaile: National Libraries of the World, 1934; J.V orstius: Grundzüge der Bibliotheksgeschichte, 2. Aufl., 1936; Handbuch der Bibliothekswissenschaft, III, 1940. S. D. Danmark. De første danske Biblioteker kan dateres til den ældre Middelalder og har ligesom andre Landes middelalderlige Biblioteker været knyttet til Kirker og Klostre. Der er bevaret Efterretninger om en Række Kirkebiblioteker, af hvilke de største sandsynligvis har tilhørt Domkirkerne i Lund, Roskilde og Slesvig; over sidstnævntes Bogbestand har man en Liste fra 1519 med ca. 250 Værker. Hovedindholdet i Kirkebibliotekerne, der opbevaredes i Sakristiet, Koret eller Kapellerne, var liturgiske og teologiske Bøger; i Domkapitlernes og Klostrenes Biblioteker fandtes tillige opbyggelig Litteratur samt Skrifter af klassiske Oldtidsforfattere og forskellig verdslig Litteratur (Romerret, Historie, Medicin og Naturvidenskab) og i de til Kirker og Klostre knyttede Skoler de ved Undervisningen benyttede Bøger. Af Klosterbiblioteker kan nævnes Sorø, Næstved, Esrom, Øm og Herredsvad; spredte Efterretninger om deres Tilvækst findes i Nekrologier og Gavebøger, fra Øm Kloster haves en i 1554 affattet Liste, der indeholder en stor Samling Opbyggelseslitteratur. Alt i alt er vor Viden om de danske Middelalderbiblioteker dog sparsom, og et særligt Bibliotekslokale kan ikke paavises at