Biblioteksvæsen 99 have eksisteret nogetsteds. I Sammenligning med det sydlige Udlands Biblioteker har de danske været af beskedent Omfang. Kun ca. 300 Manuskripter (især Lovhaandskrifter og Kilder til dansk Middelalderhistorie) er bevaret fra dem; der findes ca. 160 i Danmark, ca. 120 i Sverige, Resten i andre Lande. Mange af Bibliotekerne er blevet decimeret allerede i Middelalderen ved Munkenes Forsømmelighed, ved Ildsvaade, ved Bortskænkning eller Salg, men Hovedparten er først gaaet til Grunde efter Reformationens Indførelse, især efter at Kirkerne og Klostrene var blevet Kronens Ejendom; særlig de liturgiske og teologiske Værker blev da i stort Tal ødelagt, og hvad Christian III 1537 lod samle rundt om i Landet og føre til Universitetet i København, gik tabt ved Universitetsbibliotekets Brand 1728. Mange gamle »Munkebøger« blev af Lensmændene skaaret itu og benyttet som Omslag om Regnskaber o.l., og en Del blev paa Christian IV.s Bud afleveret til Tøjhuset og bl. a. brugt til Karduser og Fyrværkeri. Danmarks middelalderlige Bibliotekshistorie omfatter foruden Kirke-, Kloster- og Skolebibliotekers Historie ogsaa Oprettelsen af et Bibliotek ved det 1479 stiftede Universitet (se Universitetsbiblioteket). Den 1648 hertil indførte Pligtaflevering fra alle Landets Bogtrykkere kom næppe til at spille nogen større Rolle i Praksis, men viser, at man foruden de egentlige Universitetsopgaver dengang tillige tiltænkte Biblioteket et Nationalbiblioteks Funktioner. Ogsaa kongelige Dotationer forekommer i Universitetsbibliotekets Historie. Saaledes skænkede Christian IV Størstedelen af den Bogsamling, som han havde arvet fra sine nærmeste Forgængere, dertil, og det var derfor kun en lidet omfattende Samling, han efterlod til Frederik III, men snart fik denne bogligt anlagte Konge raadet Bod derpaa, og med ham opstaar paa dansk Grund Fyrstebiblioteket i europæisk Forstand, Kongens private Bibliotek, »Det→ kongelige Bibliotek«, der her som i mange andre Lande i Tidens Løb udviklede sig til en af Rigets betydeligste kulturelle Institutioner. Der fandtes da ved det 18. Aarhundredes Begyndelse to store Biblioteker i Hovedstaden, det for Akademikerne tilgængelige Universitetsbibliotek og det væsentlig for Kongen og Hoffet bestemte kongelige Bibliotek. I begges Udvikling vekslede Opgangs- og Nedgangsperioder, idet Tilstanden hd í var afhængig af den til enhver Tid fungerende Bibliotekar (i Reglen en Universitetsprofessor) eller af de skiftende Kongers Interesse. Det ældste af de to Biblioteker, Universitetsbiblioteket, vedblev dog baade kvalitativt og kvantitativt at have den førende Stilling, indtil det ved Københavns Ildebrand 1728 blev næsten helt udslettet, saa at man paa bar Bund maatte grundlægge et nyt Universitetsbibliotek. Ved Begyndelsen af det 19.Aarhundrede var Rollerne derfor ombyttet, det kgl. Bibliotek var nu ikke blot det største, takket være omfattende Gaver fra store private Samlere og betydelige Køb i Ind- og Udland, der gav det en anselig international Position, men det havde tillige mere og mere faaet Karakter af Nationalbibliotek. M Foruden de to store Biblioteker bestod der nu ogsaa i København flere Fagbiblioteker, saaledes de militære (Artilleriets (oprettet 1755), Marinens (1765), Garnisonsbiblioteket (1787)) samt nogle til Institutioner knyttede Samlinger som Botanisk Haves Bibliotek (1752), Kunstakademiets (1758) og Den kgl. Veterinærskoles (1784). I Provinsen var Middelalderens Skolebogsamlinger afløst af en Række i det 18. Aarhundredes anden Halvdel rekonstruerede eller nyoprettede Biblioteker ved de lærde Skoler, de fleste med Hovedvægten lagt paa Filologi og Historie (se Skolebiblioteker). Enkelte af disse Biblioteker kunde dog føre deres Historie tilbage til det 16. eller 17. Aarhundrede, saaledes Herlufsholms og Sorø Akademis Samlinger, og dette gælder ogsaa enkelte af de i Oplysningstiden oprettede → Stiftsbiblioteker, hvor det dominerende Fag var Teologien. De fleste her nævnte Biblioteker var kun tilgængelige for snævre Kredse, og af egentlig offentlige Biblioteker havde Landet i Aartierne omkring 1800 kun to, begge i København, nemlig Kammerherre P.F. Suhms Bibliotek, en stor humanistisk præget Samling, der fra 1778 til 1796 havde staaet aaben for alle Borgere, og det af Generalmajor J.F. → Classen stiftede naturhistoriske og landøkonomiske Bibliotek, der testamentarisk var bestemt til offentlig Brug efter hans Død 1792. Paa dette Tidspunkt var Universitetsbibliotekets Tilgængelighed allerede forøget, og 1793 blev det kgl. Bibliotek ligeledes aabnet for større Kredse end før, og da de to Biblioteker ved den frie Forfatnings Indførelse 1848 begge blev Statsejen-