114 Biobibliografi — Biografiske Leksika graphie biographique universelle«, I—II, Paris 1866«, samt B. Erichsen 8 A. Krarup: »Dansk personalhistorisk Bibliografi« (Bd. III af »Dansk historisk Bibliografi«), Kbh. 1917. Biobibliografi i denne Form kaldes ogsaa — til Forskel for den nedennævnte — Bibliobiografi, uden at det dog kan siges, at denne Terminologi dækker over entydigt fastlagte Begreber. En mere klar Afgrænsning mellem de to Former giver Udtrykkene objektiv og subjektiv Personalbibliografi. Biobibliografi i den hyppigst anvendte Betydning betegner et Skrift, indeholdende kortfattet Levnedsbeskrivelse af (ofte tillige med Henvisning til den biografiske Litteratur) samt en delvis eller fuldstændig Fortegnelse over en eller flere Forfatteres litterære Produktion. En almindelig Biobibliografi i denne Form, omfattende en enkelt Forfatter, foreligger f.Eks. i H. Ehrencron-Müller: »Bibliografi over Holbergs Skrifter«, I—III, Kbh. 1933—35. Som Eksempel paa en speciel kan nævnes S. Dahl: »Danish Theses for the Doctorate 1836—1926«, Cph. 1929. Fremtræder Biobibliografier i leksikalsk Form, taler man om → Forfatterleksika. Da de fleste biografiske Leksika og andre biografiske Værker, der behandler Forfattere, indeholder bibliografisk Stof, vil det ofte i Tilfælde, hvor dette spiller en fremtrædende Rolle (som f.Eks. i »Svenskt biografiskt lexikon«, Stockh. 1918 ff.), være vanskeligt at trække en skarp Grænse mellem Biografi og Bibliografi, ligesom paa den anden Side Grænsen mellem almindelig Bibliografi og Biobibliografi kan være flydende, bl. a. i Tilfælde, hvor det biografiske Stof er indskrænket til et Minimum. P. B. Biografiske Leksika. Der foreligger, ikke mindst fra ældre Tid, en længere Række biografiske Leksika af almindelig Karakter, som i alt Fald af Navn er internationale. Mest brugbare af disse er to franske Værker, J. Michaud: »Biographie universelle ancienne et moderne«, Nouv. éd., I-—XLV, Paris 1843—65, og J.C.F.H o efer: »Nouvelle biographie générale«, I—XLVI, Paris 1855—66. Begge er særlig fyldige for det 18. Aarhundredes Vedkommende. Nationale biografiske Leksika findes i de fleste Lande. Hovedværket for Tyskland er »Allgemeine deutsche Biographie«, I—LVI, Leipzig 1875 —1912, som gaar fra den ældste Tid til Ud- gangen af det 19. Aarhundrede og indeholder over 26,000 tildels meget omfangsrige Biografier. Frankrig har hidtil ikke ejet noget tidssvarende biografisk Leksikon af national Karakter, men 1933 er i Paris paabegyndt Udgivelsen af et saadant under Titlen »Dictionnaire de biographie française«. Derimod har England længe haft en fortræffelig Nationalbiografi i »Dictionary of National Biography«, I—LXIII, London 1885 —1900, hvortil hører en Række Supplementer og Registre. Dette Standardværk optager principielt kun Biografier af afdøde Personer. Et Tillæg hertil danner F. Boase: »Modern English Biography«, I—VI, Truro 1892—1921, der indeholder mange Tusinde kortfattede Biografier af Englændere, som er døde mellem 1851 og 1900, deriblandt mange, som ikke er optaget i den store Haandbog. De bedste biografiske Leksika for Amerika er Appletons »Cyclopædia of American Biography«, I—VII, New York 1887—1900, som foruden De forenede Stater ogsaa omfatter andre Lande i Nord- og Sydamerika, og »Dictionary of American Biography«, I—XX, London & New York 1928—37, et stort og moderne anlagt Værk, som kun omfatter De forenede Stater og kun afdøde Personer. Ogsaa for Holland, Belgien, Østrig, Italien og flere andre Lande findes gode tilsvarende Værker. For de nordiske Lande findes en Række udmærkede biografiske Leksika. For Danmark »Dansk biografisk Lexikon«, redigeret af C. F. Bricka, I—XIX, Kbh. 1887—1905, som foruden Danmark ogsaa omfatter Norge, Slesvig og Skaane i de Tidsrum, disse Lande har været forenet med Danmark. En ny Udgave heraf med samme Titel, som i Virkeligheden er et nyt, selvstændigt Værk, udkom i 27 Bind i København 1933—44, redigeret af P. Engelstoft. Det gaar betydelig længere tilbage i Tiden end Brickas og er ført helt frem til den nyeste Tid. Et let haandterligt Værk er »Dansk biografisk Haandleksikon«, redigeret af S. Dahl & P. Engelstoft, I—III, Kbh. 1920—26, hvori Hovedvægten er lagt paa den nyeste Tid. I Norge paabegyndtes 1923 i Oslo Udgivelsen af »Norsk biografisk leksikone, som indeholder tildels meget udførlige Biografier, ogsaa af Nordmænd, som har virket i Udlandet, og Udlændinge, som har virket i Norge. Det er hidtil naaet frem til Bogstav N. For Sverige findes fra ældre Tid »Biographiskt lexicon öfver namnkunnige