132 Bogbind höjande av dess tekniska och konstnärliga kvalitet. En av förgrundsfigurerna inom denna rörelse på bokbandets område var Gustaf + Hedberg. Hans verksamhet har ånyo fått upp intresset för bokbandskonsten i Sverige, och hans oavbrutna kamp för en hög kvalitet har burit rika frukter. De stora boksamlarna och den enkle bokälskaren har genom de Hedberg’ska banden på sin tid fått ögonen öppna för de skönhetsvärden, som ligga i ett välkomponerat bokband. Kravet på en högre standard har även spritt sig till förlagen, som engagerat skickliga krafter. Här har Nordstedt & Söner i Stockholm gått i spetsen. Den renässans, som bokbandskonsten genom Hedbergs och hans samtidas verksamhet kom att uppleva kring och efter sekelskiftet, har under de senaste decennierna kanske något avtunnats. Den genomgripande maskinkulturen och standardiseringen har gjort det personliga konsthantverket mindre aktuellt i det allmänna medvetandet, och antalet av de verkliga bibliofilerna, som älska boken som helhet — ett vackert tryck i ett vackert band — bli alltmera sällsynta. Bokbandet som konstverk har fått en mindre betydelse för krigsgenerationerna. C. Eichhorn: Bokbindare och bokband i Sverige till år 1720 (Meddelanden från Svenska slöjdföreningen, 1888); J. Rudbeck: Svenska bokband, I—III, 1910— 14; A. H e d b e r g: Bokbindare—bokförare i Sverige 1500 —1630 (Pro novitate, II, 1914); E. Fischer: Bokbandets historia, 1922; G. M. Silfverstolpe: Bokbindare i Stockholm 1630—1930, 1930; W. Karlson: Bokband och bokbindare i Lund, 1939. E. F. Teknik. Siden Kodeksformen i det 4.— 5. Aarhundrede afløste Bogrullen, har Indbindingens Teknik udviklet en Mangfoldighed af Variationer, og der findes nu en Række Bindtyper, der giver baade Bogbinderen og Bogejeren Mulighed for at vælge netop det Bind, der svarer til Bogens Karakter og til det Beløb, man ønsker at ofre paa Indbindingen. De almindeligste Bindtyper er: Stifthæftede Bind, Papbind, Shirtingsbind, Lærredsbind, Biblioteksbind, Papirbind, Vælskbind, Franskbind og Helbind. Benævnelserne er ens for haand- og maskinbundne Bøger. I det følgende gives en Beskrivelse af Indbindingens Teknik for disse to Hovedgrupper: 1. Den haandbundne Bog (Privatarbejde). De fleste Bøger, Bogbinderen modtager til Indbinding, er omslagshæftede. Denne Hæftning fjernes, Bogen skilles i enkelte Ark, og der foretages Reparationer af eventuelle Rifter i Blade eller svage Steder i Arkenes Ryg, i Værker med Tavler sættes disse paa Lærreds- eller Papirfalse (se Fals) og klæbes paa Plads; skal Bogens Omslag medindbindes, anbringes dette ligeledes paa Fals. Efter passende Tørring lægges Bogen mellem Pressebrædder og presses et Døgn haardt i Stokpressen. Efter Udtagning af Pressen saves Riller i Bogryggen, i hvilke → Hæftesnorene kan ligge; til amindelige Oktavbøger bruges 3 Haæftesnore (kaldet »Hæftebind«), større Bøger hæftes paa flere Snore alt efter Bogens Højde, 4, 5 eller mere, saaledes at Afstanden mellem de enkelte Hæftebind ikke overstiger 4 à 5 cm. Derpaa laves Bogens + Forsats; mellem Ansætningsfalsen (se Ansætning) og det Blad, der senere skal klæbes op paa Bogens → Spejl, anbringes en Fals af Jaconet; efter Tørring bøjes paa Forsatsen en lille Fals, der senere ved Hæftningen lægges om første og sidste Ark i Bogen. Dennes Hæftning foretages i en saakaldt »Hæftelade«, hvori Hæftesnorene er spændt op. Selve Hæftningen af de løse Ark udføres med Hæftetraad af varierende Tykkelse; til haardt Papir bruges en tynd Traad, til blødt Papir en tykkere. Bogbinderen har her til Disposition et Antal Traadtykkelser, der efter omhyggelig Vurdering anvendes i de enkelte Tilfælde. Arkene hæftes et for et, idet der begyndes bagfra i Bogen. Forsatsarkene lægges ind i den forannævnte ombøjede Fals, og Traaden føres ved Hjælp af en Naal gennem de savede Huller i Arkene og udenom Hæftesnorene, saaledes at disse trækkes ind i Hullerne. Der kan i en Opspænding i Hæfteladen hæftes 10 à 12 almindelige Bøger ad Gangen. Efter endt Hæftning spændes B9-gerne ud af Hæfteladen. De Bøger, der trænger til det, bankes nu med en Hammer ned i Ryggen. Nedbankningen foretages ved en let Indpresning i Skæremaskinen; derpaa klæbes den smalle Fals paa Forsatsen fast paa det modstaaende Ark. Skal Bogen have → lav Fals, klæbes Hæftesnorenes frie Ender (der forinden er skrabet (flosset) op ved Hjælp af et saakaldt »Opskrabningsblik«) udvendig paa Ansætningsfalsen, paa Bøger med → dyb Fals trækkes Hæftesnorenes frie Ender derimod ind under Ansætningsfalsen. Ved alle Klæbearbejder, der foretages indtil dette Stadium, benyttes Klister. Der stryges nu varm Lim paa Bogryggen, og efter ca. en halv Times Tørring beskæres Bogen foran (Langsnittet), Ryggen bankes med en Hammer, saaledes at den faar den rette Runding (se Rundbankning), og Bogen afpresses. Bøger, der kun skal be-