138 Boghandel opretholdt en betydelig Eksport. Et nyt Træk kom til i de første Aartier af det 17. Aarhundrede, da → Bogauktionerne begyndte i Holland og hurtigt spredte sig til andre Lande; i Tyskland modarbejdedes de dog kraftigt. Boghandelen led meget under Eftertrykning, som gjorde enhver Forlagsret illusorisk. Den bekæmpedes ved Privilegier, der lod sig gennemføre i Lande som England og Frankrig med deres centraliserede Boghandel og Styreform, men var vanskelige at haandhæve i det politisk splittede Tyskland med de mange Forlagsbyer. I England indførtes iøvrigt 1710 en Ordning med regulær Forfatterret. En anden Plage gennem flere Aarhundreder var → Censuren. Det 18. Aarhundrede blev en Blomstringstid for Boghandelen. Læseselskaberne kom paa Mode, Tidsskrifterne, hvis Oprindelse kan føres tilbage til det 17. Aarhundrede, blev almindelige, og de store leksikalske Værker opstod. Den gammeldags Form for Byttehandel gik efterhaanden af Brug, og Forlags- og Sortimentsboghandel skiltes mere og mere. Samtidig indførtes → à condition Systemet, der gjorde det muligt ogsaa for mindre kapitalstærke Boghandlere at føre et efter Omstændighederne omfattende Lager. Iøvrigt forstærkedes Boghandelens nationale Karakter, selv om der baade for Bøger paa Originalsprogene og gennem Oversættelser vedligeholdtes en betydelig international Samhandel. I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede havde Revolutionskrigene et vældigt Opsving af Antikvarbogboghandelen til Følge. Iøvrigt prægedes Aarhundredet af den til sidst sejrrige Kamp for litterær Retssikkerhed, af den rivende tekniske Udvikling og af Fagets Stræben mod faste Bogladepriser og ordnede Forhold i det hele taget. Aarhundredet blev de store Foreningsdannelsers Tid. 1825 stiftedes → »Börsenverein«, 1847 »Cercle de la Librairie« o.s.v. I vore Dage er Boghandelen udformet efter nationale Skillelinjer som aldrig før, medens dog samtidig Eksport og Import søges fremmet mest muligt og har gode Hjælpere i de forbedrede Trafikmidler og det Kendskab til et eller flere Sprog ud over Modersmaalet, som i adskillige Lande findes langt ned i Folket, samt i den udbredte Forstaaelse af Bogens Værdi som Kulturpropaganda. Mange af de Problemer, som moderne Boghandel stilles overfor, gaar igen fra Land til Land, men visse lokale Grupper med særlige Karakteristika lader sig dog opstille: 1. De ` havns nordiske Lande, hvor det i udstrakt Grad er lykkedes Boghandelen at opnaa Forbindelse med alle Samfundslag, ikke mindst som Følge af à condition Systemet og Kolportagen og en ogsaa til Dagbladene udstrakt Propaganda. 2. Den engelsk-amerikanske Verden, hvor, navnlig i England, Publikums Forkærlighed for at leje Bøger i Stedet for at købe dem, er stærkt fremherskende, og hvor à cond.-Systemet ikke kendes, medens → »Bestsellers«, der favoriseres af talrige Bogklubber, dominerer paa den almindelige Litteraturs Bekostning. 3. Frankrig, Forbilledet for flere andre Lande, hvor Boghandelen er stærkt centraliseret i Paris, medens Udbredelsen af den franske Bog i Udlandet søges fremmet mest muligt. 4. Tyskland, der fremdeles præges af Forlagsboghandelens stærke Decentralisation, en Følge af Tysklands Opdeling i tidligere Tid i en Mangfoldighed af politiske Enheder, hvad der er søgt afhjulpet ved gennemført Organisation med Leipzig som Midtpunkt. 5. Rusland med de store Statsforlag, hvis Produktion, skønt vældig af Omfang, dog ikke formaar at dække Behovet. H. O. Lange: Boghandelens Historie og Organisation (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., I, 1924); Bogen, udg. af O. Andersen 8&8 A. Frøland, 1925; S. D a h 1: Bogens Historie, 1927; F.A. Mumby: Publishing and Bookselling, 1930; E. Kuhnert: Geschichte des Buchhandels (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, I, 1931); H. Koppel: Spredte Træk af Boghandelens Historie, 1932; G. Menz: Der europäische Buchhandel seit dem Wiener-Kongress, 1941. A. F. Danmark. Boghandel i Betydning af Handel med Haandskrifter, som den kendes fra de sydlige Kulturlande, har i Danmark næppe været drevet som Fag, dertil var Omsætningen for ringe. Forudsætningerne for egentlig Boghandel skabtes først i Slutningen af det 15. Aarhundrede ved Oprettelsen af Køben-Universitet (1479), Bogtrykkerkunstens permanente Udøvelse i Riget (Gotfred af Ghemen fra ca. 1489) og en løbende Bogimport. Formerne for denne tidlige Boghandel var som i andre Lande; Bogtrykkerne var selv Forlæggere, og Salget skete dels direkte fra disse, dels ved omrejsende »Bogførere«, baade danske og fremmede. Tvungne Bogkøb forekom, som da Christian III paabød, at samtlige Kirker i Danmark og Norge skulde anskaffe den af Kongen foranstaltede og bekostede Bibeloversættelse og herfor betale 5 Daler pr. Eksemplar. Saa risikoløst arbejdede Forlæggerne ikke, navnlig var Faren for ødelæggende Eftertrykning hjemme eller ude stor, og Forfattere og Forlæggere søgte derfor at