Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Boghandel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Boghandel
opretholdt en betydelig Eksport. Et nyt Træk
kom til i de første Aartier af det 17.
Aarhundrede, da → Bogauktionerne begyndte i
Holland og hurtigt spredte sig til andre Lande;
i Tyskland modarbejdedes de dog kraftigt.
Boghandelen led meget under Eftertrykning,
som gjorde enhver Forlagsret illusorisk. Den
bekæmpedes ved Privilegier, der lod sig
gennemføre i Lande som England og Frankrig
med deres centraliserede Boghandel og
Styreform, men var vanskelige at haandhæve i det
politisk splittede Tyskland med de mange
Forlagsbyer. I England indførtes iøvrigt 1710
en Ordning med regulær Forfatterret. En
anden Plage gennem flere Aarhundreder var
→ Censuren.
Det 18. Aarhundrede blev en
Blomstringstid for Boghandelen. Læseselskaberne kom
paa Mode, Tidsskrifterne, hvis Oprindelse
kan føres tilbage til det 17. Aarhundrede, blev
almindelige, og de store leksikalske Værker
opstod. Den gammeldags Form for
Byttehandel gik efterhaanden af Brug, og Forlags- og
Sortimentsboghandel skiltes mere og mere.
Samtidig indførtes → à condition Systemet, der
gjorde det muligt ogsaa for mindre
kapitalstærke Boghandlere at føre et efter
Omstændighederne omfattende Lager. Iøvrigt
forstærkedes Boghandelens nationale Karakter, selv
om der baade for Bøger paa
Originalsprogene og gennem Oversættelser vedligeholdtes
en betydelig international Samhandel.
I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede
havde Revolutionskrigene et vældigt Opsving af
Antikvarbogboghandelen til Følge. Iøvrigt
prægedes Aarhundredet af den til sidst
sejrrige Kamp for litterær Retssikkerhed, af den
rivende tekniske Udvikling og af Fagets
Stræben mod faste Bogladepriser og ordnede
Forhold i det hele taget. Aarhundredet blev
de store Foreningsdannelsers Tid. 1825
stiftedes → »Börsenverein«, 1847 »Cercle de la
Librairie« o.s.v.
I vore Dage er Boghandelen udformet
efter nationale Skillelinjer som aldrig før,
medens dog samtidig Eksport og Import søges
fremmet mest muligt og har gode Hjælpere
i de forbedrede Trafikmidler og det
Kendskab til et eller flere Sprog ud over
Modersmaalet, som i adskillige Lande findes langt
ned i Folket, samt i den udbredte
Forstaaelse af Bogens Værdi som Kulturpropaganda.
Mange af de Problemer, som moderne
Boghandel stilles overfor, gaar igen fra Land til
Land, men visse lokale Grupper med særlige
Karakteristika lader sig dog opstille: 1. De
` havns
nordiske Lande, hvor det i udstrakt Grad er
lykkedes Boghandelen at opnaa Forbindelse
med alle Samfundslag, ikke mindst som Følge
af à condition Systemet og Kolportagen og en
ogsaa til Dagbladene udstrakt Propaganda. 2.
Den engelsk-amerikanske Verden, hvor,
navnlig i England, Publikums Forkærlighed for at
leje Bøger i Stedet for at købe dem, er stærkt
fremherskende, og hvor à cond.-Systemet ikke
kendes, medens → »Bestsellers«, der
favoriseres af talrige Bogklubber, dominerer paa den
almindelige Litteraturs Bekostning. 3.
Frankrig, Forbilledet for flere andre Lande, hvor
Boghandelen er stærkt centraliseret i Paris,
medens Udbredelsen af den franske Bog i
Udlandet søges fremmet mest muligt. 4.
Tyskland, der fremdeles præges af
Forlagsboghandelens stærke Decentralisation, en Følge af
Tysklands Opdeling i tidligere Tid i en
Mangfoldighed af politiske Enheder, hvad der er
søgt afhjulpet ved gennemført Organisation
med Leipzig som Midtpunkt. 5. Rusland med
de store Statsforlag, hvis Produktion, skønt
vældig af Omfang, dog ikke formaar at dække
Behovet.
H. O. Lange: Boghandelens Historie og
Organisation (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., I, 1924);
Bogen, udg. af O. Andersen 8&8 A. Frøland,
1925; S. D a h 1: Bogens Historie, 1927; F.A. Mumby:
Publishing and Bookselling, 1930; E. Kuhnert:
Geschichte des Buchhandels (Handbuch der
Bibliothekswissenschaft, I, 1931); H. Koppel: Spredte Træk af
Boghandelens Historie, 1932; G. Menz: Der europäische
Buchhandel seit dem Wiener-Kongress, 1941. A. F.
Danmark. Boghandel i Betydning af
Handel med Haandskrifter, som den kendes fra
de sydlige Kulturlande, har i Danmark næppe
været drevet som Fag, dertil var
Omsætningen for ringe. Forudsætningerne for egentlig
Boghandel skabtes først i Slutningen af det
15. Aarhundrede ved Oprettelsen af
Køben-Universitet (1479),
Bogtrykkerkunstens permanente Udøvelse i Riget (Gotfred
af Ghemen fra ca. 1489) og en løbende
Bogimport. Formerne for denne tidlige
Boghandel var som i andre Lande; Bogtrykkerne var
selv Forlæggere, og Salget skete dels direkte
fra disse, dels ved omrejsende »Bogførere«,
baade danske og fremmede. Tvungne Bogkøb
forekom, som da Christian III paabød, at
samtlige Kirker i Danmark og Norge skulde
anskaffe den af Kongen foranstaltede og
bekostede Bibeloversættelse og herfor betale 5
Daler pr. Eksemplar. Saa risikoløst arbejdede
Forlæggerne ikke, navnlig var Faren for
ødelæggende Eftertrykning hjemme eller ude stor,
og Forfattere og Forlæggere søgte derfor at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0150.html