Boghandel 139 sikre sig gennem længere eller kortere varende kongelige Privilegier for deres Udgivelser. En anden Vanskelighed frembød Censuren, allerede taget i Brug af den katolske Kirke mod den indtrængende Lutheranisne, der, da den havde sejret ved Kirkereformen i 1536, gjorde Gengæld. Oprindelig ramte Censuren, udøvet af Universitetet og Biskopperne, kun teologiske Skrifter, men udvidedes senere til at omfatte alle Udgivelser (Forordninger bl.a. 1562 og 1576 og yderligere skærpet efter Enevældens Indførelse i 1660 og nu med tydelig politisk Tendens). Anden Indgriben fra det offentliges Side forekom gennem Uddelingen af generelle Privilegier, saaledes et al Bogudgivelse omfattende Monopol i 1565 til Bogtrykkeren Lorentz Benedicht, en Foranstaltning, der dog naturligvis ikke lod sig opretholde. I det 17. Aarhundrede fulgte dansk Boghandel i det store og hele samme Linjer som den tyske, med Byttehandel paa de inter- | nationale Bogmesser, med voksende Censur | sansk Boghandel, der siden’er' opretholdt og og med utilstrækkelig Forfatterbeskyttelse. Godtgørelse for deres Arbejde skaffede Forfatterne sig efter Tidens Skik fra Mæcener og Velyndere, hvem de tilegnede deres Skrifter. Bogladerne var mest at finde i og ved Kirkerne, men som Følge af Bogproduktionens tiltagende verdslige Karakter rejste der sig en Bevægelse mod denne Profanation af Kirkerne (Forordning af 1638), og i København fandt de vigtigste Boglader et Tilflugtssted paa den af Christian IV oprettede Børs; saaledes havde Hollændere som Elzevir'erne og Joh. Jansson deres Filialudsalg der. Endnu i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede stod Boghandelen paa et primitivt Standpunkt, men efterhaanden blev Bogmængden større (Holberg begyndte sit Forfatterskab 1711), og nye Former for Bogspredning indførtes udefra: Bogauktioner, kendt herhjemme fra Midten af det 17. Aarhundrede, Lejebiblioteker, der begyndte at vise sig omkring 1725, og ikke mindst Prænumeration, d.v.s. Forhaandsbestilling af et Værk med Forpligtelse til at aftage det bindvis, efterhaanden som det udkom. Holberg tilskrev sig Æren af at have indført denne sikre, men senere misbrugte Maade at forlægge paa. For den florerende Eftertrykning blev der sat en Stopper ved Forordningen af 7. Januar 1741. Fra Slutningen af det 18. Aarhundrede kan den moderne Boghandel siges at have taget sin Begyndelse herhjemme; Søren → Gyldendal etablerede sig 1770, J. H.+ Schultz 1783, J. Schubothe 1795 og Gerhard» Bonnier 1801. Bogspredningen begunstigedes af Oplysningstidens frisindede Ideer, selv om Trykkefrihedsloven af 1770 allerede Aaret efter indskrænkedes, og Trykkefriheden efter Struensees Fald i 1772 afskaffedes for først at blive genindført ved Grundloven af 1849. Med den af Romantiken omkring 1800 foraarsagede litterære Blomstringstid fulgte en ny Udvidelse af Bogproduktionen, selv om Tiderne som Følge af Krig og Statsbankerot var vanskelige nok, og i første Halvdel af det 19. Aarhundrede opstod en Række, delvis endnu eksisterende Boglader og Forlag: C. A.→ Reitzel 1819, H. J. Bing 1820, P. G. → Philipsen 1834, Andr. Fr. → Høst 1836, senere efterfulgt af bl. a. H.+ Hagerup 1852, G.E. C. → Gad 1855, Karl → Schønberg 1857, E. Jespersen 1865 og → Thaning & Appel 1866. I første Halvdel af det 19. Aarhundrede paabegyndtes ogsaa den Organisering af yderligere udviklet. Grunden lagdes i 1837 gennem Stiftelsen af »Den danske Boghandlerforening« i København (nu »Den danske Forlæggerforening«). Ledende var her Jacob → Deichmann, Søren Gyldendals Svigersøn og 1808—50 Ejer af Gyldendalske Boghandel. Han ikke blot tog Initiativet til Boghandlerforeningen, men fremmede ogsaa med heldig Haand Ordningen af den danske Provinsboghandel, ligesom han gennem Udsendelsen af Disciple til Sverige og Norge (C. W. K. Gleerup i Lund 1826, J. Møller i Göteborg 1830, Joh. Dahl i Oslo 1832, M. W. Feilberg sammesteds 1843 og C. Floor i Stavanger 1846) gav disse Landes Boghandel værdifulde Impulser. Stor Indflydelse paa sit eget Lands Boghandel fik Deichmann gennem Valget af sin Efterfølger i Gyldendal, Fr. V. Hegel. Samtidig med, at der gennem Stiftelsen af Boghandlerforeningen toges et stort Skridt henimod »Orden, Fasthed og Sammenhold i Boghandelen«, som det hedder i Foreningens Formaalsparagraf, paavirkedes dansk Boghandel i stort Omfang af den tekniske og kommercielle Udvikling i Udlandet. Fra at have været forbeholdt de faa, blev Bøgerne i stigende Grad gennem Popularisering af de Lærdes Viden og billige Udgaver af Skønlitteraturen Folkeeje. Direkte Forbindelser knyttedes med andre Lande end det hidtil alt dominerende Tyskland, først — især ved Andr. Fr. Høsts Indsats — med Frankrig,