140 Boghandel senere med England. I Slutningen af det 19. Aarhundrede organiseredes ogsaa danske Sortimentsboghandlere; i 1891 stiftedes »Den danske Provinsboghandlerforening«, i 1893 »Københavns Boghandlerforening«, og Sortimentet begyndte at tilkæmpe sig en Plads ved Siden af Forlagene, bl.a. markeret ved det i 1896 oprettede Fællesudvalg for de tre nævnte Foreninger, Forløberen for det nu saa betydningsfulde Boghandlerraad. Rabatspørgsmaal og andre Problemer kom paa Dagsordenen, og samtidig blev Konkurrencen Forlagene imellem livligere; den fandt sit skarpeste Udtryk i den saakaldte Forlagsstrid mellem det af Peter- Nansen ledede Gyldendalske Forlag og »Det → nordiske Forlag« under Ernst Bojesen, der i 1903 endte med Sammenslutningen til Aktieselskabet → » Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag«. Medens dansk Boghandel i største Delen af det 19. Aarhundrede havde udgjort en sluttet Enhed, fordi en enkelt Organisation, Boghandlerforeningen, der i næsten lige høj Grad repræsenterede Forlægger- og Sortimenterinteresser, havde domineret, blev Brydningen mellem disse to Interesser i Slutningen af Aarhundredet stedse mere mærkbar. Hertil bidrog ikke mindst den nye Salgsform, Kolportagen, der sammen med den moderne Reklame havde holdt sit Indtog i Faget omkring Aarhundredskiftet. Forlagene, navnlig Gyldendal som langt det største, maatte ønske en friere og mere effektiv Udbygning af Salgsapparatet end den nedarvede, med fri Bane for Salget ved Kolportører og med væsentlig flere Udsalgssteder for Bøger end de af Boghandlerforeningen anerkendte Boglader, skønt Danmark allerede da havde procentvis flere Boghandlere end noget andet Land. Paa Initiativ af Gyldendal, i hvis Ledelse Fr. V. Hegels Sønnesøn Fr. Hegel 1912 var indtraadt, vedtog Boghandlerforeningen i 1914 at antage — hovedsagelig ude paa Landet — en Række nye Forhandlere, der skulde sortere under de saakaldte Hovedkommissionærer, og samtidig sattes der fuld Kraft ind for at finde en Løsning paa Kolportagespørgsmaalet. En Tid saa det ud til, at dette vilde lykkes, men da Provinsboghandlerne brød den vundne Enighed, udmeldte Gyldendal sig 1917 af Boghandlerforeningen. Forhandlerinstitutionen gled samtidig i alt væsentligt over paa Forlaget, idet dette opkøbte de fleste af Hovedkommisionærernes Forretninger og oprettede egne, senere paa en enkelt nær nedlagte Provinsafdelinger. Det derved indførte dualistiske System i dansk Boghandel er stadig bibeholdt. Dansk Boghandel af ì Dag viser da organisationsmæssigt følgende Billede: De ældre Forlag, paa Gyldendal og et Par enkelte andre nær, er sammen med en Del yngre Foretagender samlet i Den danske Forlæggerforening. Da mange af disse Forlag tillige i betydeligt Omfang driver Sortiment, er denne Forenings alsidige Karakter og dens Stilling som førende Organisation bevaret. Ved Siden af Forlæggerforeningen findes som Modvægt og som Middel til Samarbejde med denne de to Sortimentsforeninger, Den danske Provinsboghandlerforening og Københavns Boghandlerforening. Af disse tre Foreninger er Boghandlerraadet med lige mange Forlægger- og Sortimentermedlemmer fremgaaet. Udenfor staar Gyldendal, der er i Samhandel med de af Forlæggerforeningen anerkendte Sortimentere og Forlagets egne Forhandlere (B- Boghandlere), der gennem Gyldendal kan købe de øvrige Forlags Bøger med Rabat. Yderligere findes der et stort Antal Forlag, der uden at være Medlemmer af Forlæggerforeningen har tiltraadt dennes Samhandelsbetingelser og sælger deres Bøger gennem den organiserede Boghandel. De af Forlæggerforeningen anerkendte Boglader udgør ca. 600 og er ligesom de ca. 200 Gyldendal-Forhandlere spredt ud over hele Landet, saaledes at det bogkøbende Publikums Tarv maa siges at være tilgodeset paa fyldestgørende Maade. Af Institutioner under dansk Boghandel kan iøvrigt nævnes → »Danske Boghandleres Kommissionsanstalt«, der virker som Forbindelsesled mellem Forlæggere og Sortimentere, → »Dansk Bogtjeneste« (dansk Boghandels Organ for kollektiv Propaganda) og »Provins-Boghandlernes Kolportageafdeling« (P.B.K.), som søger at sætte den enkelte Provinsboghandler i Stand til at konkurrere med de store Kolportageforretninger. C. N yr op: Bidrag til den danske Boghandels Historie, I—II, 1870; O. H. Delbanco: Festskrift i Anledning af Boghandlerforeningens Halvhundredaarsdag, 1887; F. Hegel: Gyldendal og dansk Boghandel, 1917; H. Koppel: Boghandelens Organisation i Danmark, 1923; Samme: Spredte Træk af Boghandelens Historie, 1932; A. G. Hassoø: Den danske Boghandlerforenings Historie gennem hundrede Aar, 1937. A. F. Finland. Under tiden till senare hälften av 1700-talet sköttes bokförsäljningen i Finland huvudsakligast av bokbindare, som någon gång också kallade sig bokhandlare. Från Abo känner man till bokbindare-bokhandlare från 1540-talet och från Viborg, Borgå