Bogkunst 155 tære Typografi, hvis Banebrydere var Jan → Tschichold og Paul → Renner. De følgende Aar bredte Bevægelsen sig ud over de nævnte Landes Grænser, men det er dog tvivlsomt, om de funktionalistiske Principper faar nogen dybtgaaende og varig Indflydelse paa Bogens Typografi. At dømme efter store Dele af den kunstnerisk værdifulde Bogproduktion, der har set Dagens Lys i de sidste 10—20 Aar, især i England, U.S.A. og Frankrig, synes det, som om vor Tids Bogkunst endnu har dybe Rødder i de gamle prøvede Traditioner og kun modstræbende lader sig lokke ud paa Eksperimenternes farlige Stier. F.Poppenberg: Buchkunst, 1908; S. D a h1: Bogens Historie, 1927; H. Barge: Geschichte der Buchdruckerkunst von ihren Anfängen bis zur Gegenwart, 1940; H. Steiner-Prag: Europæisk Bogkunst i Dag (De grafiske Fag, 1940). Danmark. De tidligste Vidnesbyrd om dansk Bogkunst findes i de ældste bevarede Pergamenthaandskrifter fra det 11.—12. Aarhundrede, men om en Bogkunst af national Egenart er her ikke Tale. De Virkemidler, der anvendtes ved Bøgernes Udsmykning — Miniaturer, Prydinitialer og Ornamenter — var af samme Karakter som de, der kendes fra tyske, franske og italienske illuminerede Haandskrifter, men ved en Sammenligning med disse maa man erkende, at dansk — og i det hele nordisk — Bogkunst, som den ytrer sig i Middelalderens Haandskrifter, staar langt tilbage. Blandt de Arbejder, der kvalitetsmæssigt hæver sig over største Parten af Datidens danske Bogproduktion hører + Kolbazaarbogen og →Hornebogen til de betydeligste. En hel Del af de Haandskrifter, der er bevaret fra det 14. og 15. Aarhundrede, er udført paa Papir, og de fleste af dem er af ringe kunstnerisk Værdi. 1482 kom Bogtrykkerkunsten til Danmark, og de til Landet indvandrede Udøvere af det nye Haandværk bragte med sig sydfra de der raadende typografiske Stilformer. Det er dog kun faa Bøger, der naar op over det ret jævne Niveau, der kendetegner dansk Bogtryks første halve Aarhundrede; »Missale Slesvicense« (1486) bør nævnes som den skønneste. Indtil 1533, da den første danske med Kursiv trykte Bog fremkom, brugtes udelukkende gotiske og Schwabacher Typer, og Produktionen vidner tydeligt om det mangelfulde Typemateriale, der stod Flertallet af Tidens Bogtrykkere til Raadighed. Antikvaen, der kom til Danmark 1538, var Bebuderen af den nye Stil, Renæssancen, der omkring det 16. Aarhun- E. D. dredes Midte holdt sit Indtog i dansk Bogproduktion; Lorentz → Benedicht blev den fornemste danske Udøver af denne Epokes straalende Bogkunst. Hans Indsats betegner et Højdepunkt, men et Led i en kontinuerlig Udvikling blev den ikke. Ikke mange Aar efter Benedichts Død satte den Depression ind, der skulde karakterisere de følgende mere end hundrede Aar. Ved Overgangen til det 17. Aarhundrede begynder Kobberstik at vise sig i danske Bøger, først som Titelkobbere og Frontispicer og efterhaanden ogsaa som egentlige Illustrationer. Ligesom de danske Renæssancebøger i deres Udformning kopierede Tidens tyske Bogkunst og Typografi — den tyske Nationalskrift, Frakturen, anvendtes hyppigst, Antikvaen sjældent —, saaledes er ogsaa Bøgernes Udførelse i det 17. Aarhundrede, Barokkens Tidsalder, paavirket af tysk Smag og Stil. Det er dog langtfra nogen klar kunstnerisk Retning, der behersker hele denne Periodes danske Bogproduktion. Ornamenteringen udartede, Titel- og Tekstsiders Dekoration blev overlæsset med Kartoucher, Vignetter og Røskener, og ofte saa man i samme Bog de mærkeligste Blandinger af Renæssance og Barok. Blandt Tidens faa, nogenlunde stilrene Barokbøger skal fremhæves Salvator Fabris’ »Fægtebog« (1606), der tillige er den første danske Bog, der er illustreret med Kobberstik. Først ved Overgangen til det 18. Aarhundrede udkommer nogle helt stilrene Barokbøger, f. Eks. Elefantordenens og Dannebrogsordenens Statuter (1693) og det statelige Folioværk »Museum regium« (1696). Selv om der saaledes ud af det 17. Aarhundredes samlede Produktion kan fremdrages enkelte Bøger af en selvstændig kunstnerisk Værdi, prægedes Udviklingen af en stadig nedadgaaende Tendens, baade hvad Smag og teknisk Kvalitet angaar. Længe efter at det 18. Aarhundredes fremherskende Stilretning Rokokoen i Udlandet havde sat sine Spor i Bøgernes dekorative og typografiske Udstyr og løftet Bogkunsten op i et højere Plan, laa det danske Boghaandværk endnu i en dyb Bølgedal. Der brugtes daarlige tyske Frakturskrifter, Udsmykningen foretoges ofte med tilfældigt forhaandenværende Ornamenteringsmateriale, og Sats- og Billedarrangementer var uden Idé og Holdning. De første Tegn paa et forestaaende Omslag viser sig, da Elementer af Rokokoens Ornamentik, Vignetter med Rocailler og naturalistiske Blomster, begynder at dukke op i