156 Bogkunst danske Bøger. Dygtige Bogtrykkere som J.J. → Høpfner, E. H.→ Berling, A. H.+ Godiche og fremragende Bogkunstnere som J. M. → Preisler, O.H. de → Lode og Marcus → Tuscher bærer den nye Tid frem, og præget af denne, men endnu i Barokkens pompøse Stil, udsendtes omkring det 18. Aarhundredes Midte flere Kobberstikværker, der vil blive staaende i dansk Bogkunst, deriblandt L. Thurah: »Den danske Vitruvius« (1746—49) og »Hafnia hodierna« (1748), Fr. Ludv. Nordens pragtfulde »Voyage d'Égypte et de Nubie« (1755) og F. M. Regenfuss’ aldrig fuldførte Konkylieværk (1758). Vel taaler den nærmest følgende Tids danske Bogkunst ingen Sammenligning med Udlandets, især Frankrigs, men der kan dog peges paa adskillige tidstypiske, smukke danske Bøger. Nogle af de bedste er knyttet til Billedhuggeren → Wiedewelts, Maleren → Abildgaards og Kobberstikkeren J. F. → Clemens’ Navne, og af disse er Kvart-Udgaverne af »Peder Paars« (1772) og »Niels Klim« (1789) de mest kendte. Disse to Bøger maa efter deres kunstneriske Udformning henføres til Nyklassicismen, der i Danmark trivedes sammen med Rokokoen allerede fra Slutningen af 1750-erne og senere afløste den, og som i andre Bøger end de nævnte slaar endnu tydeligere igennem med sin strenge, rene Stil. Med det 18. Aarhundredes Udgang afsluttes denne af fransk Indflydelse prægede Periode, og man gaar i det følgende Aarhundrede atter en fattig og lidet betydningsfuld Tid i Møde. De mange nye tryktekniske Opfindelser, der i forrige Aarhundrede kom til Danmark, førte ikke til nogen Hoøjnelse af det æstetiske og bogkunstneriske Niveau, tværtimod fremtræder den rige danske Litteratur fra Oehlenschläger til H.C.Andersen i en meget spartansk Udførelse. Ganske vist illustreredes adskillige af Tidens Bøger af Landets bedste Kunstnere (herom henvises til Artiklen om Illustrationskunstens Historie), men om en egentlig Udsmykning af Bøgerne eller et Samarbejde mellem Kunstneren og Bogens Fremstiller var der sjældent eller aldrig Tale. Først med Xylograf Fr.» Hendriksens Virksomhed begynder fra 1880-erne en Opgangstid, og den engelske Indflydelse, William Morris’ Idéer, spores efterhaanden tydeligt i danske Bøger. Stærkest personificeres Udviklingen i Bogtrykkere som Simon → Bernsteen og Kr. Kongstad og Kunstnere som Aug.→ Jerndorff, Th. Bindesbøll, Joakim → Skovgaard og Hans→ Tegner. De direkte Virkninger af denne Reformbevægelse holdt sig endnu de første to Decennier af vort Aarhundrede, og der foreligger fra denne Periode en Række smukke — især illustrerede — Bøger, af hvilke adskillige skylder Foreningen → »Fremtiden« deres Tilblivelse. Ogsaa for Trykskrifternes Vedkommende fandt en Fornyelse Sted; i 1870-erne afløste Antikvaen endelig Frakturen som den hyppigst anvendte Brødskrift i danske Bøger, men det var til at begynde med karakterløse, spinkle Antikvasnit, der dominerede og gav Bogsatsen et blegt og ensformigt Udseende. Omkring Aarhundredskiftet kom andre Skrifter frem, Plantin, Jenson, fransk Antikva og Genzsch og noget senere engelske Skriftsnit som Baskerville og Caslon. I Aarene umiddelbart efter Krigen 1914—18 fandt nye — først og fremmest i Tyskland opstaaede — Principper for typografisk Formgivning Vej til dansk Bogkunst, men de nye Idéer, den elementære Typografi, Fotomontagen og asymmetriske Satsarrangementer, er senere igen traadt stærkt i Baggrunden. Forskellige danske Arkitekter har siden 1920-rne beskæftiget sig med den typografiske og bogkunstneriske Tilrettelæggelse af en Række Bøger, og bemærkelsesværdige Resultater er naaet bl.a. af Aage → Rafn, Viggo Sten → Moøller, G. → Biilmann Petersen og Wilh. Wanscher. Det sidste Tiaar synes efter den nærmest foregaaende Tids megen Eksperimenteren at have bragt dansk Bogkunst ind i et roligere Leje. Gennemsnitsniveauet kan vel ikke siges at ligge særlig højt, og om en særpræget national Bogkunst kan man næppe tale, men ud af de senere Aars samlede Produktion vil dog kunne fremdrages adskillige Bøger, der æstetisk og trykteknisk ligger i et højt Plan. Dette er saaledes Tilfældet med en Række Bøger, illustreret af Kunstnere, hvis Udtryksform naturligt lader sig forene med det typografiske Satsbillede, Kunstnere som → Sikker Hansen, Arne → Ungermann, Ib → Andersen, Ebbe → Sadolin o. fl. a. En Indsats er ogsaa gjort af flere idealistisk indstillede Bogtrykkere og dygtigt arbejdende Trykkerier, deriblandt Niels P.→ Thomsen, C. Volmer → Nordlunde, Bianco Lunos Bogtrykkeri og Berlingske Bogtrykkeri, og endelig har → »Forening for Boghaandværk«, »Den grafiske Højskole« og → »Grafisk Cirkel« ydet væsentlige Bidrag til en Højnelse af nutidig dansk Bogkunst. S. D a h1: Bogens Historie, 1927; L. Nielsen: Den danske Bog, 1941. E. D.