164 Bogoplag — Bogornamentik »Salgsoplag« trykkes et mindre Antal (Overskud), i Reglen 5—10 % af Salgsoplaget, beregnet til Forfatter- og Anmeldereksemplarer. I Kolofonen angives som Regel Oplagets Størrelse enten i Tusinder (1.—3. Tusinde) eller oftere i Oplag (2. Oplag) med Angivelse af samlet Antal trykte Eksemplarer. Et Optryk af en Bog umiddelbart efter første Oplags Udgivelse sker i Reglen paa staaende Sats, altsaa i uforandret Skikkelse. Finder Optryk Sted efter længere Tids Forløb, trykkes paa ny Sats med deraf følgende Muligheder for Korrekturændringer og nye Sætterfejl. Genoptrykning kan ogsaa ske efter Stereotypier, taget af Satsen, eller ved fotografisk Overførelse til Trykplader (se under Offset). Første Oplag især af skønlitterære Bøger er, bl. a. paa Grund af at de repræsenterer den oprindelige Form, særlig eftertragtet af Bogsamlere. O.A. Bogorme, Larver af Billeslægten Anobium. Var tidligere Bøgernes værste Fjende, men forekommer nu ret sjældent i moderne Biblioteker. I gamle Bøger ser man deres Spor som Huller i Bind og Blade; Anvendelsen af Træpladebind og det dengang brugte Klister og Lim samt daarlige Lokaleforhold fremmede Forekomsten af disse Skadedyr. Fordrives med Benzin- eller Petroleumsdampe. W. Blades: The Enemies of Books, 1902, S. 61—94; E. Broadhead: The Book Louse and other Library Pest (Entomologist’s Monthly Magazine, LXXX,1944). E.D. Bogornamentik. Allerede i antike Haandskrifter fandtes en rigt udformet Ornamentik, hvis Elementer var de kendte klassiske Former, Akantusblade, Palmetter, Mæanderborter o.s.v. Den gik under stærk Paavirkning fra den orientalske og især fra den byzantinske Bogkunst over i Middelalderens Klosterbøger, hvor den mødtes med Paavirkningen fra en speciel irsk-angelsaksisk Ornamentik, bestaaende af Baandslyngninger og Spiraler i Forbindelse med Drager og andre Fabeldyr. Til at begynde med indskrænkedes Udsmykningen væsentlig til Initialer, senere kom hertil Randlister og hele Ornamentsider. Den romanske Stil satte sit Præg paa Bogornamentiken især ved en udbredt Anvendelse af Plantemotiver, men betydelig større Indflydelse fik Gotiken. Store Billedinitialer, omgivet af Bladornamentik og kronet af baldakinagtige, arkitektoniske Opbygninger, og Randlister med naturalistiske Blad- og Blomsterranker smykker Gotikens Haandskrifter, som betegner Højdepunktet af Middelalderens Bogkunst. I de ældste trykte Bøger, i hvilke Ornamenter for det meste indtegnedes med Haanden, er den gotiske Stil endnu fremherskende, men ved Bogtrykkerkunstens Overførelse til Italien i 1460-erne begyndte Renæssanceornamentiken, der allerede var anvendt i italienske Haandskrifter, at gøre sig stærkt gældende til Bogudsmykning, som nu udførtes i Træ- eller Metalsnit. Her naaede Bogornamentiken sin højeste Blomstring, og den italienske Stil efterlignedes overalt. Renæssancens Bøger er i rigt Maal smykket med Initialer, Indramninger, Friser og Vignetter. I Frankrig skabte Geoffroy → Tory en elegant Blomsterornamentik, bestaaende af Rankeværk paa punslet Grund (»Manière criblée«), i Tyskland, hvor iøvrigt gotiske Former holdt sig længe, dyrkedes med Forkærlighed → Grotesken. Omtrent fra det 16. Aarhundredes Midte trængte to Ornamentformer frem indenfor Bogdekorationen, nemlig → Arabesken og → Kartouchen, og samtidig opstod det bevægelige Røskenornament. Fra Slutningen af det 16. og lige til Midten af det 18. Aarhundrede beherskede Barokstilen Bøgernes Udsmykning, hvilket viste sig ved Overlæsselse med Ornamentik, ofte af tarvelig Kvalitet, som for en stor Del udførtes i Kobberstik. Man træffer her store, allegoriske Titelkobbere, i Reglen udført som »Ørebrusk«-Kartoucher, og bombastiske, kobberstukne Friser og Billedvignetter, som indtryktes i Teksten. Først da Rokokoen henimod det 18. Aarhundredes Midte afløste Barokken, blev Smagen bedre; navnlig i Frankrig fremkaldte den en yndefuld Vignetkunst, som skabte en hel ny Bogstil. Det var stadig Kobberstikket, som dominerede, og dette gælder ogsaa for den følgende Periode, da Nyklassicismen satte sit Præg paa Bogudstyrelsen. Dens Indflydelse viste sig ved større Enkelhed og en vidtdrevet, følelsesbetonet Symbolik i Ornamenteringen; senere fulgte en stadig stigende Indskrænkning af Ornamentikens Omfang, indtil Empirens strenge Aand fjernede enhver Udsmykning fra Bøgerne. Da man et Stykke ind i det 19. Aarhundrede atter begyndte at forsyne dem med Ornamentik, var Europa inde i en Periode af almindelig Stilopløsning, hvilket førte til, at man i Flæng efterlignede alle tidligere Stilarter og tilmed udførte Ornamentmateriellet fabriksmæssigt. Navnlig i tyske Skriftstøberier fremstilledes i Massevis til almindelig Forhandling gotiske Initialalfabeter, Renæssanceborter og Rokoko-