Bogornamentik — Bogpriser 165 vignetter, som derefter fandt kritikløs Anvendelse i Bogtrykkerierne. En Reaktion herimod indtraadte i Slutningen af Aarhundredet, da Englænderen William → Morris søgte at forny Bogkunsten ved en Genopvækkelse af Stilen fra Haandskrifternes og det ældste Bogtryks Tid og dermed ogsaa af den gotiske Bogornamentik; de Bøger, han har fremstillet, er ornamenteret med overvældende Pragt. Senere blev det navnlig Renæssancens Bøger, man efterlignede, medens man samtidig forsøgte at skabe nye Stilformer. I 90-erne dannedes af den belgiske Arkitekt Henry van der → Velde den saakaldte »Jugend«-Stil, der med sin særegne lineære Fladeudsmykning en Tid prægede alle Dele af Bogkunsten, navnlig i Tyskland. I den nyeste Tid har den egentlige Bogornamentik spillet en ret underordnet Rolle, og i den moderne, funktionalistisk prægede Bogproduktion er al Ornamentering bandlyst. A. F. Butsch: Die Bücherornamentik der Renaissance, I—II, 1878—81; C. Hrachovina: Initialen, Alphabete und Randleisten verschiedener Kunstepochen, 1883—84; W. Crane: Of the Decorative Illustration of Books, 1896; F. Poppenberg: Buchkunst, 1908; Das alte Buch und seine Ausstattung vom 15. bis zum 19. Jahrhundert, 1915; K. Schottenloher: Das alte Buch, 2. Aufl., 1921. L.N Bogpriser. Medens Prisen paa en ny Bog, → Bogladeprisen, kan fastsættes efter en Beregning af de Omkostninger, der knytter sig til Bogens Fremstilling og Distribuering, og derfor stort set følger det almindelige Prisniveaus Stigen og Falden, svarer den antikvariske Bogs Pris langtfra altid til Bogens »egentlige« Værdi, og den er i mange Tilfælde udsat for store Svingninger. Disse er afhængige af en Række Faktorer, hvoraf Efterspørgslen overfor Udbudet er den vigtigste, og denne Efterspørgsel er i vidt Omfang dikteret af Modeluner, Libhaveri o.l., ligesom Ønsket om Kapitalanbringelse ogsaa kan gøre sig gældende, især i økonomisk usikre Tider. Efterspørgslen kommer dels fra private Bogsamlere og dels fra offentlige Biblioteker, af hvilke især Nationalbibliotekerne i Reglen sætter meget ind paa at erhverve Tryk, der maatte mangle i deres nationale Samlinger; ogsaa Specialbiblioteker og Specialsamlinger søger man at komplettere ved antikvariske Køb. Bøger, der erhverves til offentlige Biblioteker, gaar saa at sige ud af »Omsætningen«, og saafremt det drejer sig om Tryk, der kun kendes i meget faa Eksemplarer, vil Efterspørgslen efter de resterende vokse og medføre en endnu højere Pris. Den antikvariske Bogs Pris bestemmes iøvrigt først og fremmest ved Salg paa Bogauktioner og dernæst ved Omsætning gennem Antikvarboghandelen. Mange Bøger sælges antikvarisk under deres oprindelige Værdi; for at opnaa en høj Pris kræves foruden en passende Efterspørgsel, at Bogen er sjælden eller værdifuld paa Grund af sit Udstyr eller Bind, eller fordi den har spillet en Rolle i Bogtrykkerkunstens Historie eller paa anden Maade er blevet særlig kendt. En yderligere høj Pris maa gives, saafremt det foreliggende Eksemplar er »stort«, trykt paa særligt Papir, er et → Associations- eller → Dedikationseksemplar eller paa anden Maade udmærker sig frem for andre. Fra den ældre Tid haves kun ret sparsomme Oplysninger om Bogpriser. Først efter Bogauktionernes Indførelse i det 17. Aarhundrede og Bibliofiliens Blomstring i det 18. Aarhundrede kan man danne sig et Indtryk af Priskurvernes Forløb. Set under eet har Priserne været stigende, selv under Hensyntagen til Pengenes forskellige Værdi, men Udviklingen er foregaaet uregelmæssigt, og flere Perioder viser stærke Prisfald, ligesom Efterspørgslen til en vis Grad skiftevis har været rettet mod forskellige Litteraturgrupper, alt efter de vekslende bibliofile Interesser, der har gjort sig gældende i Tidens Løb og i de forskellige Lande. I det hele taget er Bogprisernes Udvikling nøje sammenknyttet med Bibliofiliens Historie. I Frankrig naaede Bogpriserne før Revolutionen op i store Højder, saaledes indbragte La Vallière-Auktionen i 1784 omkring 2 Million livres, og en enkelt Bog gik op i 14,000 livres. Den følgende Menneskealders politiske Begivenheder tvang atter Priserne ned, dog at de i England i samme Periode, bl. a. paa Grund af Fastlandsspærringen, der hindrede Tilførslen ogsaa af Bøger, steg til hidtil ukendte Højder. I 1812 solgtes en Valdarfer-Udgave af Boccaccio for 2,260 Guineas, men allerede i 1819 kunde det samme Eksemplar købes for 900 Guineas. I sidste Halvdel af det 19. Aarhundrede var en Prisstigning atter i Gang i England, hvor Udviklingen blev stærkt stimuleret af »Bogkongen« Bernh. Quaritsch. Ogsaa de franske Bogpriser naaede et Højdepunkt i sidste Del af Aarhundredet, nærmere betegnet Aarene 1875—82.