166 Bogpriser — Bogrulle Det 20. Aarhundredes internationale Bogpriser er foruden af de af to Verdenskrige foraarsagede Prissvingninger præget af de amerikanske private og offentlige Bibliotekers voldsomme Bog- og Manuskriptkøb, der har medført, at en Række af Verdens kostbareste Bogværker nu findes i Amerika. Især har man der været ivrig for til Trods for de efter europæiske Forhold meget høje Priser at erhverve Blokbøger og Inkunabler, Førsteudgaver og Manuskripter af engelske Forfattere, Americana, franske illustrerede Bøger fra det 18. Aarhundrede o.a. I de amerikanske Bogpriser skete i 1940 et bemærkelsesværdigt Fald, der dog ikke blev af længere Varighed, og de i 1946 afholdte Auktioner viser en stigende Tendens. I de nordiske Lande har de antikvariske Bogpriser indtil nogle Aar ind i dette Aarhundrede ligget meget lavt; i 90-erne kunde man saaledes købe Saxo-Udgaven fra 1514 for 70 Kr. Senere har Priserne været i Stigning, og især i Danmark har man i de seneste Aar oplevet næsten abnormt høje Bogpriser. Som Eksempler paa internationale Bogpriser kan nævnes: Gutenbergs 42-linjede Bibel paa Pergament — Verdens dyreste Bog — blev i 1926 solgt for 250,000 Dollars; paa Papir kostede den samme Bog 424,000 Mark. Den 48-linjede Bibel fra 1462 paa Pergament solgtes i 1911 for 61,000 Mark. Fust & Schöffers »Catholicon« fra 1460 kostede i 1910 45,000 og i 1928 69,000 Mark. Den især i de angelsaksiske Lande saa eftertragtede Folio-Udgave af Shakespeare fra 1623 indbragte i 1946 i New York 50,000 Dollars, og ved samme Lejlighed solgtes »The Compleat Angler« fra 1653 for 4,400 og Bunyan’s »Pilgrim’s Progress« fra 1678 for 8,000 Dollars. Dickens’ »Pickwick Papers« (1836) solgtes i 1929 i Tyskland for 120,000 Mark (1921: 18,200 Mark), Baudelaire’s »Fleurs du mal« med Rassenfoss’ Raderinger steg fra 1910 til 1924 fra 800 til 4,700 frcs. Af Priser paa nordiske Bøger skal blot nævnes, at Originaludgaven af Holbergs Komedier (I—II, 1723—24) solgtes i 1939 for 23,000 Kr. Ogsaa sjældne Bogbind opnaar høje Priser; et Grolier-Bind solgtes i 1929 for over 40,000 frcs., og et Bind, som har tilhørt Cathérine de Medici, indbragte samme Aar 47,000 frcs. Oplysninger om ældre og aktuelle Bogpriser gives i de i en Række Lande udkommende periodiske Fortegnelser over de ved Auktioner opnaaede Priser (se herom Artiklen Bog- auktioner), og desuden er udgivet en Række Værker, der behandler Priserne i Almindelighed, i en enkelt Periode eller for en enkelt Boggruppe. Nævnes kan saaledes: W.Roberts: »Rare Books and their Prices« (1896), L.S. Livingston: »Auction Prices of Books« (I—IV, 1905), der indeholder ca. 20,000 Titler paa engelsk-amerikanske Bøger, M. Sander: »Handbuch der Inkunabel-Preise« (1930) o.a. Desuden indeholder flere bibliografiske Værker, beregnet for Bibliofiler, som f£. Eks. J. C. Brunet: »Manuel du libraire et de l'amateur de livres« (I—VI + Suppl. 1—II, 1860— 80) og J.G.T. Graesse: »Trésor de livres rares et précieux« (I—VII, 1859—69) i deres Annotationer Oplysninger om Priser. Endvidere er naturligvis Antikvarkataloger en vigtig Kilde, og ofte vil der i de store Bibliotekers Samlinger af Auktionskataloger fra ældre Tid forekomme Eksemplarer med tilskrevne Priser, ligesom Biblioteksregnskaber og ældre Skifteprotokoller i Arkiverne ofte, naar Skiftet omfatter større Bogsamlinger, indeholder en Vurdering af de enkelte Bøger, foretaget med Samtidens Auktionspriser som Grundlag. W. Pollard: Zur Theorie der Bücherpreise (Zeit- schrift für Bücherfreunde, X, 1, 1906—07); V. Rosenkilde: Bøger og Priser siden Aarhundredskiftet (Bog- | vennen, 1938—40); E. Dansten: Lidt om sjældne dan- ske Tryk og deres Værdi (De grafiske Fag, XXXIX, 1943). P. B. Bogpung. Se Posebind. Bogrulle, gennem det meste af Oldtiden den almindeligste Bogform. Dannedes ved Sammenklæbning af en Række bøjelige Papyrusplader, som atter frembragtes ved Sammenbankning af to Lag af lange, fingerbrede og ganske tynde Skiver, skaaret af Marven af en ægyptisk Sivplante, Cyperus Papyrus. Længden af en græsk Bogrulle var som oftest ca. 6 m., men kunde naa op til 20 m. eller mere, Højden var som Regel ikke over 30 cm. Indskriften blev opstillet kolonnevis og kun paa den »indvendige« Side af Rullen; ofte blev flere Værker skrevet sammen paa een Rulle. I Rullens Overkant anbragtes hyppigt en Etikette, som Romerne kaldte »Index« eller »Titulus«, Grækerne »Sillybos«. Naar Rullen ikke var i Brug, anbragtes den i en Beholder af Træ eller Sten, en saakaldt »Bibliotheke«. Den ældste kendte ægyptiske Bogrulle er fra ca. 2400 £f. Kr., og ca. 700 f.Kr. vandt Rullen Indpas i Grækenland. I Løbet af det 4. Aarhundrede e. Kr., da Pergament blev alminde-