Bogrulle — Bogtryk 167 ligt som Skrivemateriale, afløstes Rullen af den saakaldte → Codex. T. Birt: Das antike Buchwesen, 1882; Samme: Die Buchrolle in der Kunst, 1907; W. Schubart: Das Buch bei den Griechen und Römern, 2. Aufl., 1921. P. B. Bogsamlere. Se Bibliofili. Bogsats er den saakaldte Skærsats til Bøger. Oprindelig blev alle Bøger sat i Haanden som Paketsats, d.v.s. flere Sættere satte op uafhængig af hverandre i Spalter, som senere blev brudt om af en »Ombryder« til Sider af den rigtige Størrelse. Nutildags er næsten al Bogsats Maskinsats. H. T. Bogstøtte, Apparat, der tilsigter at skabe en fast Opstilling paa Boghylder, saaledes at Bøgerne ikke vælter om, staar skævt eller aabner sig og derved giver Adgang for Støv og Fugt. I sin simple Form bestaar Bogstøtten af en Træklods eller af en vinkelformet Metalplade, hvis ene Fløj skydes ind under de yderste Bøger paa Hylden. Andre Konstruktioner skal klemmes fast omkring Hyldepladen og kan saaledes som Regel ikke anvendes ved den nederste Hylde; atter andre bestaar af en Plade af Træ e.l., der foroven er forsynet med en Staalfjeder, som ved Hjælp af »Tænder«, et Gummistykke eller andet »bider« sig fast i Undersiden af den overliggende Hylde. Endnu er man dog ikke naaet frem til en ideel Konstruktion; de fleste af de mange, der allerede foreligger, lider af Mangler, som foraarsager, at enten Bøger eller Hylder i det lange Løb beskadiges, eller de hindrer en bekvem Udtagning og Indsætning af Bøgerne. P. B. Bogtaarn. Se Biblioteksbygnin- ger. Bogtryk. Historie. Efter at Humanismen og Renæssancen i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede havde fremkaldt en frodig litterær Virksomhed i Europa, blev det efterhaanden umuligt at tilfredsstille det stadig stigende Behov efter Bøger ved den hidtidige Afskrivningsmetode, og der arbejdedes derfor flere Steder paa at skabe en nemmere og billigere Fremgangsmaade. Allerede længe havde man kendt til at trykke Tøjmønstre og Billeder ved Hjælp af Stempler og udgraverede Træ- eller Metalplader, og nu gik man over til at fremstille Smaabøger med baade Billeder og Tekst, de saakaldte → Blokbøger, paa denne mekaniske Maade. Men Maalet var at skabe »bevægelige« Typer, som kun- de sammenstilles til en hvilken som helst Tekst og atter tages fra hverandre for at bruges paany. Hertil krævedes et Støbeinstrument, som var i Stand til at levere en Række ensartede Typeafstøbninger af samme Stempel, og det er Konstruktionen af et saadant, der betegner Bogtrykkerkunstens endelige Opfindelse. Det har været omtvistet, hvem der med Rette kan kaldes Bogtrykkerkunstens Opfinder, men det kan nu fastslaas, at det i Overensstemmelse med Traditionen er Joh. → Gutenberg. Hans ældste trykte Bøger blev fremstillet omkring Midten af det 15. Aarhundrede i Mainz, og derefter kom Opfindelsen hurtigt i Brug i andre tyske Byer, særlig Köln og Nürnberg. De Bøger, som blev fremstillet af Tysklands første Bogtrykkere — Johs. → Fust, Peter → Schöffer, Albr. → Pfister, Johs. → Mentelin, Anton → Koberger, Heinr. + Quentell o.m.a. — var i hele deres Udstyrelse direkte kopieret efter Haandskrifterne. Hver Bogtrykker var tillige Skriftstøber, og med stor Dygtighed kopieredes Haandskrifternes mangfoldige Skriftformer i Støbemetallet. Næsten alle de Bøger, som er udført i Tyskland i det 15. Aarhundrede, er trykt med gotiske Typer, der slaaende ligner Haandskrift. Illustrationerne er udført i Træsnit, medens næsten al anden Dekoration indtegnedes med Haanden. Det første Sted udenfor sit Hjemland, hvor Bogtrykkerkunsten vandt Indpas, var Italien, og her fandt dens største kunstneriske Udvikling Sted. Sit første Trykkeri fik Italien 1465 i Klostret Subiaco udenfor Rom. I Venedig virkede bl.a. Nic. → Jenson og Erhard + Ratdolt, som har trykt nogle af Verdens skønneste Bøger, og ogsaa i Milano og navnlig i Florens opstod tidligt fremragende Trykkerier. En vigtig Indsats gjordes i Italien ved Indførelsen af Antikvaskriften, og ogsaa med Hensyn til Bogornamentiken, der straks modtog stærk Paavirkning fra Renæssancen, var de første italienske Bogtrykkeres Virksomhed banebrydende. I Løbet af faa Aartier bredte Bogtrykkerkunsten sig til de fleste andre europæiske Lande. Omkring 1470 kom den til Frankrig, hvor der navnlig i Paris og Lyon tidligt fandtes udmærkede Bogtrykkere; af disse bør særlig fremhæves Antoine → Verard. Omtrent samtidig fik Nederlandene Del i Bogtrykkerkunsten, senere førtes den derfra til England, hvis første trykte Bog blev fremstillet 1477 i Westminster af den engelskfødte Bogtrykker