- Project Runeberg -  Nordisk Leksikon for Bogvæsen / I. Aabne Hylder - Kålund /
177

(1951-1962) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bogtryk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bogtryk 177 mende Bogstaver ligger nærmest ved Sætterens Haand. Kasserne er indsat i Skriftreoler, og Kassen stilles under Sætningen ovenpaa Reolen paa en Skraapult. Det skrevne eller trykte Forlæg for Arbejdet (Manuskriptet) er under Sætningen anbragt paa Kasseranden i en Manuskriptholder, kaldet → Tenakel, med dertil hørende Træklemme (Devisor). Sætteren stabler Typerne op i en → Vinkelhage, der er indstillelig efter Bogens Tekstformat. Vinkelhagen holdes i venstre Haand, som ogsaa støtter Typerne, efterhaanden som de bringes paa Plads af højre Haands tre forreste Fingre. Under Arbejdet har Sætteren ikke Tid til at se, om det enkelte Bogstavbillede vender den rigtige Vej, dette konstaterer han ved Hjælp af Signaturerne, d. e. smaa, som Regel halvrunde Udsnit paa Typens nedadvendende Side. Mellemrummene mellem Ordene udfyldes med Udslutninger. Naar Vinkelhagen er udfyldt — ved almindelig Bogsats vil det være sket efter Sætning af 7—8 Linjer —, hæves Satsen ud ved Hjælp af Sættelinjen, en til Satsformatet afpasset Messingstreg, og anbringes i »Skibet«. Dette findes i forskellige Størrelser og bestaar af en ca. 2 mm. tyk Zinkplade, som paa de tre Sider er omgivet af en 10 mm. høj, aldeles vinkelret Staalkant eller Trækant. Efterhaanden som Sætningen skrider frem, samles Satsen i → Kolumner eller Spalter (se Paketsat) for at ombrydes. Ombrydningen foretages altid af Haandsætteren. Han ordner Satsen i Bogsidens Højde og indsætter eventuelle Overskrifter, Pagina og Illustrationer, hvorefter Kolumnen udbindes med en Sejlgarnssnor. Naar Sætteren er færdig med Formen, tages der Korrekturaftryk, hvilket almindeligvis sker i en i Sætteriet staaende → Haandpresse, og Korrekturlæseren kontrollerer eventuelle Fejl. Herunder benytter han sig af specielle Tegn, som Sætteren er fortrolig med, saaledes at detaillerede Forklaringer overflødiggøres (se Korrektur). Dansk Standardiseringsraad har i 1935 paa Københavns Bogtrykkerforenings Henstilling udarbejdet en dansk Standard for Korrekturtegn og deres Anvendelse. I Reglen er to—tre Korrekturer nødvendige, før Formen kan gaa til Trykkeriet, og skal der tages → Stereotypi eller + Galvano af den, sendes den til Afdelinger, der foretager disse Processer. Dette foregaar dels for at skaane Satsen for det direkte Tryk, men hyppigere tor at mangfoldiggøre den. Trykningen foregaar i Trykpresser, som i vore Dage er hele mekaniske Vidundere. De 12. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I deles i → Digeltrykpresser, → Hurtigpresser og → Rotationspresser. Naar Formen er skudt ud i Maskinen, udmaales Kolumnernes Stilling paa Papiret. De forskellige Afstande (Marginforhold), Bogen skal have, opnaas ved Udfyldning med systematiske Bly- og Jernstykker (Bly- og Jernstege). Kolumnerne placeres efter bestemte Regler, saaledes at Arket efter Trykningen kan foldes eller falses sammen, og Siderne faa den nøjagtige Rækkefølge i den færdige Bog. Denne Sammenfoldning eller Falsning foretages enten med Haanden eller paa → Falsemaskine. Kolumnerne betries for Sejlgarnssnorene og spændes sammen med Udfyldningsmaterialet ind i en firkantet Jernramme, der atter er fastspændt paa en planslebet Jernplade (Maskinens Fundament). Trykningen af Bøger foregaar almindeligvis i 8-, 16- eller 32-sidige Forme; den første Trykgang kaldes Skøntryk, Trykningen af Bagsiden Videretryk. Forinden Trykningen indledes, finder Tilretningen Sted. Herved forstaas en Udligning af de meget ofte kun minimale Ujævnheder, der findes i Form og Maskine, som er nødvendig, for at Trykket kan fremtræde rent og klart, og for at Materialet ikke skal slides unødigt og uensartet. Tilretningen foretages ved Paaklæbning af Papirlapper i forskellig Tykkelse, Størrelse og Form. Dette er et meget tidkrævende Arbejde, som forudsætter megen Øvelse og Akkuratesse af Trykkeren, i Særdeleshed, hvis der findes Illustrationer i Formen. I Digeltrykpressen føres Trykplanen (Digelen) med Oplagsarket ind mod den lodretstaaende Form. I Hurtigpressen ligger Formen derimod vandret og køres ind ind under den med Papir beklædte Trykcylinder, hvorpaa Oplagsarket fastholdes af Gribere af Staal. Indfarvningen af Formen sker ved Hjælp af Valser med et elastisk Overtræk, væsentlig bestaaende af Gelatine. Naar Trykket er taget, føres Arket automatisk ud af Maskinen og lægges af Maskinens Fratagerpinde paa et Bord. Ved begge Maskintyper anvendes Haandpaalægning eller mekanisk Tilførsel af Arket (Paalægningsapparater). Ved Trykning af → Flerfarvetryk trykkes Farverne enten enkeltvis etter hinanden eller i Specialmaskiner, to eller flere Farver i samme Arbejdsgang. Ved de her beskrevne Arbejdsmetoder trykkes fra flad Form, men Tryksager som Aviser, Tidsskrifter o.l., som udkommer i store Oplag, fremstilles gerne i Rotationspresser, som trykker fra Rundstereotypi, d.v.s. halvrunde Stereotypiplader af en forholdsvis ringe Tyk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 17 22:49:30 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nlfb/1/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free