178 Bogtryk — Bogtrykkertidsskrifter kelse, som fastspændes direkte paa en Pladecylinder og trykker paa Rullepapir mod en Trykcylinder. Naar Trykningen eller Stereotyperingen er tilendebragt, skal Formen »lægges af«. Typerne sorteres saaledes, at de atter lægges i de »Fag«, hvorfra de er taget. Under Aflægningen fugtes Kolumnen med Vand for ikke at »gaa i Fisk«, og der foretages et saakaldt »Greb« af Satsen, d. v. s. 6 à 7 Linjer holdes med venstre Haand paa en lille flad Pind, medens de enkelte Skrifttegn og Udslutninger lægges i Fagene med højre Haand. Ved omhyggelig Behandling og Tilretning kan Skriften holde til flere Hundredtusinde Tryk. Men til Avisarbejde og hvor der kun arbejdes med Maskinsats, bliver Formene ofte »styrtet« efter Brugen, d.v.s. at de gaar direkte til Omstøbning. S. Morrison & J. Holbrook: A Survey of Printing, 1923; H. Clausen: Lærebok i typografi, 1927; A. W. Unger: Wie ein Buch entsteht, 6. Aufl., 1927; Hantverkets bok, boktryckarkonst, 1937; S elm a r's Typografi, 1938; P. Damgaard: Tilretningsteknik, 1942; Bogtrykkerbogen, 1946. P. D. Bogtrykfarve. Se Trykfarve. Bogtrykkermærke, Signet paa en Bogs Titelblad eller ved dens Slutning, der kendetegner den som udført af en bestemt Bogtrykker. Oftest benyttes hertil et eller andet Emblem, som varieres paa flere forskellige Mærker. Det ældste kendte findes i Fust & Schöffers berømte Psalterium fra 1457, det ældste originale fra Norden i en Bog, trykt af Gotfred af Ghemen i København 1505. Bogtrykkermærkernes Glansperiode var det 16. og 17. Aarhundrede, da mange af dem blev tegnet af fremragende Kunstnere; i Norden blev de forholdsvis lidt benyttet, og hvad der findes, er kunstnerisk set ikke af stor Værdi, bortset fra enkelte Kopier af smukke udenlandske Mærker. I ret stor Udstrækning er de blevet genindført af vor Tids Bogtrykkere. Ogsaa tilsvarende Forlæggermærker har været i Brug lige fra den ældste Tid til Nutiden. L.C.Silvestre: Marques typographiques, I—II, 1853—67; Die Büchermarken oder Buchdrucker- und Verlegerzeichen, I—VII, 1892—1908; W.R ob e r ts: Printers’ Marks, 1893; Die Drucker- und Verlegerzeichen des 15. Jahrhunderts, I—IV, 1924—29; D. C. McMurtrie: Printers’ Marks and their Significance, 1930. L.N. Bogtrykkerorganisationer. Se Grafiske Fagorganisationer. Bogtrykkertidsskrifter. I 1833 fik Frankrig sit første Bogtrykkertidsskrift, og 1834 fulgte Tyskland efter. De betydeligste tyske typo- | | | grafiske Tidsskrifter er »Druck- und Werbekunst« (Leipzig) og »Archiv für Buchgewerbe und Gebrauchsgraphik« (Leipzig); de to sidstnævnte blev i 1943 slaaet sammen med »Deutscher Drucker« til et Fællestidsskrift, »Deutsche Buchgewerbe«. Af de bekendteste engelske og amerikanske kan nævnes »The British Printer« (London) og »The Inland Printer« (Chicago). I Zürich udgives siden 1945 det internationale »Graphis«. P. B. Danmark. Her paabegyndtes 1869 Udgivelsen af »Skandinavisk Bogtrykker-Tidende, Organ for Nordens Typografer«, der hurtigt maatte opgive sin faglig-sociale Karakter; i Aarene 1870—75 udkom Bladet med Undertitlen »Organ for Typografi og dermed beslægtede Fag« og bragte, det meste af Tiden redigeret af Industrihistorikeren C. Nyrop, en Række Artikler af teknisk og historisk Indhold. Fagforeningsbetonet var den i 1874 startede »Typograf-Tidende, Organ for de typografiske Arbejderes Interesser«, der stadig udkommer; tildels konkurrerende hermed udkom i Aarene 1885—1909 »Ny typografisk Tidende«. Den i 1875 stiftede Arbejdsgiversammenslutning »Foreńingen af danske Bogtrykkere« paabegyndte 1893 Udgivelsen af »Dansk Bogtrykker-Tidende«, der gik ind 1924 efter at have været et almindeligt Organ for Bogtrykkere uden Tilknytning til nogen Forening. Københavns Bogtrykkerforening, der stiftedes 1903, udgiver siden 1905 et Medlemsblad, fra 1918 benævnt »De grafiske Fag«, Danmarks førende typografiske Organ, der foruden organisatoriske Meddelelser bringer meget teknisk og historisk Stof. Siden 1922 udgiver Dansk Provins-Bogtrykkerforening »Bogtrykkerbladet«, og det samme Aar stiftede Københavns Bogtrykkerlaug udgav indtil 1943 »Bogtrykkeren«. I 1922—24 udkom »Dansk Bogtryk«, 1930—36 det skandinaviske Tidsskrift »Grafisk Revy«, begge af rent fagteknisk Karakter. Siden 1934 udkommer »Grafisk Teknik«, der er Organ for Dansk Typograf-Forbund, som ligeledes udgiver »Grafisk Aarbog« (1937 ff). Desuden udgives en Række Firmatidsskrifter, ofte indeholdende Bidrag af betydelig Interesse. E. Selmar: Den danske Bogtryk-Fagpresses Historie (De grafiske Fag, Jubilæumsnr., 1930). P. B. Finland. De första boktryckartidskrifterna voro »Typograftidning« och »Kirjapainolehti«, vilka utgåvos 1889—90 av typografer- nas sammanslutning i Helsingfors. Dessa efterföljdes av »Typograf-bladet« (1891—1900)