204 Børnebiblioteker Børnebiblioteker, offentlige Biblioteker specielt indrettet for Børn og unge. Det første Børnebibliotek oprettedes i England (Manchester) omkring 1860; det bestod af en Læsesal, kun beregnet for Børn, og blev Mønster for mange lignende Børnebiblioteker. I Amerika tog Børnebiblioteksbevægelsen et mægtigt Opsving. Ogsaa her begyndtes der med Oprettelsen af Læsesale for Børn i Tilknytning til de offentlige Biblioteker for voksne; omkring 1880 begyndte man at give Børn Adgang til Hjemlaan af Bøger, og fra Aarhundredskiftet indgaar Børnebibliotekerne som et fuldtud anerkendt Led af det offentlige Biblioteksvæsen. Børnebiblioteker er i Reglen oprettet i Tilknytning til Folkebibliotekerne og er i Hovedsagen indrettet efter de samme tekniske Principper som disse. De giver Børnene Adgang til Udlaan og Læsesale, ofte tillige Studierum, Eventyrrum m. m., undertiden endog et særligt Børneteater, hvor Børnene selv optræder. I de senere Aar er Udviklingen gaaet i Retning af et forøget Samarbejde mellem Børnebibliotekerne og Skolebibliotekerne, flere Steder har man ligefrem slaaet dem sammen til én Institution. G. K.-J. Danmark. Udlaan af Bøger til Børn og unge er her i Landet gennem mere end hundrede Aar sket fra Skolerne. Først omkring 1930 oprettedes (i København) de første offentlige Børnebiblioteker i Tilknytning til Folkebibliotekerne. Biblioteksloven (af 1931), der krævede Udlaan ogsaa til Børn, resulterede i Oprettelsen af mange Børnebiblioteker. Biblioteksvirksomhed for Børn og unge findes nu i alle Byer paa Skoler eller Folkebiblioteker, ofte begge Steder, i saa Fald jævnligt sammensluttet i en selvstændig Institution, der modtager Statstilskud i Henhold til Bibliotekslovens Tilskudsbestemmelser. Gennem en saadan Sammenslutning muliggøres et værdifuldt og vidtrækkende Samarbejde mellem Skole og Bibliotek. Paa Landet ordnes Børnebiblioteksarbejdet mange Steder ved Etablering af Amtsordninger, hvor Centraliseringen sker gennem Centralbibliotekerne. Børnebibliotekerne er i Reglen tilgængelige for Børn i Alderen 7—16 Aar. Virksomheden omfatter: 1. Udlaansarbejde, gennem hvilket Barnet ved Læsning af den bedste Børnelitteratur trænes til at blive en god Læser, 2. Læsesalsarbejdet, der lærer det at benytte Haandbøger til Fremme saavel af Skolearbejdet som af Fritidsinteresser, og 3. udvidet Arbejde (»Extension Work«), gennem hvilket Børnebiblioteket søger større Kontakt med Barnet og paa forskellig Maade prøver at stimulere dets Læsevaner, f. Eks. ved Biblioteksøvelser, Konkurrencer, Oplæsning og Eventyrfortælling o. 1. Af selvstændige Børnebiblioteker fandtes der 1946 7 i Storkøbenhavn, 44 i Købstæderne, 134 paa Landet samt 6 Amtssammenslutninger med en samlet Bogbestand paa 648,000 Bd. og et samlet Udlaan paa 1,648,000 Bd. G. Franck & H. Mollerup: Børnebiblioteksarbejde (Lærebog i Biblioteksteknik og dansk Biblioteksvæsen, 2. Udg., 1945). G. K.-]. Finland. Särskilda barnbibliotek finnas icke i Finland. Den växande generationens litteraturbehov tillgodoses av folkbiblioteken och skolornas boksamlingar. Barnlitteratur anskaffas till samtliga kommunala bibliotek, och alla större stadsbibliotek ha särskilda avdelningar, avsedda för barn från 7—c:a 15 år. Den första barnavdelningen grundades i Äbo 1903, varefter Helsingfors stadsbibliotek följde exemplet 1912. Vid samtliga folkskolor och flertalet lärdomsskolor finnas åtminstone små boksamlingar, vilka dels tjäna såsom referensbibliotek, dels avse att tillgodose elevernas behov av fritidslektyr. Staten gynnar skolornas biblioteksverksamhet genom att stå för ?/3 av utgifterna. I. M. Norge. I 1850- og 60-årene begynte det å komme litt bevegelse i arbeidet for barneboksamlinger i Norge. Byen Arendal var pioneren, og flere kommuner fulgte etter. Men først da det 1891 ble ydet statsbidrag til skoleboksamlingene, kom det fart i saken. »Centralstyret for de norske folkeskolers barne- og ungdomsbiblioteker« overtok administrasjonen omkring århundreskiftet under Nordahl Rolfsens ledelse, og lederen sørget særlig for å skaffe en rekke nye gode barne- og ungdomsbøker. Fra 1914 gikk administrasjonen over til Kirkedepartementet. Mange nyttige reformer er innført i senere år. I 1929 gjennomførtes en ordning med samstyrer (fellesstyrer) for samtlige skoleboksamlinger i kommunen. I 1935 bestemte den nye norske biblioteklov, at det skal være boksamling på alle folkeskoler på landet med over 12 elever. Det er nå (1945) henimot 6000 skoleboksamlinger (de fleste meget små) med et samlet statsbidrag på 125,000 kr. Bokvalg og administrasjon kontrolleres av Kirkedepartementet. De større bybiblioteker (særlig i Oslo og Bergen) har store, moderne avdelinger for barn og ungdom, som sender »klassebiblioteker«