Børnebiblioteker — Børnebøger 205 til skolene og gir bibliotekundervisning for barn. En rekke folkeskoler i byene har egne »lesestuer«, først satt i gang i Trondheim og Bergen i begynnelsen av århundret. A. K. Sverige. Det första barnbiblioteket i Sverige, »Stockholms barn- och ungdomsbibliotek«, grundades i Stockholm 1911 av Valfrid Palmgren Munch-Petersen, men redan år 1800 hade tanken på ett dylikt varit uppe, och vid 1840—41 års riksdag, där de viktiga ärenden behandlades, som ledde till 1842 års folkskolestadga, framhöll man nödvändigheten av, att skolbibliotek inrättades vid varje skola. Folkbiblioteksrörelsen, som i vårt land fick sina former fastställda först år 1930, införde snart barn- och ungdomsavdelningar vid alla sina större bibliotek, medan ännu på landsbygden huvudsakligen skolbiblioteken få svara för ungdomens fritidsläsning. B. A. Børnebøger. Allerede i det 16. Aarhundrede kendte man Bøger beregnet for Børn, og mange Folkebøger (f. Eks. »Reinicke Fuchs«), Oversættelser og Efterligninger af klassiske Fabler (oftest Æsops), bibelske Fortællinger o. 1. var udbredt Børnelæsning. Men først i det 18. Aarhundrede kan man tale om en egentlig Børnebogslitteratur; i England træffer man allerede i Begyndelsen af Aarhundredet vidt udbredte Børnebøger samtidig med, at de berømte Romaner Defoe’s »Robinson« (1719) og Swifts »Gulliver’s Travels« (1726) hurtigt blev yndet Børnelæsning saavel i som udenfor England. I Midten af Aarhundredet oprettede John Newbery det første Forlag for Børnebøger, som blev udgivet i store Oplag til billige Priser og i et efter Tidens Forhold udmærket Udstyr; Forlaget bestod endnu i indeværende Aarhundrede. Den tyske og nordiske Børnebog kom først for Alvor frem i Slutningen af det 18. Aarhundrede som en Frugt af Filantropismens pædagogiske Idéer, og flere af Banebryderne for disse skrev selv Børnebøger med stort Held, saaledes J. B. Basedow, C. G. Salzmann, C.F. Weisse, hvis »Kinderfreund« udkom i 24 Bind 1775—82, og J. H. Campe, der 1779—80 udgav sin Bearbejdelse af »Robinson«, der blev en af Verdens mest udbredte Børnebøger. Samtidig begyndte illustrerede Børnebøger at blive almindelige (se Billedbøger). Langt ind i det 19. Aarhundrede saa Børnebogsforfatterne det som deres fornemste Opgave at belære og moralisere, medens man lagde ringe Vægt paa det underholdende Moment. Typisk er i saa Henseende Madame de Beaumont’s »Magazin des enfants«, der blev skrevet i London i 1750-erne og udkom paa Fransk bl. a. i København og Stockholm. Den blev med sine moraliserende Dialoger baade med Hensyn til Indhold og Form Forbilledet for talrige Børnebøger Europa over. Men med Romantiken kom Eventyret og den folkelige Poesi ind i Børnebogslitteraturen. Betydning langt ud over Tysklands Grænser fik saaledes Brødrene Grimm’s »Kinder- und Hausmärchen« (1812—14) og Brentano & Arnim’s »Des Knaben Wunderhorn« (1806—08), Bøger, der blev en rig Inspirationskilde for mange af de nu i stigende Tal virkende Børnebogsforfattere. I den angelsaksiske Verden udkom i 1820-rne Cooper’s verdenskendte Indianerromaner, senere fulgte Marryat’s Børneromaner, Walter Scotts historiske Romaner, hvoraf bl. a. »Iwanhoe« hurtigt blev annekteret som Børnelæsning, og der skabtes af disse og andre Forfattere helt nye Genrer indenfor Litteraturen for de større Børn. Vældig Udbredelse opnaaede de af den amerikanske Forlægger S. G. Goodrich omkring 1830 under Pseudonymet »Peter Parley« i stort Tal producerede Fortællinger om Alverdens Dyr, fremmede Lande o.1. Meget yndet blev ogsaa de talrige Kostskoleromaner, f. Eks. af F. W.Farrar og Thomas Hughes, men iøvrigt er det store Aar i den engelske Børnebogs Historie 1865, da »Alice’s Adventures in Wonderland« af Lewis Carroll (Pseudonym for C.L. Dodgson) med Tegninger af Tenniel saa Lyset. Bogen er nu klassisk i alle engelsktalende Lande, men har ikke opnaaet særlig Udbredelse udenfor disse. Af franske Børnebogsforfattere fra det 19. Aarhundrede bør fremhæves Louis Desnoyers, Eugènie Foa og Hector Malot. Iøvrigt kan af det 19. og 20. Aarhundredes Børnebogsforfattere nævnes Catherine Sinclair, Charlotte Yonge, der i 50-erne og 60-erne skrev mere end 100 Bøger, Louisa M. Alcott, Ethel S.Turner (australske Romaner fra 90-erne) og Johanne Spyri (»Heidi«-Serien), hvilke alle henvendte sig til et Publikum af Pigebørn, medens Forfattere som Robert Stevenson, Mark Twain, W.H.G. Kingston, der i Aarene efter 1850 skrev ca. 130 Sømandshistorier o. 1., Karl May, H. Beecher Stowe, Edgar R. Burroughs (»Tarzan«-Bøgerne) o. a. fortrinsvis blev læst af Drenge. I de sidste Menneskealdre har Børnebogsproduktionen antaget et stadig større Omfang, alle Genrer og Arter er repræsenteret, og en