Engelsk Antikva — Engström 271 italienske Bogtrykker + Bodonis Skrifter blev tegnet 1837 af en amerikansk Typograf og støbt af Skriftstøberiet Alex. Wilson & Son i Edinburgh. Denne Skrift blev Forbilledet for en Serie Bogskrifter, der er kendt under samme Navn, og som navnlig i Slutningen af det 19. Aarhundrede kom til at præge Bøgernes Typografi i flere Lande. H.T. Engelskbind. Se Cambridge Bind. Engelsk Forsats (ogsaa kaldet Zig Zag-Forsats) bestaar af to eller flere hvide Dobbeltblade nærmest Bogen og et farvet Dobbeltblad yderst. Denne Forsats kan forsynes med en Lærredsstrimmel og hæftes sædvanlig som et selvstændigt Ark. O.J. Engelsk Skrift (Anglaise), Betegnelse for den særlige Udformning, som latinsk Skrift fik i England i det 18. Aarhundrede. Den var paavirket af Kobberstiktekniken og blev skrevet med spids Pen med Tryk paa Nedstregerne. Gennem berømte Skrivelærere som Carstairs i London fik den fra omkring 1800 Indflydelse paa Skriften i store Dele af Europa. E. K. Engelsk Skriveskrift, Betegnelse for en Trykskrift, der fremtræder som en Efterligning af den engelske Købmandsskrift fra det 18. Aarhundrede. Litografiens Brug af denne Skrift har tvunget den ind i Bogtrykfaget af konkurrencemæssige Aarsager, selv om den som Bogtrykskrift er meget upraktisk, dels paa Grund af sine meget fine Streger, dels paa Grund af sin stærke Skraahældning, der gør det vanskeligt at støbe den. Skriften kaldes ogsaa hyppigt »lLitograf-Skriveskrift« eller »Anglaise«. H. T. Engelsk Snit, Betegnelse for den Fremgangsmaade ved en Bogs Indbinding, at den kun beskæres for oven og her forsynes med forgyldt eller farvet Snit. Dette sker ikke blot af skønhedsmæssige, men ogsaa af praktiske Grunde, idet Støv lettere fjernes fra et glat Oversnit. Bogen forbliver iøvrigt ubeskaaret, eller den »pudses af«, d. v.s. man bortklipper kun særlig fremstaaende enkelte Blade. o.. Engelsk Streg, Betegnelse for en typografisk Pyntestreg, der bliver tyndere udefter fra Midten mod begge Sider; har typisk Empirepræg og blev bl.a. meget benyttet af → Bodoni. I vore Dage finder den hyppigt Anvendelse saavel i Titelsats som til Akcidenser. H. T. Engeström, L a r s v o n (1751—1826), svensk boksamlare. Utrikes statsminister. Det Enge- strömska biblioteket leder sitt ursprung från statssekreteraren Matthias Benzelstierna, som 1790 till systersonen L.v.E. såsom fideikommiss överlämnade c:a 12,000 band. E. själv förökade biblioteket ansenligt, särskilt genom inköp ute i Europa under sina diplomatår. Det innehöll framför allt historisk och statsrättslig litteratur samt en värdefull handskriftssamling med betydande rester av många äldre svenska privatarkiv. Under E:s tid hölls biblioteket regelbundet öppet för allmänheten. 1864 donerades det till Kungl. biblioteket och omfattade då över 15,000 band. Mellan åren 1809—65 publicerades 5 häften »Handlingar ur L. v. Engeströms bibliothek« (det 5:e häftet med titeln »Handlingar ur f£. d. grefliga von Engeströmska bibliotheket«), redigerade av (I:) P.A. Wallmark, (II—III:) J.G. Liljegren, (IV) L. v. Engeström och (V:) S.E. Hallencreutz. I dessa Handlingar finnas större förteckningar över rariteter, inkunabler och handskrifter i biblioteket. Över dess pärmebrev utgav J. G. Liljegren 1819 en särskild förteckning. S. Hildebrand: Några anteckningar om det von Engeströmska biblioteket (Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, VI, 1919). H. Sdr. English Catalogue of Books, Hovedværket indenfor engelsk Bibliografi, især bestemt for Boghandelen. Begyndte at udkomme i London 1864 og indeholder alfabetiske Fortegnelser over engelske Bøger, udkommet siden 1835. Hidtil er udkommet 13 Bind (det sidste 1936), som omfatter Tiden indtil 1935, samt 4 Registerbind (1864—93), der indeholder alfabetiske Emneregistre til Bogfortegnelsens fire første Bind (fra Bd. V er Emneregistret indordnet i Hovedfortegnelsen). Medtager ogsaa enkelte Værker, trykt paa Engelsk udenfor Storbritannien, og indtil Bd., VI (9: til 1900) tillige det vigtigste af den amerikanske Litteratur. Medtager ikke Tidsskrifter. Værket er delt efter forskellige Tidsafsnit; Bd. I omfatter Perioden 1835—63, derefter varierer den omhandlede Periode fra 3 til 10 Aar, indtil den fra Bd. VII (udkommet 1906) er fikseret til 5 Aar. Bibliografien er i det hele ret mangelfuld og ufuldstændig. Foruden denne fleraarige udkommer i London ogsaa en aarlig Bogfortegnelse med samme Titel. L. N. Engström, A 1bert (1869—1940), svensk konstnär. Författare, en av de 18 i Svenska akademien. Startade och var redaktör för skämttidningen »Strix« 1897—1924. då den