272 Engström — Ephemerider sammanslogs med »Söndagsnisse«. Som bokkonstnär har han utfört illustrationerna och omslagen till sina egna arbeten, bland vilka särskilt märkes hans intressanta 1600-talspastisch »En gyldenne Book« (1896) med utmärkta travestier på gamla träsnitt och boksidor. Han har vidare gjort omslaget till Karlfeldts »Fridolins lustgård« (1901), teckningarna till Selma Lagerlöfs »Kejsarn af Portugallien« (1914), och 1939 illustrerade han en upplaga av Karlfeldts dikter. Han har även ritat ett antal exlibris, av vilka det mest kända är hans eget. K.Rasmussen: Albert Engström og hans Exlibris (Philobiblon, 1946, S. 165—71). B. Ä. Engström, Otto Ingemar (1853—1919), finsk boksamlare. E. o. professor i gynekologi vid Helsingfors universitet, europeiskt känd vetenskapsman. Hans medicinska bibliotek, c. 7,000 vol., skänktes 1919 av arvingarna till Helsingfors universitetsbibliotek. Det innehåller främst gynekologisk litteratur; rikt representerade äro bl.a. de gynekologiska författarna från 1500- och 1600-talen. Biblioteket är mycket väl konditionerat, goda exemplar och vackra, durabla band. R. D. Enkelt Kapitæl, Bogens → Kapitæl, dannet af et enkelt Baand, der enten kan være haandsyet eller færdigvævet; i sidstnævnte Tilfælde paaklæbes det Bogryggen og tjener kun til Pynt. O.J. Enkelt Median, dansk Betegnelse for Papirformatet 4614 X57314 cm. Anvendes hovedsagelig om C-Masse, G-Masse og Konceptpapir. N.N. Enkelt Postil, dansk Betegnelse for Papirformatet 42X53 cm. Anvendes hovedsagelig om C-Masse, G-Masse og Konceptpapir. N.N. Enkelt Royal, dansk Betegnelse for Papirformatet 50X65 cm. Anvendes hovedsagelig om C-Masse. N. N. Enkelt Superroyal, dansk Betegnelse for Papirformatet 52Xx6914 cm. Anvendes hovedsagelig om C-Masse, G-Masse og Konceptpapir. N.N. Enkomion (gr.) (eller Encomium, lat.), oprindelig det Digt, hvormed Sejrherren i de græske Væddekampe blev hyldet; senere almindelig Betegnelse for Hyldestdigte eller -taler. Berømt er saaledes Erasmus Rotterodamus’ »Encomium moriæ« (Daarskabens Pris), som udkom i Basel 1509. P. B. Enschedé, hollandsk Bogtrykkerfamilie. Stamfaderen er Isaak E. (1681—1761), der 1703 oprettede et Bogtrykkeri i Haarlem, som med Dygtighed videreførtes af hans Søn Johannes E. (1708—80), der tillige var en stor Bogsamler. Virksomheden overtog kort Tid efter sin Start Typemateriellet fra Elzevirernes Trykkeri, og i Tidens Løb udvidede Firmaet sit Skriftsortiment i et saadant Omfang, at det efterhaanden raadede over et større Antal Skrifter end noget andet europæisk Bogtrykkeri. Trykkeriet eksisterer stadig i Haarlem, og til Virksomheden er knyttet Skriftstøberi, Reproduktionsanstalt og Bogbinderi. E. D. Ensidig glat Papir, Fællesbetegnelse for Papirsorter, der færdigfremstilles paa Papirmaskinen med ensidig glat (eller markeret) Overflade i Modsætning til tosidigt glittet Papir, hvor Glitningen foregaar som en Efterbearbejdning paa en Kalander. Den glatte Overflade fremkommer ved, at Papirbanen i vaad Tilstand trykkes mod en stor, blankpoleret, indvendig dampopvarmet Toørrecylinder (Yankeecylinder), der efterlader Papiret ensidig glat. En vis Mønstermarkering i Papiroverfladen kan opnaas ved at anvende en Filt med indvævet Mønster til Anpresningen. Anvendes hovedsagelig til Emballage. N.N. Enturpresse, Bogtrykmaskine, konstrueret efter → Cylinderpressens Princip. Stammer i sin oprindelige Skikkelse fra U.S.A. Den har en konstant roterende Trykcylinder, der gør een Omdrejning, medens Fundamentet med Trykformen foretager en frem- og tilbagegaaende Bevægelse. Valsesystemet er ganske enkelt og ikke beregnet til krævende Arbejder. Maskinens Konstruktion henviser den til et ret begrænset Arbejdsfelt, f. Eks. Blad- og Værkarbejde. Den fik ved sin Fremkomst en temmelig stor Udbredelse, men er nu ikke meget anvendt. I 1930’rne bragte Schnellpressenfabrik Heidelberg paa Markedet en helautomatisk Enturpresse, der indførtes paa mange Trykkerier, ogsaa i de nordiske Lande. Heidelbergmaskinen har en Trykhastighed paa 3,600 i Timen. P. D. Ephemerider, i det antike Grækenland Betegnelse for Dagbøger, ført af Regenter, Embedsmænd o.a. vedrørende deres officielle Forretninger. Berømt er saaledes Alexander den Stores Ephemerider, der blev forbilledlig for senere helleniske Konger og romerske Regenter. I nyere Tid — især i det 18. Aarhundrede — var Ordet et hyppigt anvendt Titelord i Tidsskriftnavne; bekendt er saaledes det