280 Exlibris andet Land er Brugen af Exlibris efterhaanden blevet saa udbredt som i England. De første amerikanske Exlibris bragte engelske Kolonister med sig i Slutningen at det 17. Aarhundrede (det ældste daterede er fra 1679). De ældre amerikanske Exlibris (baade i U. S. A. og Kanada) viser naturligt nok stærk Sammenhæng med engelsk Kunst, men medens de i U. S. A. har faaet en rig Udvikling i nyere Tid med alle Kategorier repræsenteret, har man i Kanada væsentlig heraldiske Exlibris og meget faa »pictural plates«. Om Exlibriskunsten i andre end de her nævnte Lande (udenfor Norden) skal nævnes, at det ældste italienske Exlibris er fra 1623; en vis fornem Koølighed præger dette Lands smaa, overvejende heraldiske Exlibris, som ligger paa et kunstnerisk højt Stade. Spanien har en gammel Exlibriskunst, der har fulgt den øvrige Kunsts Veje gennem de forskellige Stilperioder; Kvinden — især den nøgne — har her været et yndet Motiv. Østrigs FExlibris-Kunst hører for den ældre Tids Vedkommende naturligt sammen med Tysklands; i moderne Tid har den elegante, kvindedyrkende Franz v. Bayros skabt en Række rokokoprægede Exlibris, der staar som Udtryk for den lette Wieneratmosfære fra Tiden før 1914. H. Bouchot: Les ex-libris, 1891; W. J. Hardy: Bookplates, 1893; G. Seyler: Illustriertes Handbuch der Ex-Libris-Kunde, 1895; The Book of Bookplates, 1900 —05; E. Alm ack: Bookplates, 1904; E. de Budan: Bibliographie des ex-libris, 2. ed., 1906; L.Bouland: Marques de livres, 1925; W. v. Zur Westen: Exlibris, 3. Aufl., 1925. A. H. Danmark. Ikke saa faa middelalderlige Haandskrifter fra Danmark bærer Paaskrift om Ejer, men de ældste Eksempler paa haandtegnede Bogejermærker med billedlig Fremstilling er de heraldiske Tegninger fra 1554, som pryder nogle Bøger i Herlufsholms Skoles Bibliotek, der har tilhørt Herluf Trolle og Birgitte Gjøe. Egentlige (9: mangfoldiggjorte) danske Exlibris kendes tidligst fra de sidste Aar af det 17. og Begyndelsen af det 18. Aarhundrede; de vidner om Paavirkning fra Italien og Vesteuropa, saaledes bl. a. Exlibris’erne for Niels Benzon og Frederik Rostgaard (engelsk og hollandsk paavirkede) samt for Carl Brandt (fransk paavirket). Uden Overgangsformer finder man den fuldt udviklede Rokoko, og det danske Exlibris’ første og meget beskedne Glansperiode falder i denne Stilperiode; nævnes kan som Eksempel L. de Thurahs Exlibris. Sandsynligvis hjembragt fra England er Peter von Hemmerts Exlibris i Chippendale-Stil. Klassicismen og Romantikken satte sig næppe Spor i dansk Exlibris-Kunst, og Interessen for Exlibris som for Bogillustration sygnede helt hen omkring 1800. I de ældre danske Exlibris er de heraldiske Mærker i Overtal, men man træffer ved Siden heraf enkelte Landskabs- og Biblioteks-Exlibris samt en Del af allegorisk og symbolsk Karakter. Som Exlibris-Kunstnere finder man bl. a. Marcus Tuscher (eget og Henrik Hielmstiernes Exlibris), O. H. de Lode (Therkel Klevenfeldts, Carl Juels og Ludvig Holbergs Exlibris), Peter Cramer (C. de Lindes Exlibris) og Jonas Haas (Peder Herslebs Exlibris). I Tiden efter 1814 kom her som i andre Lande en lang Stilstand indtil ca. 1880; de fleste Exlibris fra denne Periode var rent typografiske. Da »Skønvirke«-Tiden omkring 1888 indvarsledes, vaagnede under Indtryk af den nye Exlibris-Bevægelse i Udlandet ogsaa i Danmark Interessen paany, og Thorvald Bindesbøll tegnede sine første Exlibris for yngre Bogelskere, der stod Forening for Boghaandværk nær. Samtidig begyndte ogsaa Hans Tegner at tegne Exlibris, og saaledes blev den nye Tid for det danske Exlibris indledet. Navnlig efter Aarhundredskiftet tog Interessen Fart; og da senere Udlandets Samlerinteresse naaede hertil, fik den yderligere et Skub; Kulminationen naaedes omkring 1918—20. Under Efterkrigstidens Vanskeligheder dalede Interessen mærkbart, og først i Aarene efter 1935 begyndte man atter at mærke en Stigning, utvivlsomt et Udslag af stadig bredere Befolkningslags voksende Læselyst og større Bogkøb. Formentlig findes der over 6000 moderne danske Exlibris. Alle Kategorier er repræsenteret, alle Grader af kunstnerisk Kvalitet forekommer, og alle de misforstaaede Intentioner, som især tyske Exlibris er Vidnesbyrd om, genfindes her. Men en Række dygtige Kunstnere har skabt talrige smukke danske Exlibris, hvoraf mange er præget af høj Kultur; af disse Kunstnere skal nævnes Valdemar Andersen, F. Britze, H. C. Bärenholdt, Knud V. Engelhardt, Leo Estvad, Ebba Holm, Kr. Kongstad, Louis Moe, Axel Nygaard, William Wald. Petersen, Kai Rich, Alex Secher, Joakim Skovgaard, Johan Thomas Skovgaard, Peter Skovgaard, Hakon Spliid, Poul Sæbye, Siegfred Wagner, Sigurd Wandel og Mogens Zieler. A. G. Hassoø: Danske Exlibris, 1942; E. Aarup Hansen: Exlibriskunstens Udvikling i Danmark, 1944. A. H.