Exlibris — Exlibris-Samlinger 283 grunden för märkesexlibrisen, vilka jämte ägarebeteckningen endast innehålla någon -enstaka dekorativ detalj med eller lika ofta utan symbolisk betydelse. Den främste repre- ‘sentanten för denna speciella typ är Sven Sköld, tillika f. n. vår bäste heraldiske konst- "när. C. M. Carlander: Svenska bibliotek och ex-libris, 2. Uppl., 1896—1903; A. Berghm an: Exlibris. Några ord om bruket av bokägarmärken, 1936; C. Björkbom: Svensk exlibrisbibliografi (Svenska exlibrisföreningens årsbok, 1938); E. Gjethwoldsén: Bidrag till svensk exlibrisbibliografi, 1939; H. Lagerström: Svenska bokhantverkares exlibris, märken och signeter, 1943; G. Ottervik: Svensk exlibrisbibliografi, 1939— -43 (Svenska exlibrisföreningens årsbok, 1944). A. B. Exlibris-Samlinger. En Samling af Exlibris kan være af almindelig Karakter, men mange Samlere, især i vore Dage, foretrækker at kon- .centrere sig om en eller et Par enkelte af de mange forekommende Exlibris-Arter eller om en bestemt Periode i Exlibris-Kunstens Historie. Erhvervelsen til en Samling kan — som ofte for Nationalbibliotekers Vedkommende — ske ved Pligtaflevering, men sker hyppigst ved Auktions- eller andet Køb, ved Gave fra Exlibris-Ejere eller -Kunstnere eller ved Udveksling med andre Samlere, en Udveksling der tit organiseres af → Exlibris-Selskaber, og i Nutiden omfatter praktisk talt hele Verden. En Exlibris-Samling opbevares bedst opklæbet paa løse Blade, der eventuelt kan indsættes i Løsbladsprotokoller e. 1., og Ordningen foretages i mange Tilfælde efter Kunstnernes Navne, alfabetisk inden for større eller mindre Grupper eller i et Alfabet; ved større Samlinger foretrækkes dog ofte en kronologisk Ordning, der bedre illustrerer den historiske, heraldiske og kunstneriske Udvikling, ligesom der til Brug for store Samlinger er udarbejdet særlige Klassifikationssystemer meden findelt Gruppedeling. Exlibris-Samlinger er en forholdsvis ny Foreteelse. Fra det 18. Aarhundredes sidste Halvdel kendes ganske vist nogle enkelte Eksempler paa egentlige Samlinger, men det er først i det følgende Aarhundrede, og især -dets sidste Del, at Interessen bliver saa stor, at der anlægges Exlibris-Samlinger i større Format og i større Tal. Eksempelvis kan nævnes, at medens man i 1895 regnede med et halvt Hundrede betydeligere private Samlinger i Tyskland, Østrig og Schweiz, var Antallet faa Aar senere vokset til ca. 300. I det 20. Aarhundrede har Interessen for Exlibris-Sam- ‘linger været i stadig Vækst og er paa væsent- ‘lig Maade blevet stimuleret af de mange Exli- bris-Selskaber og → Exlibris-Tidsskrifter. Foruden private Samlinger findes nu i mange offentlige Biblioteker, Kunstmuseer o. l. større eller mindre Samlinger, ofte tilvejebragt eller væsentligt forøget af private Samlere. British Museum har saaledes en enestaaende Samling, hvori bl. a. i Slutningen af forrige Aarhundrede indgik Aug. Wollaston Franks’ berømte Samling paa ikke mindre end ca. 200,000 Numre. Over Samlingens engelske og amerikanske Exlibris udgav E. R. J. Gambier Howe i 1903—04 et stort Katalog i tre Bind, der blev et meget betydningsfuldt bibliografisk Hjælpemiddel for alle Exlibris-Samlere. I Frankrig ejer Bibliothèque nationale en fremragende Samling, og det samme gælder flere tyske Biblioteker (Göttingen, München, Wolfenbüttel o. a.), ligesom »Börsenverein der deutschen Buchhändler« i Leipzig har en bekendt Samling, hvori er indgaaet tre i Slutningen af forrige Aarhundrede sammensmeltede Samlinger, der var tilvejebragt af Heinr. Lempertz, Albr. Kirchhoff og A. F. Butsch. I Amerika findes en stor offentlig Samling i Grolier-Klubben i New York. I England skabtes den første betydelige Privatsamling af Præsten Daniel Parsons (død 1887), og af andre Samlere kan, foruden ovennævnte A. W. Franks, nævnes Dr. Joseph Jackson Howard, der ejede ca. 100,000 Exlibris, J. Leicester Warren (senere Lord de Tabley), som i 1880 udgav den første engelske Bog om Exlibris, der blev grundlæggende for Studiet af disse, Walter Hamilton o. a. I Amerika blev en af de ældste og bedste Samlinger, tilhørende E. N. Hewin i Boston, i 1896 solgt til en anden Stor-Samler, W. E. Baillie, der derved blev Indehaver af sin Tids største Samling. Den ældste tyske Exlibris-Samling blev grundlagt i 1826 af Friherre v. Berlepsch af Gross-Stöckheim og overgik senere til det hertugelige Bibliotek i Wolfenbüttel. Af fremragende Kvalitet var den Samling, som den af Exlibris-Forskningen højt fortjente Grev K. E. Leiningen-Westerburg grundlagde og inden sin Død i 1906 bragte op paa ca. 30,000 Exlibris fra hele Verden. En samtidig Samling, og da Tysklands næststørste, tilhørte H.E. Stiebel i Frankfurt; den blev i 1910 solgt ved Auktion. De tyske Samlinger har dog i Almindelighed ikke kunnet maale sig i Omfang med de engelsk-amerikanske. P. B. Danmark. Den Renæssance, som dansk Exlibriskunst oplevede omkring Slutningen af forrige Aarhundrede, gav ogsaa Stødet til, at