294 Fédération intern. d. assoc. d. bibliothécaires — Fehr Fédération internationale des associations des bibliothécaires (International Federation of Library Associations). Stiftet under Navnet »International Library and Bibliographical Committee« paa en Bibliotekskongres i Edinburgh 1927 og fik fastsat det nuværende Navn og nærmere Organisation ved en international Kongres i Rom-Venedig 1929. Sammenslutningen, der omfatter ca. 35 Biblioteks- og Bibliotekarforeninger, har til Opgave at fremme det internationale Samarbejde paa Biblioteksvæsenets Omraade og har i Aarenes Løb atholdt internationale Kongresser og beskæftiget sig med Spørgsmaal som international Biblioteksstatistik, Laan af Bøger og Haandskrifter fra Land til Land, international Bibliografi, Dubletudveksling og meget andet. Foreningen ledes af en »Comité international des bibliothèques«, til hvis aarlige Møder hver Medlemsstat sender Delegerede. I Spidsen staar en Præsident; som den første valgtes hertil den svenske Rigsbibliotekar Isak Collijn. Efter den anden Verdenskrig har Organisationen genoptaget sit Arbejde, og til Præsident er i 1947 valgt Overbibliotekar W. Munthe, Oslo. Fédération internationale des associations des bibliothécaires, Publications (Actes du Comité international des bibliothèques), I—XII, 1931—40. P.B. Fédération internationale de documentation (F.I.D.). Paa Grundlag af et af de to belgiske Advokater H. le Fontaine og Paul Odet etableret bibliografisk Kontor stiftedes paa en international Konference i Bruxelles i 1895 et »Institut international de bibliographie«, der fik Hovedsæde i Bruxelles og satte sig som Opgave at organisere et omfattende internationalt Samarbejde paa Bibliografiens Omraade, bl.a. ved Udarbejdelse af en verdensomspændende Bibliografi over al trykt Litteratur og et Universal-Fælleskatalog. Institutets Hovedafdeling blev det iøvrigt selvstændige »Office international de bibliographie«, og ved Siden heraf etableredes særlige Afdelinger for Bibliografiens Historie, en stor Billedsamling o.s.v., ligesom der oprettedes en Slags »Datterinstituter« i Paris (»Bureau bibliographique«) og i Zürich (»Concilium bibliographicum«), hvis Arbejde koncentreredes om henholdsvis medicinsk og zoologisk Bibliografi. I.I.B. tog efter faa Aars Forløb det amerikanske Dewey'ske Decimalsystem i Anvendelse og udbyggede det til det saakaldte → Bruxelles-System, for hvis internationale Udbredelse Institutet har udfoldet store Bestræbelser. I Aarenes Løb er der fra Insti- tutet udgaaet en Række Publikationer — periodiske og ikke-periodiske — hvori man bl. a. har offentliggjort Dele af den iøvrigt ret utopiske Universalbibliografi (»Répertoire bibiliographique universelle«). I Tidens Løb blev I.I.B. Hovedstedet for den internationale → Dokumentation, og som en naturlig Konsekvens heraf skiftede det i 1931 Navn til »Institut international de documentation« (I.I. D.). Efter en Vedtagelse paa en international Dokumentalistkongres i Paris 1937 omorganiseredes Institutet til »Fédération internationale de documentation«, der bl. a. virker som Bindeled mellem de forskellige nationale Dokumentations-Centraler og -Forenınger. Hovedsædet for den nye Sammenslutning er nu i Haag. Filialerne i Paris og Zürich har maattet nedlægges. J. H. P. Pafford: Library-Cooperation in Europe, 1935; A. H o 1l m b e r g: Concilium bibliographicum i Zü- rich, 1940; Samme: Nationellt och internationellt bibliografiskt samarbete, 1942. P. B. Fehr, L., & Søn, Norges første litografiske offisin. Louis (Ludvig) F. var født i Berlin og kom omkring 1815 som spesialutdannet litograf til C. G. Lose i København, som i 1812 hadde opprettet det første danske stentrykkeri. Etter at Lose i 1820 hadde solgt sitt litografiske institutt til den danske stat, var F. et par års tid på vandring inntil han høsten 1822 bosatte seg i Kristiania og der straks grunnla et stentrykkeri sammen med sin 22 år gamle sønn Gottfried Louis F. (1800—55) som ogsá var litograf av professjon. Firmaet fikk en god start. Til »Magazin for Naturvidenskaberne« som ga utt sitt første bind hos Grøndahl i Oslo 1823, leverte F.s offisin litografiske plansjer og ble tidsskriftets leverandør like til 1860-årene. Allerede i 1823 fikk F. et lån av Selskabet for Norges Vel til anskaffelse av en større stenpresse og utga 1824 både det første litograferte notetrykk og det første litograferte kart over Norge. Mens L. F. sen. forlot landet allerede i 1824, fortsatte sønnen forretningen med samme energi og dyktighet, og i 1828 omfattet virksomheten to stenpresser og en kobberpresse. Etter oppfordring av Norges geografiske Opmåling bekostet staten i 1834 anskaffelsen av en større stenpresse til trykning av sjøkarter, og F. fikk et værelse i Opmâålingens lokaler på Akershus til oppsetning av kartpressen. Etter hans død gikk firmaet over til hans sønn Carl Louis F. (1828— 83), men det gikk nå gradvis nedover med bedriften inntil det etter en konkurs i 1893 ble kjøpt av P.M. Bye, og som en del av