304 Flodquist—Flora Danica Flodquist, Carl Waldemar (1847— 94), svensk fackman inom pappersindustrin. Efter examen vid Teknologiska institutet i Stockholm 1868 anställdes F. vid Rosendahls pappersbruk i Mölndal som ingenjör och bruksförvaltare. Han uppfann förbättrade metoder för pappersframställning enligt cellulosametoden, och 1881 tillverkades vid Korndals pappersbruk, som bildats efter Rosendahlkoncernens konkurs, det första papperet, vari till hälften ingick sulfitmassa. F. bidrog i hög grad till att föra den svenska cellulosaindustrin fram till den världsställning den intar. Under senare delen av sitt liv var han verksam för uppbyggandet av sulfitfabriker i Sverige, och efter hans system uppfördes fabriker även utomlands, bl. a. i Ryssland och Förenta Staterna. A. L.-A. Flodström, Eric, finsk boktryckare. Född sannolikt i Sverige, boktryckaregesäll i Stockholm 1718. F. sändes 1722 av boktryckaren H. C. Merckell att förestå akademiboktryckeriet i Abo. Konsistorium avböjde dock samarbete med Merckell och antog F. till sin boktryckare. Det illa utrustade boktryckeriets produktion begränsades i huvudsak till akademiskt tryck, och arbetet stördes av F:s oregelbundna leverne. Flera gånger varnad för fylleri, avskedades F. efter en rättegång 1729. Hans senare öden äro okända. C.-R.G. Floor, norsk bokhandlerfamilie. Den første av slekten i Norge var dansken Christian F. (1819—99), som var elev av Jacob Deichmann. Han nedsatte seg i Stavanger i 1846, men overlot i 1853 forretningen til sin bror JoAs. F. (1829—1911), og flyttet selv til Bergen, der han overtok A. W. Møhls bokhandel under firmanavnet C. Floor. Firmaet Johs. Floor i Stavanger ble i 1943 delt i to uavhengige bokhandlerfirmaer, C. Floor og Otto Floors arvinger a/s. H. LOT. Flora Danica, det almindeligt brugte Navn for et dansk botanisk Pragtværk, hvis fuldstændige danske Titel er: »Aftegninger paa de Planter, som voxe vildt i Kongerigerne Danmark og Norge, ...Ć…til at oplyse det under Titel Flora Danica paa kgl. Befaling foranstaltede Værk over disse Planter«. Planen til Værket udformedes af Botanikeren G. C. Oeder, der selv i Aarene 1761—71 fik udgivet de første ti Hæfter med ialt 600 Kobbere. Hovedparten af disse — og de bedste i hele Værket — blev tegnet og stukket af den fra Tyskland indkaldte Mich. Rössler og hans Søn af samme Navn. Oeders Efterfølger, Otto Fr. Müller, udgav indtil 1782 fem Hæfter og anvendte som Tegner og Kobberstikker sin Broder C. F. Müller. Senere forestodes Udgivelsen af Mart. Vahl, og i det 19. Aarhundrede, i hvilket bl.a. Blomstermalerne J. Th. Bayer og senere J. C. Thornam samt Kobberstikkeren Oluf Bagge var knyttet til Værket, laa Udgivelsen i Hænderne paa en Række fremtrædende Videnskabsmænd, hvoriblandt J. W. Hornemann, J. F. Schouw, Japetus Steenstrup og Joh. Lange, hvilken sidste det i 1883 med det 51. Hæfte lykkedes at fuldføre det store Arbejde, det største Illustrationsværk i dansk Boghistorie. Det indeholder i atten store Folio-Bind (heri medregnet det nedennævnte Supplement) ikke færre end 3,240 Kobbere, som i en Del af Oplaget er smukt haandkolorerede; Trykningen er foretaget af bl.a. Nic. Moøller, Morten Hallager, J. H. Schultz og Bianco Luno. En Del af Kobberpladerne til Værket er senere gaaet til Grunde ved Christiansborgs Brand 1884. »Flora Danica« var efter Planen bestemt til at skulle indeholde Afbildninger af alle i det daværende dansk-norske Monarki forekommende vildtvoksende Planter, men efter 1814 udelod man de norske og efter 1864 de slesvig-holstenske, ligesom man ogsaa paa anden Maade reducerede Værkets Omfang. Paa den anden Side blev der 1853—74, efter Opfordring fra den svenske Botaniker Elias Fries paa et nordisk Naturforskermøde, udgivet et Supplement indeholdende en Del norske og svenske Planter. Den kortfattede Tekst med Forklaringer, der ledsagede Plancherne (den planlagte egentlige beskrivende Del af Værket blev aldrig til noget), udkom i Begyndelsen paa saavel Dansk som Latin og Tysk, men efter 1864 kun paa de to førstnævnte Sprog. Joh. Lange udarbejdede 1887 en »Nomenclator Floræ Danicæ«, ligesom han efter Værkets Afslutning udgav fem Specialdele af dette, omhandlende den grønlandske Flora, Landbrugsplanter, vildtvoksende Træer og Buske m.m. Kort før sin Død i 1791 arbejdede »Flora Danica«s Grundlægger Oeder med en Plan om ved Samarbejde med de forskellige Landes Botanikere at skabe en stor botanisk Ikonografi for Nord- og Mellemeuropa. Som Forbillede skulde tjene dels det danske Værk og dels det smukke »Flora Austriaca«, som N. Jacquin havde udgivet 1773—78. Planen blev dog ikke realiseret, men det ogsaa af Samtiden stærkt beundrede »Flora Danica«