Flora Danica — Flyveskrifter 305 fik alligevel en vis Indflydelse paa de mange botaniske Pragtværker, der udkom i forskellige europæiske Lande i Slutningen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede. (Se: Plantebøger). C. Christensen: Den danske Botaniks Historie, I, 1924—26, S. 92—98; C. Nissen: Botanische Prachtwerke 1740—1840 (Philobiblon, VI, 1933); S. Dahl: Den danske Plante- og Dyreverdens Udforskning, 1941, S. 27—35. P. B. Flyge, Jacob Ludvig (1849—1913), dansk Bogbinder. Efter at have gennemgaaet sin Læretid blev Flyge Haandforgylder hos D. L. Clément og Immanuel Petersen; løste 1880 Borgerbrev som Bogbindermester i København. Han førte sin Forretning frem til en anset og betydende Virksomhed. Hans Arbejder var præget af teknisk Dygtighed og sirlig Arbejdsmaade, baade naar det gjaldt billige Partibind og kostbare Luksusbind. F. viste særlig Interesse for Lædermosaik og dyrkede med Mesterskab denne specielle Teknik; ogsaa som Haandforgylder var han fremragende. F., der 1894—1904 var Bisidder i Bogbinderlauget, var en højt kultiveret Haandværker og en overordentlig flittig Mand, som stillede store Krav om Arbejdsydelse og Præcision baade til sig selv og sine Medarbejdere. A. Kyster: J. L. Flyge (Nordisk Boghandlertidende, XLVII, 19153). E. W. Flyveskrifter, Betegnelse for en Gruppe af Lejlighedsskrifter, der bestaar af Skrifter paa et enkelt Blad (Flyveblad) eller paa faa Blade og er beregnet til som Nyhedsspredere eller i agitatorisk, reklamemæssig eller polemisk Hensigt at komme ud til Publikum i et efter Omstændighederne stort Antal. Som særlige Arter kan nævnes → Traktater, Himmelbreve o.a., ligesom mange → Etbladstryk maa henregnes hertil. Med Udtrykket »Pamflet« betegner man i nordiske Sprog som Regel et Flyveskrift af Karakter som Smædeskrift, medens Ordet i de angelsaksiske Sprog blot betyder Flyveskrift eller Brochure. Grænsen mellem disse to Kategorier af Tryksager ligger iøvrigt ikke fast. Flyveskrifterne er hyppigt illustrerede og udført med en iøjnefaldende Typografi, og den Satire og Karikatur, som ofte dominerer saavel Indhold som Illustrationer, har i visse Perioder antagèt en særdeles drastisk Karakter. En skreven Form for Flyveskrifter kendes allerede fra det gamle Rom, men først med Bogtrykkerkunsten skabtes Mulighed for en egentlig Flyveskrift-Litteratur. Som Nyhedsspreder og Kommentator blev Flyveskriftet 20. Nordisk Leksikon for Bogvæsen. I Forløberen for Avisen, men da en egentlig periodisk Presse var opstaaet, overtog denne dets Funktion paa dette Omraade, selv om Flyveskriftet helt op til vore Dage har haft den allerstørste Betydning i Tider, hvor den egentlige Presse har været under stærk Censur eller paa anden Maade undertrykt. Som agitatorisk og polemisk Hjælpemiddel naaede Flyveskriftet sit første Højdepunkt i Reformationstiden, hvor saavel Luther som hans Modstandere i vid Udstrækning tog det i Anvendelse, og senere har de forskellige politiske, sociale, religiøse, nationale, militære o. a. Kampe og Stridigheder affødt et Væld af Flyveskrifter. Af særlig bemærkelsesværdige Perioder i Flyveskriftets Historie kan, foruden Reformationen, nævnes Trediveaarskrigen, Midten af det 17. Aarhundrede, da de politiske Forhold især i England og Frankrig (»Mazarinaden«) gav Anledning til en voldsom Produktion, Revolutionstiden og Napoleonstiden, Aarene omkring 1848 og omkring Industrialismens Gennembrud, ligesom ogsaa det 20. Aarhundredes Krige og politiske Kampe gav Anledning til Udgivelsen af Flyveskrifter i Millionvis. Det ældste bevarede nordiske Flyveblad tryktes af Johann Snell i Odense 1482; det er paa 14 Blade og indeholder en paa Latin skrevet Beskrivelse af Tyrkernes Angreb paa Rhodos to Aar før. Det første Flyveskrift i det danske Sprog er fra 1542 og er en Oversættelse fra Tysk af en Beretning om et samme Aar sket Græshoppe-Angreb i Schlesien. I 1573 kom det første svenske og 1648 det ældste norske Nyhedsblad. Det følger af Flyveskrifternes Natur, at adskillige af dem i Tidens Løb er gaaet helt til Grunde; naar man til Trods herfor alligevel er i Besiddelse af store Samlinger, skyldes det bl. a., at Flyveskrifter o.l. allerede paa et tidligt Tidspunkt blev et skattet Objekt for Samlere. Adskillige Privatsamlinger er senere indgaaet i offentlige Biblioteker, hvoraf mange nu rummer betydelige Særsamlinger af Flyveskrifter, hvorover der i flere Tilfælde er udgivet særlige Kataloger. Nævnes kan saaledes Samlingerne i British Museum, Statsbiblioteket i München og Stadsbiblioteket i Frankfurt a.M. (bl.a. den store Freytag’ske Samling), ligesom Holland, der er bekendt for sine mange Flyveskrifter især fra det 16. og 17. Aarhundrede, har store Samlinger, bl.a. i Utrecht, Haag og Groningen. Bibliografiske Fortegnelser over danske og norske Flyveskrifter findes i henholdsvis P. Stolpe: »Dags-