306 Flyveskrifter — Folio pressen i Danmark« (I, 1878) og i H. Fiskaa: »Skrevne og trykte nyhetsblad. Katalog over blad fra og om Norge, dessuten over trykte blad fra andre land i Universitetsbiblioteket i Oslo« (1934). Finske Flyveskrifter fra før 1809 er aftrykt i K. Grotenfelt: »Suomenkielisiä historiallisia asiakirjoja Ruotsin vallan ajalta« (Finskspråkiga historiska dokument från den svenska tiden), 1912. Finske Flyveskrifter fra Tiden omkring 1900 er fortegnede af E. Estlander i »Ofärdsårens politiska litteratur«, 1945. K.Schottenloher: Flugblatt und Zeitung, 1922; Handbuch der Zeitungswissenschaft, I, 1940, S. 1040—52 (med udførlig Fortegnelse over Litteraturen vedrørende Flyveskrifter og Samlinger heraf); O. Myre: Svunne tiders sensasjoner, 1944. P.B. Flötner, Peter (ca. 1485—1546), tysk Kunstner. Virkede i Nürnberg. Hans store Alsidighed bevirkede, at han indtog en førende Stilling indenfor flere forskellige kunstneriske og kunstindustrielle Omraader, deriblandt ogsaa Bogkunsten. Han har udført talrige Træsnit, tildels som Bogillustrationer, men sin betydningsfuldeste Indsats paa det bogkunstneriske Felt ydede han som Ornamenttegner. Hans smukke Arabeskmønstre og pragtfulde store Grotesker, der er typiske for Renæssancens Ornamentstil, blev kopieret i det 16. Aarhundredes Bøger over hele Europa. E. F. B a n g e: Peter Flötner, 1926. Fock, Gustav (1854—1910), tysk Antikvarboghandler. Grundlagde 1879 i Leipzig et Antikvariat og en Eksportboghandel, der tilsammen er vokset op til et af Branchens betydeligste Firmaer med Dissertationer og videnskabelig Litteratur, ikke mindst Tidsskrifter og Samlingsværker, som Speciale. En særlig Forlagsafdeling, »Akademische Verlagsgesellschaft«, grundlagdes 1906 og har navnlig beskæftiget sig med Fysik, Kemi og Matematik; den har bl.a. udgivet Svante Arrhenius’ og Wilhelm Ostwalds Værker. Ved Firmaets 50-Aars Jubilæum i 1929 udsendte det et stort Værk »Aus Wissenschaft und Antiquariat« med Bidrag af mange kendte Navne indenfor Videnskab og Bogvæsen. A. F. L. N. Fodnote, i Typografien Betegnelse for en supplerende Forklaring eller anden Oplysning til Ord eller Sætninger i den ordinære Tekst, som Forfatteren for ikke at afbryde Hovedteksten lader anbringe forneden paa Siden med en mindre Skrift. Man benytter til Angivelse af Fodnoter enten Stjerner eller Tæl- lere af skraa Brøk. Disse sættes i Teksten og gentages foran Fodnoterne. Brøktal maa anses for de mest hensigtsmæssige Notetegn. H.T. Fog, E m i 1 (1873—1925), dansk Biblioteksmand. Blev efter i Aaret 1900 at have taget Magisterkonferens i almindelig og sammenlignende Litteraturhistorie og 1905 disputeret for den filosofiske Doktorgrad 1906 ansat som Underbibliotekar ved det faa Aar i Forvejen indviede Statsbibliotek i Aarhus. Han fik under Arbejdet her — navnlig som Chef for Udlaanet — stor Interesse for Folkebiblioteksbevægelsen, der paa det Tidspunkt var i stærk Vækst, og virkede især for at gøre Statsbiblioteket til en Slags Central for Landets Folkebiblioteker, en Tanke, som efter hans Død er blevet realiseret. Sine Ideer herom udformede han i Pjecen »En Biblioteksreform« (1911). 1920 opgav han Biblioteksarbejdet og overgik til journalistisk Virksomhed i København. L. N. Folder, Benævnelse paa en Tryksag, oftest Reklametryk, som falses flere Gange uden at hæftes. E. D. Folie, Metal, udvalset i Blade. Benyttes bl.a. til Forgyldning af Bogbind, hvor det drejer sig om billigt Arbejde. Med dette Materiale kan kun trykkes paa Shirting, Lærred og Papir. Hvis man benytter det saakaldte Antioxyd-Folie, kan Forgyldningen holde sig i flere Aar og stadig ligne ægte Guld; paa Skind kan det dog ikke anvendes, da det straks oxyderer. Folie fremstilles foruden som Guldimitation ogsaa i mange forskellige Farver. Q.. Foliering, Betegnelse for den Fremgangsmaade, at hvert Blad (folium) i en Bog eller et Haandskrift — og ikke, som ved den nu almindeligvis brugte → Paginering, hver Side — forsynes med en fortløbende Nummerering. Bladtallet anbringes som Regel paa Bladets Forside, og for at skelne mellem denne og Bagsiden taler man om henholdsvis recto- og verso-Siden, ofte forkortet r. og v. Foliering blev først almindelig i det 13. Aarhundrede, og mærkeligt nok møder man den ikke i de allerældste Inkunabler. Foliotallet blev i ældre Tid hyppigst trykt med Romertal (dog kendes arabiske Tal i venetianske Tryk allerede i 1470'erne) og ofte i en større Skriftgrad og i en anden Skriftart end Tekstens. P. B. Folio. Indenfor Papirfabrikationen Betegnelse for et Ark i fuld Fabrikationsstørrelse, hvad enten det er in plano eller falset. Inden-