308 Folkebiblioteker Byens Bibliotek, som foruden at være et af de første Free Public Libraries tillige blev et af Verdens største, der nu tæller ca. 1,5 Mill. Bind. I England vedtog Parlamentet 1849 efter Forslag af William Ewart en Lov (fornyet og udvidet 1919), der gav Kommunerne Ret til at opkræve en særlig Biblioteksskat. Manchester, Oxford og Winchester var blandt de første Byer, der benyttede sig af denne Lov. Men selv med saadanne Tilskudslove i Ryggen udviklede Folkebibliotekerne sig i Begyndelsen kun langsomt, hvilket forøvrigt i nogen Grad skyldtes, at mange Mennesker paa den Tid endnu ikke var i Stand til at benytte Bøger. I 1870 havde saaledes kun 35 Byer i England oprettet Biblioteker, men derefter gik det hurtigt fremad. I 1889 var Antallet steget til 153, og i Aarene omkring 1900 sporedes en enorm Udvikling. Denne skyldtes dog ikke blot den almindelige Fremgang i Folkets Læseevne, men maaske nok saa meget en Række store Donationer, som kom Bibliotekerne baade i England og Amerika til gode, saaledes skænkede alene Andrew Carnegie efterhaanden 64 Mill. Dollars i Særdeleshed til Opførelse af Biblioteksbygninger. Ved Gennemførelsen af → Decimalsystemet ved Bogklassificeringen, rationelle Udlaans- og Katalogiseringsmetoder m.m. opnaaede i Særdeleshed de amerikanske Biblioteker en høj Standard og blev i biblioteksteknisk Henseende de førende i Verden. Disse Free Public Libraries kom i Aarhundredets Begyndelse til Udfoldelse navnlig i Byerne, hvor de flere Steder voksede til vældige Institutioner med et vidtforgrenet Filialsystem, og de indtager i Dag en stærk og anset Position i engelsk og amerikansk Kulturliv. Enkelte af de meget store Folkebiblioteker i Amerika er udbygget saaledes, at de ogsaa tjener videnskabelige Formaal (Enhedsbiblioteker), det gælder f. Eks. det største af dem alle, New York Public Library, som blev oprettet 1895 og nu har en Bogbestand paa 3,3 Mill. Bind. Som Forbillede og Inspiration fik denne nye demokratiske Bibliotekstype den allerstørste Betydning. En Række andre Lande fulgte hurtigt Eksemplet, selv om Formen undertiden først maatte afstemmes efter de stedlige Forhold. Canada, Australien og New Zealand gik i Spidsen og kan opvise adskillige betydelige Folkebiblioteker af gammel Dato. Toronto Public Library, der nu tæller 500,000 Bind, oprettedes saaledes 1883, og Victoria Public Library i Melbourne, der har 42,000 Bind, allerede 1854. I Indien er Folke- bibliotekerne kun repræsenteret i faa Stater, men i en af dem, Baroda, til Gengæld paa en særlig bemærkelsesværdig Maade. Her indførtes paa Maharajaens Initiativ og under Ledelse af en amerikansk Bibliotekar et fuldt moderne Bibliotekssystem omfattende hele Staten. Det administreres fra et stort Centralbibliotek i en pragtfuld Bygning og er til fri Benyttelse for alle Statens Borgere uden Hensyn til Kaste eller Stilling. Ogsaa i Kina og Japan har Ideen slaaet an, mest i Japan, som allerede 1899 fik en Bibliotekslov efter amerikansk Mønster og i Aarhundredets Begyndelse oprettede mange større og mindre Folkebiblioteker. I Europas Lande var Modtageligheden for de nye Biblioteksideer højst forskellig. I de romanske Lande og Balkanlandene var der meget lidt Jordbund for dem, medens de i U.S.S.R., i hvis Oplysningspolitik Folkebibliotekerne spiller en stor Rolle, blev grebet med Begejstring og omsat i Praksis tildels med Assistance af amerikanske Bibliotekseksperter. I Polen fandtes før den sidste Verdenskrig mange Folkebiblioteker, som dog ikke var videre præget af de engelske og amerikanske Ideer, i de større Biblioteker var Princippet »aabne Hylder« saaledes ikke almindeligt. En ny Bibliotekslov gennemførtes hurtigt efter Krigen, og der forestaar en fuldstændig Fornyelse af de polske Folkebiblioteker, som næsten alle var blevet fuldstændig ødelagt. I Tschekoslovakiet viste der sig efter den første Verdenskrig stærk Interesse for Folkebibliotekstanken, og 1919 gennemførtes en Bibliotekslov af usædvanlig radikal Karakter. Heri blev det paabudt enhver Kommune at oprette et offentligt Bibliotek, og hvis Kommunen nægtede dette, kunde Staten foretage Oprettelsen paa Kommunens Regning. I Belgien, der har adskillige gode Folkebiblioteker, vedtoges 1921 en Bibliotekslov, der paabyder Kommunerne at oprette Biblioteker, dog kun hvis en Femtedel af Vælgerne kræver det. Holland og Schweiz har et veludviklet og aktivt Folkebiblioteksvæsen, navnlig i Byerne. I Tyskland og Østrig fandtes der allerede i Slutningen af det 18. Aarhundrede Biblioteker, som kaldtes Folkebiblioteker, men som i Virkeligheden ikke var andet end tarveligt udstyrede Almuebiblioteker, d. v. s. Biblioteker for de fattige. Omkring 1890 sporedes Paavirkningen fra England og Amerika, og der sattes Bestræbelser i Gang for at omdanne Almuebibliotekerne til Biblioteker for alle Samfundsklasser. I de følgende Aar indrette-