Folkebiblioteker 309 des en Del Biblioteker af den nye Type, ligesom Bibliotekerne i Berlin og andre større Byer reorganiseredes. Ogsaa paa Landet mærkedes Fornyelsen, mest gennem Vandrebiblioteker. Bibliotekaruddannelsen blev organiseret, og siden 1910 har Staten afholdt Eksamen for Bibliotekarer. Trods alle disse Bestræbelser naaede de tyske Folkebiblioteker dog aldrig en Udvikling eller Position, som taaler Sammenligning med de angelsaksiske. Dette skyldtes ikke alene, at de tyske Folkebiblioteker havde svært ved at komme bort fra Almuepræget, men ogsaa det Forhold, at man ikke mente at kunne give Befolkningen samme frie Adgang til Bibliotekerne, som Tilfældet var i England og Amerika. Man tog saaledes i Reglen Afstand fra de »aabne Hylder«s Princip og foretrak det mere kontrolable Skrankeudlaan, som gav Bibliotekarerne Mulighed for en metodisk, programbestemt Ledelse af Publikums Læsning. Under det nazistiske Styre foretoges en »Udrensning« af Folkebibliotekernes Bogbestand, som derefter ensrettedes, hvorved Bibliotekerne omdannedes til politiske Organer. I Nordens Lande fulgte Udviklingen paa et tidligt Stadium den samme Linje som i Tyskland og Østrig, men da de engelske og amerikanske Biblioteksideer naaede hertil, fandt de en frodig Grobund, og de nordiske Folkebiblioteker har naaet en høj Udvikling i virkelig demokratisk Aand. J. Aarsbo: Folkebibliotekerne og deres Historie (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., II, 1927); Bibliothèques populaires et loisirs ouvriers, 1933; E. H. Ashburner: Modern Public Libraries, their Planning and Design, 1946; L. R. Mc Colvin 8&8 J. Revie: British Libraries, 1946; M. E. Speare: Modern Libraries (The Encyclopedia Americana, XVIII, 1946). G.K.. Danmark. De ældste folkelige Bogsamlinger i Danmark opstod i Slutningen af det 18. Aarhundrede og var Udtryk for en Slags kulturel Filantropi, inspireret af Rationalismens Oplysningsideer. De blev som oftest oprettet af Præster eller Lærere og var udelukkende bestemt for den fattige, uoplyste Almuebefolkning. Saadanne Almuebiblioteker, der i Reglen var smaa og yderst primitive, dukkede op mange Steder saavel paa Landet som i Byerne, og selv om adskillige af dem hurtigt sygnede hen igen, holdt denne Biblioteksform sig dog til hen mod Slutningen af det 19. Aarhundrede og forsvandt ikke helt, før et Stykke ind i det 20. Aarhundrede. De førte en ret kummerlig Tilværelse uden nævneværdig Fremgang eller Udvikling, og trods Støtte fra for- maaende Institutioner som Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, Udvalget for Folkeoplysnings Fremme o. a. fik de aldrig nogen virkelig Betydning for det folkeoplysende Arbejde. Saadanne Biblioteker benævnedes ikke sjældent Folkebiblioteker eller Folkebogsamlinger, men var alene paa Grund af deres Klassebestemthed paa ingen Maade berettigede til dette Navn. Derimod maa det indrømmes, at de blev Forløberne for Nutidens Folkebiblioteker. Fra Begyndelsen havde disse Bibliotekers Drift været overladt til det private Initiativ, men 1882—83 begyndte Staten at yde dem et aarligt Tilskud (ialt 8000 Kr.). Heri laa en for den kommende Udvikling betydningsfuld Anerkendelse, som forstærkedes yderligere derved, at nogle af Landets største Folkebiblioteker faa Aar senere blev kommunale (de københavnske Folkebiblioteker 1885, de frederiksbergske 1887), dog uden at deres Bestemmelse som Biblioteker for de fattige i mindste Maade ændredes derved. I 1899 oprettedes »Statens Komité til Understøttelse af Folkebogsamlinger«, senere kaldet »Statens Bogsamlingskomité«, der fik til Opgave at fordele Statens Tilskud til Bibliotekerne og virke som raadgivende Institution, og fra den Tid spores Begyndelsen til den Udvikling, som i Løbet af faa Aartier skulde gøre de tarvelige Almuebiblioteker til virkelige Folkebiblioteker. Impulserne kom fra de angelsaksiske Free Public Libraries, og det blev Lederen af førnævnte Komité, Andreas Schack → Steenberg, som med Inspiration herfra gennem et mangeaarigt, utrætteligt Pionerarbejde i Tale og Skrift fik banet Vejen for en Fornyelse af de danske Folkebiblioteker efter dette Forbillede. Reformerne kom ikke ved Paabud fra oven, men gennemførtes lidt efter lidt ad Frivillighedens Vej i de enkelte Biblioteker, som havde udstrakt Selvbestemmelsesret. De → aabne Hylders System vandt Indpas, de gamle Udlaansprotokoller afløstes af Kortsystemer, man begyndte at katalogisere Bogbestanden, → Decimalsystemet indførtes o.s.v. Hidtil havde Udlaanet almindeligvis været eneste Publikumsafdeling, nu oprettedes ogsaa Læsesale, ofte forsynet med Tidsskrifter og Aviser. Ved Reorganisationen af de enkelte Biblioteker, hvorved den af J.Aarsbo gennemførte Reorganisation af Københavns Kommunebiblioteker blev retningsgivende, indførtes nye Reglementer, af hvilke det fremgik, at Folkebibliotekerne nu var for alle Samfundsklasser og ikke længere