310 Folkebiblioteker blot for de ubemidlede. Af gennemgribende Betydning for Organisationen af hele det danske Folkebiblioteksvæsen blev den af det kgl. Biblioteks Chef H.O.Lange 1909 fremsatte Tanke om en systematisk Centralisering af Folkebiblioteksvirksomheden til Fordel for de mindre Biblioteker, navnlig Sognebibliotekerne, en Tanke, der allerede i 1914 blev ført ud i Livet ved Oprettelsen af de to første → Centralbiblioteker (Holbæk og Vejle), og som senere slog an ogsaa i de andre nordiske Lande. Perioden 1900—1920 blev for de danske Folkebiblioteker en Nybyggertid, hvor det nye brød frem og langsomt forsøgte at fortrænge det gamle og forældede. Med Begejstring og Idealisme kæmpede man for »Bibliotekssagen«, men nogen afgørende Sejr vandt det nye dog ikke over det gamle. Dette skyldtes dels, at man gennemgaaende arbejdede paa et altfor svagt økonomisk Grundlag, og dels, at Almuebibliotekspræget i den offentlige Bevidsthed klæbede stærkt ved de gamle Folkebiblioteker. I 1920 vedtoges Danmarks første Bibliotekslov, der kun omfattede Folkebibliotekerne, og dermed var der omsider skabt et Grundlag for en almindelig Stabilisering af Folkebibliotekernes Økonomi. Denne Lov (revideret i 1931 og 1936) er formet som en Tilskudslov og sikrer i sin nuværende Skikkelse de Folkebiblioteker, der opfylder Lovens Betingelser, et Tilskud fra Staten paa 80 % af de stedlige Tilskud paa indtil 15,009 Kr., 40 % af de næste 10,000 Kr. og 20 % af de stedlige Tilskud over 25,000 Kr. For Centralbiblioteker fastsættes et særligt Tilskud (6,400 Kr.). Denne Lov betød et vældigt Fremskridt, og i dens Kølvand fulgte en rivende Udvikling. Biblioteksloven paabyder ikke Kommunerne at oprette Biblioteker, men alligevel findes der nu Folkebiblioteker i alle Byer og i de fleste Landsogne. En Del af Folkebibliotekerne, deriblandt en Række af de største, ejes og drives af Kommunerne, nogle af dem benævnes Kommunebiblioteker. Flere andre er selvejende, men Udviklingen gaar i Retning af at gøre Folkebibliotekerne kommunale. Bogbestanden er i de senere Aar blevet stærkt udbygget og forbedret. Den omfatter i første Række dansk og til Dansk oversat Litteratur, i de større Biblioteker suppleret med norsk og svensk. De største Biblioteker ejer desuden ikke ubetydelige Samlinger af udenlandsk Fag- og Skønlitteratur. Ved Bogvalget tilstræbes en upartisk og alsidig Repræsentation af den aktuelle og mest anerkendte Litteratur indenfor alle Faggrupper af almen Interesse samt den bedste Skønlitteratur. De større Biblioteker ejer tillige navnlig indenfor Nationallitteraturen Samlinger af ældre Værker af historisk Betydning. Den bibliotekstekniske Udvikling har i Hovedsagen fulgt de tidligere lagte Retningslinjer, men har været karakteriseret af energiske Bestræbelser for at organisere og udbygge Samarbejdet og Samordningen indenfor Bibliotekerne. Ved Løsningen af en Række Fællesopgaver og gennem Standardisering (Reglementer, Statistik, Blanketter, Kataloger m.m.) har man tilstræbt ikke blot det økonomisk fordelagtige, men i lige saa høj Grad en saavel for Publikum som for Personalet formaalstjenlig Ensartethed i Indretning, Benyttelse og Betjening af Folkebibliotekerne. I disse Bestræbelser har → »Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor« spillet en betydelig Rolle. Ogsaa lokalemæssigt kan der noteres en væsentlig Fremgang i Aarene siden 1920. I en Række Byer er der opført moderne, selvstændige Biblioteksbygninger (f. Eks. i Aarhus, Esbjerg, Frederiksberg, Hellerup, Hjørring, Kolding, Nyborg, Svendborg, Thisted m. fl.), i andre Byer forberedes nye Bygninger, saaledes er Planer til et nyt Hovedbibliotek for Københavns Kommunebiblioteker under Udarbejdelse. Ogsaa i større Stationsbyer finder man velindrettede, selvstændige Biblioteksbygninger, medens de fleste Sognebiblioteker stadig har til Huse i Skolerne. I de nye Centralskoler, der er fremstaaet efter Skoleloven af 1940, er der indrettet en Række udmærkede Bibliotekslokaler, som vil kunne faa stor Betydning for Udviklingen af Biblioteksarbejdet i Landdistrikterne. Oprettelsen af Centralbiblioteker, der paabegyndtes i 1914, fortsattes i hurtigt Tempo, saaledes at der nu findes ialt 30 fordelt over alle Landets Amter (samt et paa Færøerne). De danner i Dag de faste og uundværlige Støttepunkter for det folkelige Biblioteksarbejde udenfor Hovedstaden og staar som et karakteristisk Udtryk for det storstilede Samarbejde, der gør alle danske Biblioteker til en organisk Enhed. En Overcentral for Polkebibliotekerne knyttet til Statsbiblioteket i Aarhus støtter og supplerer Centralbibliotekernes Virksomhed. I betydelig Udstrækning formidler Folkebibliotekerne desuden Laan fra de videnskabelige Biblioteker. Folkebibliotekernes Udvikling har medført en betydelig Udvidelse af deres tidligere