Folkebiblioteker — Folkebøger 315 denna revision har det särskilda centralbiblioteksanslaget höjts från 10,000 till 25,000 kronor från och med budgetåret 1947—48. Är 1946 funnos 1,513 kommunala och med dem likställda folkbibliotek med ett sammanlagt bokbestånd av något mer än 5 miljoner band och en utlåning av omkring 10,6 miljoner volymer. Statsunderstödet för samma år utgjorde 1,3 miljoner kronor. Studiecirkelbibliotekens antal uppgick år 1946—47 till 4,843 med ett bokbestånd av omkring 2,2 miljoner band och en utlåning av omkring 2,5 miljoner volymer. Statsunderstödet till dessa bibliotek utgjorde för år 1945 omkring 480,000 kronor. De sammanlagda statsunderstöden till folk- och skolbiblioteksväsendet utgjorde för budgetâåret 1945—46 2,4 miljoner kronor. För budgetåret 1947—48 är i riksstaten för samma ändamål uppfört ett belopp av 2,8 miljoner kronor. K. Tynell: Folkbiblioteken i Sverige, 1931; Betänkande och förslag angående det fria och frivilliga folkbildningsarbetet, I, 1946. B. H. Folkebibliotekernes bibliografiske Kontor, København. Varetager en Række betydningsfulde katalogmæssige og bibliografiske Fællesopgaver for de danske Folkebiblioteker. Kontoret, der blev oprettet 1939, og hvis Grundlægger og første Leder var E. Allerslev Jensen, modtager Statstilskud fra Ministeriets Raadighedssum for Folkebibliotekerne, men drives iøvrigt paa forretningsmæssig Basis. Det udgiver trykte Katalogkort til den Del af Aarets Bogproduktion, der har Interesse for Folkebibliotekerne (1945—46: 618,149 Kort), samt en Række Fælleskataloger og Boglister, Avis-Kronik-Indeksen, et Bibliotekstidsskrift for Publikum »Biblioteksnyt«, kommenterede Boglister som »Læs med Plan« o.1. Kontoret har endvidere overtaget Udgivelsen af Statens Bibliotekstilsyns Publikationer samt Udarbejdelsen af »Dansk Bogfortegnelse« og forhandler Biblioteksmateriel, f. Eks. de standardiserede Bibliotekstryksager. G. K.-]. Folkeboksamlingenes Ekspedisjon. Opprettet i Oslo i 1902 som resultat av en overenskomst mellom Kirkedepartementet og firmaet J.M. Stenersen om innbinding av bøker for de statsstødde folkeboksamlinger og ekspedering av de innbundne bøker til boksamlingene. Gjennom Folkeboksamlingenes Ekspedisjon, som står under departementets kontroll, får folkebibliotekene (i de senere år også skoleboksamlingene) innbundet mesteparten av sine bøker. Bindet er av solid lerret (granitol) og forsynt med eiermerke, lomme og bokkort. Titel og nummer (Dewey-Cutter) er trykt i gull på ryggen. Ved en nyordning i 1922 er det blitt mulig å påskynde innbindingen, idet Folkeboksamlingenes Ekspedisjon holder et større lager av de mest etterspurgte bøker i ferdig innbundet stand; den har også et velforsynt lager av det materiell som brukes ved boksamlingene. Siden frigjøringen 1945 er institusjonen midlertidig blitt administrert av sjefen for Kirkedepartementets folkeopplysningskontor. Med J. M. Stenersens bokbinderi, som nå drives av nye eiere, har departementet en kontrakt som er åpen for oppsigelse og fornyelse. Folkeboksamlingenes Ekspedisjon beskjeftiger for tiden (1947) 20 personer og bokbinderiet 26 personer. Det innkom i budsjetåret 1945—46 bestillinger fra 1,665 folkeboksamlinger og 5,165 skoleboksamlinger. Samme år ble det bundet inn 75.100 bind for folkeboksamlinger og 54.200 bind for skoleboksamlingene. A. K. Folkebøger, i snævrere Forstand Betegnelse for en ikke skarpt afgrænset Gruppe af ældre, internationalt udbredte Skrifter, der som Regel fremtræder anonymt og for en Dels Vedkommende har hentet deres Stof fra de europæiske og orientalske Folks episke Fællesgods, medens andre er mer eller mindre haardhændede Bearbejdelser af middelalderlige eller senere Ridder-, Eventyr- og Kærlighedsromaner (især franske og italienske) eller bestaar af Rejseskildringer, → Rævebøger, apokryfe Bibelhistorier, moralske Skrifter af forskellige Slags, Legender, Spaadoms- og Trolddomsbøger etc. Hurtigt efter Bogtrykkerkunstens Fremkomst udnyttede man Muligheden for en virkelig Masseproduktion af disse Skrifter, og i Løbet af det 15. og 16. Aarhundrede forelaa de fleste af de »klassiske« Folkebøger paa Tryk, og i de følgende Aarhundreder oplevede de utallige Optryk, Oversættelser og Bearbejdelser. Samtidig undergik de en stedse stærkere »Deklassering«, idet Folkebøgerne, der i deres ældste Periode først og fremmest var beregnet paa litterære Læsere og tilrettelagt og udstyret i Overensstemmelse hermed, inden længe — efterhaanden som nyere Litteratur fremkom — blev vraget af Overklassen og gik over til at blive en yndet og i mange Tilfælde ved Siden af Biblen den eneste Læsning for den jævne Befolkning. I de fleste Lande mistede Folkebogen sin Betydning i Løbet af det 19. Aarhundrede, og den var da naaet ned paa Niveau med Gadeviser og andre »Skil-