326 Forfatterret — Forlagsaftaler moral«, d. v.s. en ukrænkelig Ret til at kræve, dels at Værket stadig skal udgives under hans Navn, dels at der ikke deri foretages saadanne Ændringer, som kan have en skadelig Indflydelse paa hans Anseelse som Forfatter, Komponist el. lign. Den forfatterretlige Beskyttelse varer i de fleste Lande 50 Aar efter Forfatterens Død (i Sverige dog i Almindelighed kun 30 Aar). Efter denne Periode kan Værket frit udgives, idet man dog i visse Lovgivninger i saa Tilfælde stiller Krav om en Afgift til et offentligt Fond (»Domaine public payant«). Den nævnte »Droit moral« vedvarer dog efter dansk, finsk og norsk Ret i ubegrænset Tid og haandhæves som Regel af en offentlig Myndighed. De til Forfatterretten knyttede økonomiske Fordele gaar ved Forfatterens Død over til hans Arvinger efter de til enhver Tid gældende arveretlige Regler. A. Ræstad: Bernerkonvensjonen, 1929; Loven om Forfatterret og Kunstnerret af 26. April 1933, ved T. Lund, 1933; R. Knoph: Andsretten, 1936; W.H offmann: Urheberrechtgesetze des Auslandes, 1939; T. Lund: Joint Copyright Legislation in the Nordic Countries (Copyright, V, 1939); J. H. Jacobsen: Ophavsretten, 1941; U. v. Konow: Författares och tonsättares rätt enligt gällande lagstiftning, 1941; World Copyright, An Encyclopaedia, Ed. by P. Dienstag & H. L. Pinner (under Udgivelse). P. B. Forgyldning (af Bogbind). En Bogs Titel og Dekoration trykkes som Regel med Finguld (22—23 Karat). Ved Masseoplag kan man paa Shirtings- og Papirbind trykke med + Folie. Se iøvrigt under Haandforgyldning, Guldsnit og Presseforgyldning. O.. Forkortelse. Se Abbreviatur. Forlagsaftaler. Mellem Forfatter og Forlag oprettes i Reglen et skriftligt Dokument (Forlagsaftale eller Forlagskontrakt), hvori alle mellem de to Parter trufne Aftaler vedrørende en Udgivelse fastslaas paa juridisk bindende Maade. Forlagsaftalen kan være mere eller mindre omfattende, men de almindeligste Bestemmelser vedrører Overdragelsen af Forlagsretten til Forlaget af det omhandlede Værk paa Originalsproget, Værkets Omfang, Manuskriptets Aflevering, Bogens Udstyr, Udgivelsens Tidspunkt, Oplagets Størrelse, Honorarets Størrelse og Tidspunktet for dets Udbetaling, Regler angaaende Korrekturændring og Fastsættelsen af Frieksemplarernes Antal. Hertil kommer ofte nogle Bestemmelser vedrørende det litterære Ansvar, Retten til Offentliggørelse i Tidsskrifter, Radio o.]. samt en Række Bestemmelser i Henhold til gældende Forfatterlov. O. À. Danmark. Som Resultat af Drøftelser paa det 5. nordiske Boghandlermøde i Kristiania 1901 angaaende Ensartethed i Forlagsaftalerne blev i 1904 en Normalkontrakt vedtaget af Den danske Boghandlerforening. Efter Forhandlinger mellem Forfatterforeningen og Forlæggerraadet blev denne Forlagskontrakt revideret i 1935. Siden 1935 har en nordisk Standardkontrakt for Skønlitteratur været under Drøftelse i Det nordiske Forlæggerraad, ligesom der har været forhandlet med Forfatterforeningerne. Forhandlingerne blev afsluttet i November 1947 og resulterede i en ny revideret Normalformular til Forlagsaftale for Danmark i Tilknytning til de øvrige nordiske Landes Forlagsaftaler og med Fastsættelse af visse Minimalsatser for Procentual-Honorarets og à conto Beløbets Størrelse. Den nye Formular er trykt i »Det danske Bogmarked«, XCIV, 1948, S. 245—49. O. A. Finland. Förlagskontrakt mellan förläggare och författare eller författares rättsinnehavare uppgöres i Finland i överenstämmelse med nu gällande »Lag om upphovsmannarätt till alster av andlig verksamhet den 3 juni 1927«. Gäller kontraktet utländsk medborgares verk, bör det grundas på den år 1908 reviderade Bernkonventionen om litterär äganderätt, till vilken Finland anslutit sig genom förordningar, givna i Helsingfors den 24 februari och den 30 mars 1928. P.N. Norge. På 5. nordiske bokhandlermøte i Kristiania 1901 holdt William Nygaard foredrag om forlagskontrakter, og foreslo â skape en ensartet form for slike i de nordiske land. Motet vedtok en resolusjon om at de forskjellige lands forleggerorganisasjoner skulle søke tanken realisert. Den Norske Forleggertorening tok først spørsmålet opp, og Nygaard utarbeidet et forslag som ble grundig diskutert. Det omfattet ikke bare de egentlige kontraktbestemmelser fra det gamle skjema, men også en samling »Almindelige bestemmelser«, som kodifiserte innarbeidede sedvaner. Forslaget ble oversendt til foreningene i Danmark og Sverige, samt ti! Den Norske Forfatterforening, og fra 1. Januar 1904 benytter alle Den Norske Forleggerforenings medlemmer samme skjema. Dette har nå stått sin prøve i vel 40 år, og få endringer har vært påkrevet. På Det nordiske Forleggerråds møte i Oslo 1937 ble det norske skjemas »Almindelige bestemmelser« lagt til grunn ved utarbeidelsen av det nordiske skjema for forlagskontrakter som nå brukes i Danmark, Finnland, Norge og Sverige. O. G.