Forlagsaftaler — Forlagsboghandel 327 Sverige. Förlagskontrakt mellan förläggare och författare eller författares rättsinnehavare uppgöres i Sverige enligt »Lag om rätt till litterära och musikaliska verk den 30 maj 1919« med däri genom »Lag den 24 april 1931« gjorda ändringar och tillägg. Angående skyddstiden för litterära verk trädde en provisorisk lag i kraft den 30 juni 1942, som förlängde alla under tiden 1942—46 utgående författarrätter att gälla till utgången av 1947 (»Lex Strindberg«). Kontrakt om översättningsrätten till utländska författares verk uppgöres i enlighet med Bernkonventionen, till vilken Sverige anslöt sig 1904 (till den reviderade konventionen 1920). De svenska förlagskontrakten uppgöras i regel efter ett standardformulär, upprättat av Svenska bokförläggareföreningen 1939, däri åberopas »allmänna regler, förordade av Nordiska bokförläggarerådet och godkända av de nordiska bokförläggareföreningarna«. De nordiska författareföreningarna ha i sin tur år 1946 utarbetat ett förslag till normalkontrakt, som offentliggjorts i »Nordisk Forfatter-Tidende« (XXIII, Nr. 4, 1946). U. von Konow: Författares och tonsättares rätt enligt gällande lagstiftning, 1941. B. À. Forlagsbind. Forskellen mellem Fremstillingen af den haandbundne Bog og Forlagsbindet, bestaar i det væsentlige deri, at man ved den haandbundne Bog lader Bog og Bind følges ad Trin for Trin, Bindet bygges over Bogen, medens det, der kendetegner Forlagsbindet, er den fra hinanden adskilte Fremstilling af Bogblok og Bogbind. Se under Bogbind, Teknik, 2. O.. Forlagsboghandel, den Del af Boghandelen, der beskæftiger sig med erhvervsmæssig Fremstilling og Udgivelse af Bøger. Det kan enten dreje sig om »rene« Forlag eller Firmaer, hvor Forlag og Boghandel er under samme Tag, men i begge Tilfælde er Forlagsboghandelen en selvstændig Funktion. Da Forlagsboghandel er et frit Erhverv, kan enhver, der raader over fornøden Kapital, udgive Bøger, men Firmaer, Institutioner eller Private, der lejlighedsvis eller som Bierhverv udgiver Bøger, kan ikke henregnes til Forlagsboghandelen. Forlaget er Bindeled mellem Forfatter og Boghandler og formidler ved Produktion og Salg Forfatterens Værk. Nogle Forlag har egne Trykkerier, men i Reglen lader Forlagene deres Bøger trykke hos forskellige Bogtrykkere. Arbejdet paa et Forlag bestaar af mange forskellige Funktioner og fordeler sig over fire Omraader: Redaktion (Forholdet til Forfatteren, Bedømmelse og Antagelse af Manuskripter), Produktion (+ Bogfremstilling, Kalkulation, → Forlagsaftaler), Salg, (Reklame og Salgsarbejde overfor Boghandlerne, Presseservice og Annoncering) samt Distribuering (Ekspedition, Bogholderi og Statistik). De fleste Forlag støtter sig ved Udvælgelsen af Bøger til Udgivelse til litterære → Forlagskonsulenter. Enkelte Forlag specialiserer sig paa bestemte Emner, og paa større Forlag finder ofte en Deling af Specialerne Sted, saaledes at de paagældende Afdelinger erhverver sig særlig Erfaring og Sagkundskab paa Omraadet. Forlagene nøjes ikke med kun at udgive Bøger, der bliver dem tilbudt, men tager tit selv Initiativet til Udgivelse af £. Eks. Faglitteratur. De overtager ogsaa Bøger, der udgives af Forfatteren selv eller af Selskaber etc. i Kommission for Boghandelen. I Reglen sælger Forlagene ikke deres Udgivelser direkte til Publikum, men kun gennem Sortimentsboghandelen; dog har nogle Forlag en Kolportageafdeling, som gennem Kolportører sælger direkte til Kunderne. Udenfor den organiserede Boghandel findes Forlag, der kun sælger direkte til Publikum gennem Annoncering eller Kolportører. Forlagsboghandelens Historie er, især indtil omkring 1800, nøje sammenknyttet med Sortimentsboghandelens. Ogsaa i vor Tid findes mange Eksempler paa Forlags- og Sortimentsvirksomhed under eet Firma, men i Funktion og Art er som sagt de to Dele af Boghandelen adskilt. Den moderne Forlagsboghandels Historie kan stort set regnes fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede, da faste Bogladepriser og bestemte Regler for Samhandelen mellem Forlag og Sortiment efterhaanden indførtes. Forlagsboghandelens Organisering fandt ogsaa Sted i forrige Aarhundrede, da Forlæggerforeninger stiftedes i alle de store Lande. Angaaende den historiske Udvikling henvises iøvrigt til Artiklen om Boghandel, idet der her kun skal gives en kort Oversigt over Udviklingen i den nyere Tid i nogle af de store Kulturlande. I Tyskland fandtes omkring Aar 1800 en Række store Forlag, af hvilke → Weidmannsche Buchhandlung allerede omkring Aar 1700 havde ført an i Kampen mod Eftertrykkerne, og Forlag som → Cotta, → Göschen og → Perthes, der alle havde eksisteret i over 100 Aar, dominerede. Paa denne Tid indlededes