328 Forlagsboghandel Arbejdet for Indførelse af den faste Bogladepris, og ordnede Forhold gennemførtes efterhaanden, da → Börsenverein stiftedes i 1825. I Aarhundredets Løb voksede tysk Forlagsboghandel enormt, og en Række store, betydende Forlag opstod, bl.a. -+ Brockhaus, → Diederichs, Gustav Fischer i Jena, Sal. → Fischer, → Hinrichs, → Reclam, → Tauchnitz, → Teubner og → Velhagen & Klasing. Mange tyske Forlag specialiserede sig om bestemte Emner og blev dominerende paa deres Omraader. En meget betydelig Eksport af tyske Bøger, især Faglitteratur, fandt Sted og blev bevaret indtil den sidste Krig. Efter 1945 har Schweiz, ligesom i sin Tid Holland efter Trediveaarskrigen, optaget en stor tysk Bogproduktion. Det førende schweiziske Forlag er → Orell Füssli i Zürich. Ogsaa Holland, hvor det berømte Bogtrykkerdynasti → Elzevir gennem hele det 17. Aarhundrede havde haft en afgørende Betydning for Boghandelens Udvikling, har nu overtaget en Del af de tidligere tyske Opgaver. Martinius → Nijhoff i Haag er nu det betydeligste hollandske Forlag. I Frankrig lader Forlagene ofte deres Bøger ekspedere gennem »dépositaires«, Boghandlere, der har Eneudleveringen af et eller flere Forlags Bøger. Den i 1847 stiftede Organisation »Cercle de la libraire« er en Sammenslutning af grafiske Virksomheder, der er opdelt i Syndikater, hvoraf et er Forlæggernes Forening. Af betydende franske Forlag kan nævnes → Calman-Lévy, → Hachette, → Larousse og → Plon. Næppe noget andet Land kan fremvise saa mange Forlag med hundredaarige Traditioner som England. → Oxford University Press og → Cambridge University Press gaar begge helt tilbage til det 16. Aarhundrede. England er ogsaa det Land, der har den ældste Boghandlerforening, → Stationers’ Company. Helt indtil 1900, da »The Net-System« blev indført, var Bogladeprisen et flygtigt Begreb i England til stor Skade for Boghandlerne. I. M. Dent og Sir Frederick Macmillan var Pionererne i Arbejdet for den faste Bogladepris. »Publishers’ Association« stiftedes 1896 og varetager Forlæggernes Interesser overfor Forfattere og Boghandlere. Karakteristisk for engelsk Forlagsboghandel er, at Bøgerne i Reglen kun sælges indbundet. De store Lejebiblioteker (→ Circulating Libraries) er en dominerende Faktor i engelsk Boghandel og muliggør det ofte for Forlæggerne paa Forhaand at sikre sig tilstrækkelig store Oplag af deres Bøger. Bøgerne sælges som Regel i fast Regning, et Å-condition-System i nordisk Betydning findes ikke. De fleste større Forlags Produktion omfatter flere forskellige Emner, men enkelte Specialforlag findes. Af de mange store Forlag kan nævnes foruden de forannævnte University Presses + Heinemann, → Longmans, → Macmillan og → Murray. I Amerika er Forlagsboghandelen af nyere Dato, men den har i Løbet af de sidste 100 Aar haft en enorm Udvikling. Den ligger paa flere Omraader paa Linje med den engelske, À-condition-Systemet findes ikke, og Rabatten gradueres efter Boghandlernes Indkøb. Reklamen er meget intensiv. I 1890-erne opfandt man → »Bestseller«-Begrebet, der siden paa godt og ondt har bredt sig til andre Lande, ogsaa de nordiske. Bogklubberne spiller en meget stor Rolle i U.S A. Flere store engelske Forlag har selvstændige Afdelinger i New York, f. Eks. Macmillan og Oxford University Press, af rene amerikanske Forlag kan nævnes → Doubleday, → Knopf og → Scribner. H. O. L an g e: Boghandelens Historie og Organisation (Haandbog i Bibliotekskundskab, 3. Udg., I, 1924; Bogen, udg. af O. Andersen og A. Frølund, 1925; H. Koppel: Spredte Træk af Boghandelens Historie, 1932; E. Kuhnert: Geschichte des Buchhandels (Handbuch der Bibliothekswissenschaft, I, 1931); Der Buchhandel der Welt, hrsg. von A. Druckenmiüller, 1935; W. Olbrich: Einführung in die Verlagskunde, 2. Aufl., 1943; S. Un win: Om Forlagsvirksomhed, ved E. Munksgaard, 1945. O. A. Danmark. Forlagsboghandel i nutidig Betydning fandtes ikke i Danmark de første 200 Aar efter Bogtrykkerkunstens Opfindelse. Paa Kirkens Foranledning tryktes de første Bøger her i Landet 1482 og 1486, men først da Gottfred af → Ghemen ca. 1489 oprettede sit Bogtrykkeri i København, skabtes Muligheder for Forlagsboghandel. Reformationstidens Kirkestridigheder medførte, at omrejsende og fastboende Bogtrykkere trykte Propagandalitteratur for begge Parter, saaledes var Poul Ræff Katolicismens Forlægger, medens Hans → Vingaard trykte og udgav Modpartens Skrifter. De første Bogtrykkere-Forlæggere var ofte lærde Mænd som f£.Eks. Claus → Føerd, der var den første Boghandler og Forlægger i København. Forfatterne fik intet Honorar, men skaffede sig ved at dedicere deres Bøger til Rigmænd nogen økonomisk Godtgørelse for deres Arbejde. Forfatterne og Forlæggerne søgte ved kgl. Privilegier at beskytte sig mod Eftertryk, men længe forgæves. Bøgerne solgtes fra Forlæggerens (eller Forfatterens) Bopæl eller til omrejsende → Bogførere, men Handelen gik trægt, hæm-